Niveau: Alle klassetrin
Fag: Dansk, billedkunst, mediefag, m.m.
Indhold:
Til læreren
Animationsfilmens historie - kort fortalt
Dansk animationsfilm - fra Storm P. til Strings
Om at animere
Animation i undervisningen
Litteratur og links
Selv et barn ved, at animationsfilm er andet og mere end "Disney Sjov". Meget mere. Man kan græde og grine, gyse og gruble nøjagtig ligeså intenst over en animeret filmfortælling som over en realfilm med 'levende mennesker'. Og af samme grund er der masser at tage fat på for den lærer, som vælger at inddrage animation i undervisningen. Ikke mindst hvis eleverne får stillet den opgave, at de selv skal lave en lille animationsfilm.
Arbejdet med at skabe animation kan potentielt inddrage alle fag: den tekniske side har med mediefaget at gøre; udvikling af ide, historie og storyboard har med faget dansk at gøre; har man blod på tanden, kan man også lave fortælling på engelsk eller et andet fremmedsprog; man kan i historievalget dykke ned i religiøse fortællinger, myter, historiske perioder og fremmede lande, så herved inddrages fagene historie, religion, kristendom, geografi og kulturhistorie; man kan også lave abstrakte film med geometriske mønstre, som inddrager matematisk viden; trickoptagelser af planters bevægelser, skyformationer og fysikforsøg inddrager fagene biologi, fysik og kemi; lydsiden inddrager musikfaget og bevægelsesanalysen idrætsfaget eller dans/drama. Sidst med ikke mindst inddrager baggrunds- og figurdesign/fremstilling formningsfaget.
At arbejde med animation er en udfordrende og lærerig proces for alle elever. Men visse grupper kan have særlig gavn af, at der bruges animationsteknikker i undervisningen. I arbejdet med f.eks. læsesvage, ordblinde eller ukoncentrerede elever kan det være en god ide at lade eleverne begynde med at tegne et storyboard og derefter skrive den historie, de netop har tegnet. Når eleverne først benytter højre hjernehalvdel til det billedlige arbejde og derefter venstre hjernehalvdel til det skriftlige arbejde, er der en klar tendens til, at de læsesvage elever forbedrer deres tekstresultater.
Dette undervisningsmateriale er tænkt som en introduktion og inspiration til at arbejde med animation og animationsfilm i skolen. De to første afsnit giver historisk baggrundsviden. Afsnittet 'Animationsfilmens historie' opridser animationsfilmens udvikling i Europa og resten af verden. Afsnittet "Dansk animationsfilm" sætter fokus på en række skelsættende produktioner i dansk animationshistorie og giver et overblik over animationsfilmens udvikling herhjemme. De følgende afsnit handler om hvad animation er, og hvordan det kan bruges i undervisningen. Afsnittet 'Om at animere' giver en kort gennemgang af forskellige typer animationsteknik og et par ideer til, hvordan man kan arbejde med animation i skolesammenhæng . Dette bliver yderligere uddybet i det følgende afsnit "Animation i undervisningen", hvor vi ser nærmere på, hvad et storyboard er, og hvordan man kan arbejde med det i klassen.
Lav selv animation
For de lærere, som ønsker at udfordre elevernes egen indre animator og lade klassen selv skabe animationsfilm, vil vi henvise til Animationshusets Projekt ANIMA. Dette er et mobilt animationsværksted, der består af professionelt teknisk udstyr og tegneborde, der sammen med kyndige animatorer kan rykke ud til skoler, fritidshjem, børnekulturhuse osv. Man kan booke Projekt ANIMA for en enkelt dag, hvor man får indblik i animationsprocessen og arbejder med flipfigur, eller man kan booke ANIMA i flere dage og producere en kort film. Her arbejder man med tekstforlæg, synops, storyboard, baggrunds- og figurdesign, filmoptagelse, redigering, klipning og lydarbejde. Læs mere om Projekt ANIMA på www.animationshuset.dk
En anden mulighed er at besøge FILM-X i Filmhuset i København. FILM-X er Det Danske Filminstituts computerbaserede interaktive filmstudie for børn, unge og deres nysgerrige voksne. Her kan man gå på opdagelse i filmens univers og eksperimentere med de forskellige lag i en filmproduktion. Der er bl.a. også mulighed for at lave en "flipbog" og små tegnefilm, som man får med sig hjem på cd-rom.
