Fag: Dansk
Niveau: grundskolen, alle niveauer
Indhold:
Indledning
Gode og dårlige kammerater
Lille mand - lille mand
Tilbage til byen
Pigerne i 4.b
Pigen fra månen
Johanna! Yohanna! - fra helvede til paradis
Klassebilledet
Klassemøder - et arbejdsredskab
Litteratur og links
Venner og kammerater indtager en helt central plads i menneskers liv. Og det gælder ikke mindst for børn: i skolen hænger børns velbefindende i høj grad sammen med en følelse af sammenhold og fællesskab.
Dette undervisningsmateriale knytter sig til Det Danske Filminstituts temapakke med overskriften "Gode og dårlige kammerater". Materialet - og pakkens seks film - sætter fokus på det at have venner og kammerater, både af den gode og den mindre gode slags. De seks film skildrer således både det gode venskab og mobningens grimme ansigt.
Filmene henvender sig til henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygning i grundskolen. De to film til indskolingen, Lille mand - lille mand og Tilbage til byen, er korte fiktionsfilm, mens de fire øvrige film er dokumentarfilm. Gabriella Biers Klassebilledet blander dog traditionel dokumentarfilm med mere eksperimenterende visuelle indslag - og er også den umiddelbart "sværeste" at arbejde med af pakkens seks film.
Undervisningsmaterialet til filmene er udarbejdet af professionelle rådgivere fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Albertslund kommune: Helle Høiby, Tine Guldager Lang og Elin Stenør. Med udgangspunkt i pakkens seks film giver de anvisninger til, hvordan man kan arbejde med klassens kammeratskab - både når det er godt, og når der er konflikter og mobning.
Materialet giver både konkrete arbejdsspørgsmål til de enkelte film - og mere overordnede oplæg til arbejdet med kammeratskab, trivsel og mobning i den enkelte klasse.
Denne temapakke kan selvfølgelig kun løfte en flig af en stor og kompliceret diskussion om venskab og mobning. Er du interesseret i at vide mere, så se også listen over supplerende litteratur og internetsteder bagest i dette undervisningsmateriale.
Flemming Kaspersen, Det Danske Filminstitut
Af Helle Høiby
Denne filmpakke med titlen "Gode og dårlige kammerater" indeholder seks film, der alle belyser kammeratskabets betydning for børns og unges trivsel og udvikling.
Netop i dag, hvor vi lever i et individualiseret samfund, hvor børnenes verden er opsplittet og omskifteligheden er meget stor, bliver skoleklassens sociale liv af stor betydning for børnenes udvikling. Det er en enestående chance i vores uddannelsessystem, at vi som klasselærere ofte har den samme klasse med stort set de samme børn over en årrække. Det kan vi som lærere udnytte til at lære børnene værdien af at høre til i klassens fællesskab.
Børns indbyrdes forhold betyder uendeligt meget for deres udvikling og trivsel. Hvis børnene i mange år har haft det godt sammen i fællesskabet i klassen, vil det få betydning for deres selvværd, og de vil få en bedre fremtid. Derfor er vi som lærere nødt til at arbejde helt bevidst med at hjælpe dem med at gøre klassens sociale liv så godt, at alle i klassen trives og er glade for at gå i skole. Trygge og glade børn indlærer også meget bedre.
Arbejdet med klassens sociale liv er en permanent opgave gennem hele skoleforløbet, selv når der ingen problemer er! Denne opfordring til at gøre arbejdet med det sociale miljø til en permanent opgave bygger på mange års erfaringer med skoleklasser, der tydeligt viser, at problemerne kan dukke op igen, hvis arbejdet ikke hele tiden bliver fulgt op af læreren.
I temapakkens seks film er der eksempler på det gode kammeratskab - med den samhørighed, forståelse og værdsættelse, der kan være med til at berige livet.
Men der er også eksempler på dårligt kammeratskab. Det kan starte som generende drillerier, der igen kan gå over i direkte mobning. En mobning der er meget skadelig for barnet og den unges udvikling - så skadelig at livet bliver en lidelse og måske ikke værd at leve.
Det karakteristiske ved mobning er, at det er gentagne gange over tid (ofte lang tid) at personen bliver udsat for negative handlinger. Enten psykisk med hån, øgenavne og generende drillerier, eller gennem fysisk vold, f.eks. slag, spark eller at blive holdt fast. Den, der bliver mobbet, er ikke i stand til at forsvare sig og er nærmest hjælpeløs i forhold til den/de, der mobber.
Myten om at "mobning går over af sig selv, bare man lader som ingenting" er meget udbredt, men den har intet hold i virkeligheden. Undersøgelser viser, at elever, der er ofre for mobning, befinder sig i en vanskelig situation over lang tid, ofte flere år, og deres muligheder for at komme ud af situationen er ikke stor, med mindre voksne udefra griber ind.
