H.C. Andersen på film



Film og
undervisningsmateriale fra Det Danske
Filminstitut
25. august 20042005 kommer til at stå i H.C. Andersens tegn.
Det er året for eventyrdigterens 200-års fødselsdag, og han vil blive
fejret i alle ender og kanter. Også af Det Danske Filminstitut - der i
denne uge udsender en ny temapakke med titlen "H.C. Andersen på film".
Temapakken "H.C. Andersen på film" tager to veje rundt om H.C.
Andersen. Dels indeholder pakken to dokumentarfilm - "Mit livs eventyr",
som på 27 minutter giver en biografisk introduktion til forfatteren, og
"Andersen hos fotografen", som handler om de utallige fotografier, han lod
tage af sig selv. Dels finder du filmversioner af seks af H.C. Andersens
mest kendte eventyr, bl.a. "Fyrtøjet", "Klods Hans" og
"Snedronningen".
De i alt otte film er samlet på én DVD. Til filmene hører et
undervisningsmateriale, der kan hentes gratis på DFIs
undervisningshjemmeside: www.undervisning.dfi.dk. Hér kan
du også læse mere om filmene.
DVD'en koster 200 kroner inklusiv moms og forsendelse. Den kan
bestilles hos DBC medier. Se mere på http://netbutik.dbc.dk eller ring til
DBC's kundeservice på telefon 44 86 78 77.
Nyt nummer af Film i Skolen
Du kan læse meget mere om temapakkens film og undervisningsmateriale i
DFIs nyhedsbrev Film i Skolen, som i denne uge sendes til alle landets
grundskoler. I august-nummeret kan du desuden læse om den nye sæson af
skolebioordningen Med Skolen i Biografen, om et nyt undervisningsmateriale
om konfirmation, om unge og computerspil samt om dokumentarfilmen "14,
fuld og for meget", der stiller skarpt på unge og alkohol.
Du kan også læse Film i Skolen på DFIs hjemmeside som PDF-dokument. Du
finder det på adressen http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/index.asp?pid=19690
Yderligere oplysninger:Flemming Kaspersen, Det Danske
Filminstitut33 74 34 29 / flemmingk@dfi.dk
Du kan læse flere nyheder samt fra- og tilmelde dig dette elektroniske
nyhedsbrev ved at klikke på dette link:http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/generelle_moduler/presse_modul/index.asp?pid=2390



Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 

Søg materialer


Søg i DFIs undervisningsmaterialer til grundskolen.

Klik hér hvis du vil søge i DFIs gymnasiefaglige materialer.

Kontakt

DFI Børn & Unge

Flemming Kaspersen
Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55
1123 København K

Telefon: 3374 3429
E-mail:

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412