Se mere om FILM-X på www.film-x.dk
Andre lærere ønsker måske at vise eleverne en animationsfilm og arbejde ud fra den med f.eks. tekstanalyse, filmanalyse eller kreative opgaver i klassen. For de lærere, der i den forbindelse har brug for temaideer og konkrete arbejdsforslag, vil vi henvise til de undervisningsmaterialer, DFI har udarbejdet i forbindelse med de enkelte film. På www.undervisning.dfi.dk under rubrikken "Undervisningsmaterialer" findes en liste over undervisningsmaterialer til en række spillefilm, heriblandt animationsfilm som "Robotter", "Chihiro og heksene", "Drengen og jernkæmpen", "Drengen der ville gøre det umulige", "Find Nemo", "Monsters, Inc." og "Terkel i knibe".
God arbejdslyst!
Anne Mette Karpen
Fascinationen af gode historier og lysten til at eksperimentere med fortælleformer har altid været en stærk drivkraft i udviklingen af animation som filmgenre. Animationsfilmen favner alt, lige fra abstrakt leg med former og farver, komedie, æstetisk-drømmeagtige visioner og videnskabelige forsøg til politiske budskaber fortalt gennem parabler og symboler - samt meget andet.
De tidligste animationsfilm
De første europæiske forsøg med animationsfilm afbrydes af første verdenskrig for derefter at blive genoptaget i 1920erne, hvor mange avantgardekunstnere betages af animationens muligheder. I USA tager animationsfilmen afsæt i tegneserier og morskabsteatrets sketches og komiske slapstick-numre. Omkring 1920 dannes der en egentlig animationsfilmsproduktion, som i vid udstrækning bliver brugt til reklamefilm, undervisningsfilm og tekniske film. Senere, i 1930'erne, er der en periode med stilstand på grund af de korte films ensartethed i historie og udtryk. Men da Walt Disney-studierne kommer på banen med en animationsuddannelse og får stor succes med spillefilmen "Snehvide" i 1938, sættes der skub i udviklingen. Samtidig er der også i Europa en rivende udvikling på animationsfronten; både Stalin og Hitler har øje for tegnefilmens propagandistiske og kunstneriske muligheder, og de er fascinerede af Mickey Mouse-filmene og andre Disney-film. Begge diktatorer sætter gang i animationsproduktionen til politisk propagandavirksomhed og giver mange penge til etablering af studier og filmproduktion.
Efter anden verdenskrig
Med anden verdenskrig kommer der igen en periode, der er præget af stilstand, men efter 1950'erne bliver der atter produceret livligt. I Tyskland må studierne nu finansiere sig selv, men i Rusland og de andre østeuropæiske lande støtter de kommunistiske regimer filmstudierne. Efter Glasnost i starten af 1990'erne må studierne fungere på egne vilkår.
Skal man karakterisere den nuværende situation, er amerikansk animation generelt set meget kommercielt orienteret og præget af de tre store studier Disney, Warner Bros. og DreamWorks. I Europa hersker en blanding af ren kunstanimation, og kommerciel animation der bliver brugt i reklamefilm, TV-serier og biograf-film. I USA er det kommercielle animationsmarked mest henvendt til børn fra 2-16 år, mens man i mange europæiske lande laver animation for voksne såvel som for børn. Forlæggene for disse film kan være klassisk litteratur, science fiction, erotiske historier, krimilitteratur osv. Computeranimation har de senere år domineret markedet, ligesom den japanske stil 'manga' har haft stor succes verden over.
Animationsfilmen spiller - i sine mange afskygninger og med sine vidtstrakte muligheder - en væsentlig faktor i filmproduktionen på verdensplan. Men animationsfilmen vil aldrig udkonkurrere de levende skuespillere i realfilmen. På samme måde, som filmen aldrig har udkonkurreret teaterkunsten, vil animationsfilm og realfilm udgøre ligeværdige filmiske udtryksformer.
Den tidligste kunstner, der producerede animationsfilm i Danmark, var satiretegneren Robert Storm Petersen (1882-1949), som i 1906 skabte en af verdens første tegnefilm hos Nordisk Film i Valby. Det var en teknisk set meget primitiv tegnefilm, idet Storm P. blot tegnede på en tavle, som han så affotograferede. Derefter tegnede han en ny tegning, der så blev fotograferet osv.
Den første dansker, hvis arbejde med tegnefilmen er dokumenteret, var Sven Brasch (1886-1970). Brasch var berømmet som plakatkunstner, men han lavede en enkelt tegnefilm - "Meningen er god nok" eller "- som det er, som det føles -" i 1919. Det var en tegnefilm lavet efter samme primitive princip som det, Storm P. havde anvendt ved århundredets begyndelse.
Storm P. skabte sammen med grosserer Dethlef Jürgensen og fotografen Karl Wieghorst et tegnefilmselskab i Bredgade, og de gik straks i gang med at lave små film over Storms berømte avisstribe om "De tre små mænd". Den første tegnefilm havde premiere i december 1920. Den lille film havde ingen titel, men er siden blevet kendt som "En andehistorie" eller "Gåsetyven". I februar 1921 fulgte selskabets næste tegnefilm, "Professor Steinachs metode eller Foryngelseskuren", og senere samme år udsendtes "Jernmiksturen" og "Klarinetspilleren".
Jørgen Myller (1910-95) og Henning Dahl Mikkelsen ('Mik') (1915-82) stod bag filmselskabet Vepro (Verdens Produktion), der havde til huse i Hovedvagtsgade i København, men som måtte indstille alle sine aktiviteter i forbindelse med anden verdenskrigs udbrud.
Den første danske tegnede spillefilm
Under krigen skabtes i Danmark den største tegnefilmsatsning uden for USA. Tekstilgrosserer Allan Johnsen (1908-83) fik ideen til at producere en animeret film efter H.C. Andersens eventyr "Fyrtøjet" og etablerede Dansk Farve- og Tegnefilm A/S. Da produktionen var på sit højeste, var halvtreds tegnere og mere end hundrede farvelæggere beskæftiget med "Fyrtøjet". Inspirationen kom fra Walt Disney og - især - brødrene Max og Dave Fleischer, særligt deres "Gullivers rejse" (1939).
Den ledende animator var Børge Hamberg og blandt tegnerne var Kjeld Simonsen, Bjørn Frank Jensen og Harry Rasmussen. "Fyrtøjet" blev iscenesat af Svend Methling (1891-1977) og fik dansk premiere i 1946. Filmen blev senere versioneret til både Sverige, England og Frankrig, og den sprudler i den grad af opfindsom fortælleglæde, at den sagtens kan nydes af et moderne publikum.
Fra slutningen af 1940erne havde Bent Barfod (f.1920) produceret utraditionelle reklamefilm samt kort- og dokumentarfilm. Og i 1956 skabte han - efter en ide af mesterinstruktøren Carl Th. Dreyer - "Noget om Norden", en tegnefilm, der beretter om de fem nordiske landes særpræg og samarbejdsmuligheder. I 1959 etablerede Barfod sit eget filmselskab, Barfod Film, og han har siden udsendt en vifte af forskellige filmtyper; surrealistiske eventyr, debatfilm, collageagtige eksperimentalfilm og flere korte animationsfilm.
I midten af 1950erne fik Ib Steinaa og Kaj Pindal ansættelse hos Ove Sevel på Nordisk Film Junior, hvor de skulle tage sig af de tegnefilmsopgaver, der indimellem dukkede op. Efter at have lavet et lille tegnefilmindslag om skibsmotorer til en dokumentarfilm om Burmeister og Wain, blev Pindal i 1957 ansat af National Film Board of Canada. Ib Steinaa producerede et stort antal reklametegnefilm, bl.a. de meget populære "Jeg vil hel're ha' en Star", der reklamerede for ølmærket Star.
Jannik Hastrup - og de andre
Fra 1960-65 var Jannik Hastrup (f. 1941) ansat som elev hos Bent Barfod Film. Unge Hastrup havde eksperimenteret med animationsfilm hjemme på køkkenbordet, og hos Barfod Film mødte han Flemming Quist Møller - et jævnaldrende multitalent - og animationsambitionerne eksploderede. I 1962 instruerede Hastrup sin første tegnefilm, "Sandheden", og som freelancetegner udsendte han i årene 1964-67 et par løsslupne, erotiske småfilm i samarbejde med Quist Møller, "Concerto Erotica" (1964) og "Slambert" (1966). For DR TV skabte Jannik Hastrup og Quist Møller først serien "Hvordan man opdrager sine forældre" og i årene 1968-70 kom så den klassiske børnetegnefilmserie om alfepigen Cirkeline og hendes musevenner, Ingolf og Frederik. Cirkeline-filmene blev fremstillet i en meget enkel flytteanimationsteknik, hvor udklippede papfigurers kropsdele bevæges rundt på en skitseret baggrund.
Siden slutningen af 1960erne instruerede, producerede og skrev Jørgen Vestergaard (f.1939) en række meget ambitiøse dukkefilm for DR. Særligt H.C. Andersens eventyr har virket som forlæg for Vestergaards kreativitet, således bl.a. i "Lille Claus og Store Claus" (1968) og "Skyggen" (1974). Blandt Vestergaards senere projekter hører dukkefilmen "Miseri Mø" (1985), de to meget vellykkede trickfilm om fantasifiguren "Snøvsen" (1992, 1994), samt dukkefilmen "Storm P.'s opfindelser" (2000).
Sammen med Flemming Quist Møller stod Hastrup bag den fabulerende "Bennys badekar" (1971), hvori parret eksperimenterede med at lade fotografier danne baggrunde for animerede figurer. Hastrups politiske ståsted på venstrefløjen blev op gennem 1970'erne mere og mere eksplicit i hans værker. I årene 1972-74 producerede han tegnefilmserien "Historiebogen", der i ni afsnit skildrer samfundsudviklingen fra 1400-tallet til nutiden som en endeløs kamp mellem arbejdere og kapital. I 1977 etablerede Hastrup sit eget produktionsselskab, Dansk Tegnefilm Kompagni, og udsendte den meget ambitiøse animationsfilm-trilogi, "Trællene" (1978), "Trællenes oprør" (1979) og "Trællenes børn" (1980). Filmene var baserede på Sven Wernstrøms ungdomsbøger, men mange filmkritikere fandt, at Hastrups social-marxistiske propagandering var for gennemtrængende. Hastrups solidaritet med samfundets udsatte er forblevet uændret gennem årene, og er vel overhovedet det særpræg, der tydeligst tegner hans egensindige profil i dansk tegnefilm.
Hastrups arbejde inspirerede animatorer som Per Tønnes Nielsen og Anders Sørensen, der også kendes som Tegnedrengene. Gennem årene har de arbejdet på en mængde projekter. Deres første egenproduktion, tre x 18 minutters episoder om "Snuden" (1980) lavet til DR TV, satte gennem underfundig humor spørgsmålstegn ved det rimelige i menneskets valgte livsformer. Flemming Quist Møllers manuskript var præget af en flabet charme, der ramte noget ærkedansk og bidrog til at gøre Snude-filmene både fornøjelige og vedkommende - også for voksne. Senere skabte Tegnedrengene "Eventyret om den vidunderlige kartoffel" (1986) og "Sofia - født 1901" (2000).
1980'erne: nye tider
Med "Samson og Sally" (1984) prøvede Jannik Hastrup og hans tegnestab for første gang kræfter med den fuldanimerede metode. Filmen blev startskuddet til et langvarigt samarbejde mellem Hastrup og forfatteren Bent Haller, som havde skrevet forlægget, "Kaskelotternes sang" i 1979. Det, der især interesserede Hastrup ved projektet var muligheden for at komme med en skarp kritik af, hvordan mennesket ødelægger havets økobalance med olieudslip og forurening. "Samson og Sally" var den første lange tegnefilm i Danmark siden "Fyrtøjet" i 1946, og anmelderne var generelt positive og roste filmen for at være både velfortalt, medrivende og poetisk.
1980ernes anden store danske tegnefilmbedrift var "Valhalla", baseret på Peter Madsen og Henning Kures tegneseriehæfter om den nordiske gudeverden. Idémændene bag filmen var den amerikanske animator Jeffrey Varab, skribenten Jakob Stegelmann og tegneren og sangskriveren Jørgen Klubien. Sammen stiftede de tre energiske unge mænd "Københavns Animations Skole" i 1981, og samtidig oprettede de selskabet Asgaard Film, der skulle producere tegnefilmen "Valhalla". Filmens længde var bestemt til 75 minutter, og den oprindelige premieredato var sat til Julen 1985. Økonomien for projektet var svimlende for sin tid. Således var budgettet anslået til 14,5 millioner kr. og i en pressemeddelelse forlød det bl.a., "Produktionen vil vare næsten to år og involvere op mod 50 kunstnere i alle faser".
Fra 1984 blev der knoklet løs med "Valhalla". Drømmen om det kollektive arbejde så ud til at blive virkelighed, men efterhånden stod det også klart, at de budgetterede omkostninger langtfra stod mål med realiteterne. Derfor stoppede Jakob Stegelmann som produktionsleder, og i marts 1985 forlod Jeffrey Varab projektet. "Valhalla" kom i krise. Peter Madsen blev ansat som instruktør, og med ham ved roret lykkedes det at få "Valhalla" i biograferne i oktober 1986. Selv om filmen blev en solid succes, kunne indtægterne ikke dække de massive produktionsomkostninger, der endte på 36 millioner kr. Anstrengelserne har resulteret i en film med mange smukt håndanimerede sekvenser og en del charme. "Valhalla" er afgjort blevet en moderne dansk tegnefilmklassiker, der er oplagt at bruge i skolerne, når emnet er nordisk mytologi.
Med den allegoriske science fiction-tegnefilm "Strit og Stumme" (1987) oplevede Jannik Hastrup sin første deciderede fiasko i biograferne. Som et plaster på såret modtog Hastrup i 1988 en Bodil for sin unikke indsats som tegnefilminstruktør.
A. Film
I 1988 stiftede produktionslederen Anders Mastrup og fire af de unge animatorer på "Valhalla", Stefan Fjeldmark, Karsten Kiilerich, Jørgen Lerdam og Hans Perk, tegnefilmselskabet A. Film ApS. I begyndelsen producerede A. Film blot animerede sekvenser til andre selskabers film, men med erfaringen voksede ambitionsniveauet. I 1993 havde A. Film således premiere på "Jungledyret Hugo", instrueret af duoen Stefan Fjeldmark og Flemming Quist Møller. Filmens hovedfigur, det uhyre sjældne jungledyr Hugo, blev skabt af Quist Møller tilbage i 1966. Med 362.235 solgte billetter blev "Jungledyret Hugo" et solidt hit i de danske biografer, og succesen skyldtes ikke mindst den muntre musik og de festlige sange, der blev skrevet af Anders Koppel og Hans Henrik Ley. Det var meget fortjent, da de danske filmkritikere i 1994 tildelte Flemming Quist Møller en æres-Bodil for hans uvurderlige indsats på animationsområdet.
I 1996 producerede A. Film en meget vellykket fortsættelse til "Jungledyret Hugo". I "Jungledyret Hugo 2: Den store filmhelt" blev computeranimation for første gang anvendt i videre udstrækning i en dansk animationsfilm. Selv om "Jungledyret Hugo 2" ikke opnåede helt samme danske publikumstal som sin forgænger, kom den senere ud i europæisk biografdistribution, hvor den klarede sig udmærket.
Op gennem 1990erne producerede veteranen Jannik Hastrups selskab Dansk Tegnefilm Kompagni en række produktioner, der til fulde levede op til hans vanlige standard: "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990), "Aberne og det hemmelige våben" (1995), "H.C. Andersen og den skæve skygge" (1998) og den smukke, barske inuitfabel "Drengen, der ville være bjørn". Særlig stor lykke blandt de mindste biografgængere gjorde dog tre helt nye film med Cirkeline, "Cirkeline - storbyens mus" (1999), "Cirkeline - ost og kærlighed" (2000) og "Cirkeline og verdens mindste superhelt" (2004). Den produktive Jannik Hastrups seneste tegnefilm er "Eventyret om den dårlige samvittighed", der fik premiere ved Odense Film Festival i august 2005.
Der blev international bevågenhed omkring dansk animationsfilm i slutningen af årtiet. A. Films Karsten Kiilerich blev i foråret 1999 nomineret til en Oscar i Hollywood for sin 11 minutter lange tegnefilm, "Når livet går sin vej". I filmen interviewes en række børn om deres forhold til døden, og samtidig visualiseres børnenes tanker gennem sørg-muntre, naivistiske animationssekvenser.
Med "Hjælp! Jeg er en fisk" (2000) rykkede dansk animationsfilm frem i første række. Omkring 200 animatorer var involveret i dette meget ambitiøse projekt, der blev realiseret som en samproduktion mellem danske A. Film og en række tyske og irske selskaber. Filmen blev versioneret til det internationale marked og fortalte om tre børn, der kommer på fantastiske og farlige eventyr på havets bund.
Den nordiske mytologi, nærmere bestemt de gamle nordiske kvad, Eddaerne, blev atter inspirationskilde til tegnefilm, da animationsinstruktøren Maria Mac Dalland lavede to film, "Vølvens Spådom" (1995) og "Odins øje" (2004), der handler om verdens skabelse og kampen mellem jætter og aser, det gode og det onde.
Terkel i knibe
"Terkel i knibe", produceret af A. Film og instrueret af Stefan Fjeldmark, Kresten Vestbjerg Andersen og Thorbjørn Christoffersen, revolutionerede dansk tegnefilm i 2004. Filmen var den første danske 100 % computeranimerede animationsfilm. Den energiske stand up-komiker Anders "Anden" Matthesen stod bag alle figurerne, som han tidligere havde udviklet til DR's Børneradio. "Terkel i knibe" er smækfyldt med politisk ukorrekte situationer, grovkornet satire, fræk slang og en pæn portion "drengerøvsvold", og det hele er fortalt i et absurd, tidstypisk opspeedet filmsprog, som var stærkt medvirkende til at gøre "Terkel i knibe" til en af årets allerstørste succeser i de danske biografer og på DVD. Anders Matthesen indtalte selv alle stemmerne til de forskellige figurer.
A. Films animationsinstruktør Jørgen Lerdam har instrueret 26 af H.C. Andersens eventyr som en imponerende TV-serie for at fejre digterens 200-års jubilæum i 2005. Her er både de meget kendte eventyr som "Snedronningen", "Kejserens nye klæder" og "Klods Hans", og de mere ukendte -
bl.a. "Professoren og loppen", "De små grønne" og "Gadelygten". Selv om dette er en kommerciel TV-produktion, er det lykkedes at give hver enkel film sit eget særpræg mht. figurer og baggrunde.
Anders Rønnow Klarlunds marionetdukkefilm "Strings" (2005) er en anderledes type film, der bevæger sig i et grænseland mellem marioneteater, totalteater og film. Filmen er i fantasy-genren og fortæller om kongesønnen Hal Tara, der i en fjern fortid drager hjemmefra for at hævne mordet på sin far. Alle aktører i filmen er marionetdukker - specialdesignede, skåret i træ, med meget udtryksfulde ansigter og bevægelige øjne. Det har taget fire år at lave denne særegne, visuelt imponerende film og givet arbejde til 150 arbejdere og teknikere, håndplukket fra mange forskellige lande.
Senest har A. Film i samarbejde med det franske selskab M6 skabt en ny Asterix-film, "Asterix og vikingerne", med et budget på 22 millioner euro (cirka 163 millioner kroner). Filmen er instrueret af Stefan Fjeldmark og Jesper Møller. Den har alle de velkendte figurer, men der er også opfundet nye karakterer, og en del af handlingen udspilles i Nordnorge. Der forventes dansk biografpremiere på "Asterix og vikingerne" i foråret 2006.
Menneskets fascination af billeder og bevægelser
Lige fra menneskehedens tidligste tider har trangen til at omsætte hændelsesforløb til billeder været stærk. De første billeder, der giver fornemmelse af bevægelse, er hulemalerier af mennesker og dyr, malet i fakkelskær og sandsynligvis med en rituel funktion. Figurernes friskhed og tilsyneladende bevægelighed må have haft en kolossal indvirkning på beskueren.
Trangen til at visualisere ritualer, religiøse legender og historier, guddommelige og kongelige bedrifter findes hos alle folkeslag. På græske vasemalerier kan man se sportsudøvere, krigsscener med heste og stridsvogne, rituelle danse og dionysiske fester. Kalkmalerier i kirken fortæller om bibelske hændelser, om englene i Paradis og de fortabte sjæle i Helvedes ild og svovldampe. I Indien har der gennem tiderne været omvandrende fortællere, der gjorde deres beretninger levende med store billedruller, som langsomt blev rullet op, så billederne fulgte historiens dramatiske eller romantiske handlingsforløb.
I Japan har man i mange århundreder benyttet billedbøger eller hæfter til underholdnings- eller oplysningsbrug. I det gamle Ægypten har man lavet vægmalerier til at beskrive gudernes verden eller faraoernes historie. I den tidligste middelalder vævede kongelige og adelige kvinder deres familiers historiske højdepunkter ind i store smukke gobelintæpper. Bevægelse fornemmes også i Leonardo da Vincis klassiske stregtegning, den vetruviske mand - en mandsfigur, der vises i forskellige positioner indenfor en cirkel.
Når billeder får liv
At animere betyder at give liv. Vi kan animere en tegning, en dukke, et objekt eller en figur skabt i computeren. Allerede i 1800-tallet var der blandt børnelegetøjet interessante eksempler på animation, f.eks. zootropen, hvor en lang streamer - en papirstrimmel med en række billeder - med et objekt tegnet i et bevægelsesforløb sættes ind i et hjul. Derpå drejes hjulet hurtigt rundt. Gennem nogle små åbninger i zootropens side ser man ind på streameren, der er i bevægelse, og herved skabes en illusion af, at det tegnede objekt bevæger sig.
Et andet eksempel er en thaumatrop, som fremstilles af en lille papskive med hul i hver side. I hvert hul sættes en snor og man kan male f.eks. en fugl på den ene side og et bur på den anden. Når man drejer papskiven hurtigt, skabes en illusion om, at fuglen befinder sig inde i buret. Kun fantasien sætter grænser for andre tegneeksperimenter.
En simpel og sjov måde at lave tegnefilm på er flipbogen. Den fremstilles af en blok, hvor man tegner sin figur på sidste blad og så tegner de næste bevægelsessekvenser på de næste blade. Når sekvensen er tegnet færdigt, bladrer man hurtigt arkene igennem, og derved får man oplevelsen af en kontinuerlig bevægelse.
Animation i klassen
Når der skal produceres en film, er det første skridt at få sin ide skrevet ned i et lille tekstforlæg, hvor man kort og koncist formulerer handlingen. Man tegner derpå et storyboard, hvor handlingen omsættes til billeder; storyboardet giver en fornemmelse af billedkomposition og det univers, man vil inddrage sine tilskuere i.
Det næste skridt er fremstilling af baggrunde og figurer. Man skal vælge tidsepoke og geografisk placering, og derfor er det en god ide at se på billedmateriale i leksika, kunstbøger, fagblade etc. Det er sjovt at kunne komme så tæt som muligt på det, man har i tankerne. Ansigterne på figurerne skal også afspejle alder, nationalitet, køn og personlighed. Rekvisitter skal naturligvis passe til den øvrige stil. Så er alt kameraklart.
Ved klassisk animation, flyttefilm og animation i sand, maling eller tegning på sort tavle optager man med et kamera, der er fastgjort på en reprostand og filmer ovenfra. Lyset placeres på hver side. Dette giver en todimensional effekt.
Vil man arbejde med silhuetfilm, skal der laves en kasse med glasplade foroven og belysning nedefra. Baggrundene laves af silkepapir eller andet kulørt gennemskinneligt materiale. Figurerne klippes i sort karton. Her er det vigtigt, at konturerne giver indtrykket af figurernes personligheder.
Arbejder man med dukker, leranimation eller objekter, pixilation, laver man en diarama på reprostanden og sætter kameraet op forfra som ved realfilm. Diaramaen laves af karton fastholdt på væggen eller på et stativ. Man kan male sin baggrund direkte på diaramaen eller sætte forskellige baggrunde fast på den med hæftemasse.
Efter selve optagefasen, følger billedredigeringen, hvor man fjerner det, som ikke skal være med. Den samme råfilm kan klippes sammen på flere måder, alt efter hvad man vil fortælle.
Sidste fase er lydarbejdet, som det er værd at gøre sig umage med, da lyden er altafgørende for oplevelsen af filmen som fortælling. Vil man have en fortæller eller dialog? Hvilken slags musik eller lyde skal der bruges? Måske vil man kun have musik på? Eller man vil benytte et kunstsprog? Lydeffekter kan tappes fra et digitalt lydbibliotek, men det er utrolig sjovt at finde ud af, hvordan man skaber de enkelte lydeffekter selv. Alt skal times så nøjagtigt, at lydene kommer ind, præcis hvor de hører til. Så er filmen færdig, og det er tid til premiere.
Alt dette arbejde kan gøres i et klasselokale, hvor man omdanner den sædvanlige klassemodel til et filmstudie. Bordene stilles i blokke til tre eller fire grupper, og det tekniske udstyr placeres i den ene ende af lokalet. Lydarbejdet kan laves i et siderum for at undgå udenomsstøj på selve optagelsen. Det er en god ide at checke skolens tekniske lager for at se, om der er udstyr, der kan anvendes, hvis man selv vil eksperimentere lidt, før man bestiller Projekt ANIMAs professionelle team og udstyr ud på skolen eller institutionen.
Den gode historie
Se filmen - nyd den - og diskuter derefter indholdet.
En god ide eller historie er udgangspunktet for en god film. Mange film indenfor science fiction-, eventyr-, action- eller katastrofegenren har en tendens til at satse på flotte billedoptagelser, hurtige klip, lange kamp- eller biljagtscener, effektive chokeffekter og kendte skuespillere i hovedrollerne. 90% af amerikansk film skæres over denne læst - og det er denne filmform, vi fodres med i TV og på biografernes lærred.
Der laves naturligvis også andre film i USA og på verdensplan med gode historier og et mere nuanceret syn på tilværelsen. Men det er amerikansk film, der fylder mest og dominerer verdensmarkedet. Derfor er det en god ide at arbejde med eleverne omkring handlingen i et filmmanuskript.
På baggrund af filmens handling kan man skrive en række essays. En historie skal have en begyndelse, et handlingsforløb med nogle problemer eller konflikter, der skal løses, eller vi skal følge et menneskes personlige udvikling, og endelig skal vi have en slutning, som kan være definitiv eller stå åben til eftertanke.
Arbejde med storyboard
Vi er nu gået i gang med at skrive en god historie, og vi vil ikke lade os spise af med fjol og vold, tom action og ligegyldigheder; lad os være fordringsfulde over for historiens indhold og over for os selv og lave vores historie så god og interessant som muligt.
Når historien er klar, er det en sjov og anderledes stiløvelse at omsætte historiens tekstlige indhold til et storyboard - i stedet for den sædvanlige stileskrivning udarbejder vi nu et billedligt filmisk handlings-forløb. Vi tegner 6 felter ind på et A3 ark og lader der blive plads til dialog, lydeffekter etc. under hvert billede. Det stimulerer højre hjernehalvdel, hvis man selv tegner disse 6 felter uden lineal og sætter tal på: 1-6. Brug bløde blyanter til at tegne storyboardet og træk til sidst linjerne op med tuschpen. Lad være med at bruge viskelæder - øvelse gør mester.
Storyboardet minder om en tegneserie, men er en billedlig synopsis, der beskriver fortælleforløbet visuelt. Man begynder med sit etableringsbillede, der straks skal give en ide om tid, sted, rum og social status for personerne i den pågældende historie.
De færdige storyboards kan farvelægges og udstilles. Man bliver ofte forbavset over den iderigdom og opfindsomhed, der lægges for dagen. Svage elever roses og fastholdes bestemt i processen. I animations-workshoppen Projekt ANIMA er det undervisernes erfaring, at nogle elever stort set ikke tåler kritik; det er vigtigt at tage højde for dette og samtidig forlange af eleverne, at arbejdet udføres. Glæden ved det færdige resultat er stor og nødvendig, særlig for den svage elev.
Man kan gøre sit storyboard ekstra interessant ved at veksle sine kameraindstillinger fra total til nærbilleder, benytte forskellige kameravinkler - frø- og fugleperspektiv, lige og skæve diagonaler, zoome ind og ud, panorere, lave over-skulder-vinkler m.m. Man laver almindeligvis et nyt storyboardbillede for hver ny kameraindstilling - og et storyboard kan derfor komme til at fylde mange ark.
De første gange man tegner storyboards, laver man 'roughs', dvs. råskitser - da eleverne såvel som lærerne selv skal vænne sig til denne udtryksform. Lav hver femte stil på denne måde, så vil man hurtigt lære hjernen at tænke og se som et kamera.
Er der tid til det, kan man udarbejde baggrunds- og figurdesigns. Ud fra dem skal vi vide, hvilken tid vi befinder os i, hvilket sted handlingen udspilles, hvilke rum vi er i, og hvilken status figurerne har.
Sammenfatning
Afslutningsvis kan man altså sammenfatte, at arbejdsprocessen indeholder:
-
Den gode historie - skriftlig fremstilling
-
Kunstnerisk stillingtagen, design og udarbejdelse af dette
-
Arbejde med fantasien
-
Filmisk fortælleteknik og forståelse af storyboardforløb
-
Udstilling af storyboards (andre får glæde af at se den enkeltes arbejdsindsats)
For de lærere, som ønsker at lave animationsfilm med eleverne, er det en god idé at undersøge, om der allerede er udstyr til rådighed på skolen. Ellers er et besøg i FILM-X, der ligger i Filmhuset i København, en god introduktion, og som nævnt under afsnittet "Til læreren" kan Projekt ANIMA komme ud på skolen.
Elizabeth Damkiær har skrevet bogen: "Animation - fra ide til færdig film - om Dronning Dagmars tilblivelse", som kan købes for 150 kr. i Animationshuset. Det er en god grundbog, der beskriver hele animationsprocessen og bl.a. har et fuldt storyboard.
www.animationshuset.dk - praktiske oplysninger om at skabe animationsfilm i samarbejde med Projekt ANIMA.
www.filmx.dk - praktiske oplysninger om at skabe tegnefilm i FILM-X i Filmhuset i København.
www.awn.com - Animation World Network
www.cartoonbrew.com - Cartoon Brew
- to internationale websides med alskens underholdning og information om animation.
www.plaschke.dk/tegnefilm/ - webside om dansk tegne- og animationsfilms historie.
Dette undervisningsmateriale er skrevet af Anne Mette Karpen
Udgiver:
Det Danske Filminstitut,
Gothersgade 55,
1123 København K
Copyright © 2005, Det Danske Filminstitut