Fordelingen af de enkelte aktører i en typisk mobbesag vil være:
- Ét til tre mobbeofre, gerne rangordnet. Er det foretrukne offer fraværende, går turen videre til anden prioritet. Derfor løser man ikke problemet med mobning i en klasse ved at offeret skifter skole - jo måske for offeret, men mobberen vil højst sandsynligt finde et nyt offer.
- Én til tre mobbere, hvoraf den ene vil være den mest dominerende. Ofte kan lederen være den, der planlægger nye handlinger, og det kan så være de to andre, der udfører handlingerne.
- Én til flere medløbere. Medløberne er passive mobbere. Antallet kan variere meget, også fra situation til situation, fra en enkelt til næsten hele klassen, men det mest almindelige er to-tre medløbere.
- "Det tavse flertal". Der kan være tale om et mindretal, men det kan også være næsten hele klassen.
Mobning er skadelig for alle, der medvirker i mobningen. Både for den, der bliver mobbet, for dem der mobber, for medløberne, og for "det tavse flertal", dem der er vidne til mobningen. Og mobningen får konsekvenser for alle, der er involveret:
Den, der bliver udsat for mobning, får efterhånden nedbrudt sit selvværd. Hvis den mobbede hver dag får at vide, hvor uønsket, grim, dum og latterlig vedkommende er, ja så ender det med, at den mobbede efterhånden får det samme syn på sig selv.
Men mobning har også negative konsekvenser for mobberne. Undersøgelser foretaget af den norske professer Dan Olweus (se litteraturlisten i dette materiale) viser, at mobbere, der ikke bliver standset i deres mobning, har en fire gange så stor risiko som andre unge for at havne i kriminalitet. Intet barn skal have den rolle at mobbe andre. Vi voksne, hvad enten vi er lærere, pædagoger, psykologer eller med en anden uddannelse, skal gribe ind og lære dem, der mobber, andre og bedre måder at omgås klassekammerater på. De skal lære at holde op med at dominere, forfølge, håne og nedværdige andre.
Medløberne, der følger lige efter mobberen og gør som mobberen siger, får en usund rolle ved ikke selv at sige fra. Det vil derfor være en opgave at træne medløberne i større selvstændighed, så de kan lære at sige fra og tage ansvar, så også de kan lære at blive gode kammerater.
Det samme gør sig gældende for det tavse flertal, tilskuerne til mobning. Tilskuerne vil ofte tage afstand fra mobningen, men de siger ikke fra. De griber typisk ikke ind, da de er bange for, at det så kan være dem selv, der bliver mobbet. Det tavse flertal skal ligeledes have hjælp til at komme ud af den passive rolle, da de ved at turde sige fra vil kunne få stor betydning for at alle i klassen behandles ordentligt.
Endelig skal det slås fast, at mobning i en klasse gør, at børnene ikke lærer nok, for der vil ofte være en så utryg stemning, at børnene ikke tør være aktive i timen af angst for at blive gjort til grin.
Endelig har mobning også negative konsekvenser for læreren/pædagogen: børnene mister respekten for den voksne, der ikke griber ind og hjælper børnene med at få et godt kammeratskab. Læreren/pædagogen vil miste sin lederrolle og svigter dermed børnene, der overlades til jungleloven.
Vi skal som lærere og pædagoger huske, at vi er dirigenterne, der slår fællesskabets tone an og sørger for, at den er god for alle.
Helle Høiby arbejder professionelt med rådgivning om mobning. Hun er forfatter til bogen Ikke mere mobning - værktøjer for lærere og pædagoger (Kroghs Forlag, 2003). Hun er medarbejder i "Cykelkorpset" ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Albertslund kommune, lærer og autoriseret psykolog.
Niveau: Indskoling
17 minutter, Danmark, 2002
Instruktør: Kathrine Windfeld
Tilladt for alle
Indledende bemærkninger
Lille mand - lille mand vil være god at vise for børnene i forbindelse med arbejdet med det sociale liv i klassen.
Når konflikter opstår børn imellem - oftest i frikvartererne - er det vigtigt at bearbejde dem sammen i klassen bagefter, og her vil det være relevant at vise filmen. Den skal vises i sin helhed, inden der arbejdes med den. I det efterfølgende arbejde skal der lægges vægt på drengens forskellige følelsesmæssige tilstande afhængig af, hvilken situation han befinder sig i, så børnene gennem hans oplevelser bliver i stand til at komme med konstruktive bud på, hvordan man bliver en god kammerat, og hvor meget det betyder for ens trivsel at have kammerater.
Kort om filmen
Filmen skildrer en drengs oplevelser gennem hans ensomme vandring i det boligkvarter, hvor han bor. Han går rundt med sin pind, som han forestiller sig kan trylle. Han trives ikke derhjemme, da forældrene skændes meget. Inden dagen er omme, har han forelsket sig i en noget ældre pige, hvis lillebror han hjælper til at undslippe en bande større drenge. Som tak får han lillebroderens hue, hvilken han senere uretfærdigt bliver beskyldt for at have stjålet. Tilfældigt kommer han til penge, så han kan købe den halskæde, han har set i et udstillingsvindue, til pigen. Filmen ender med, at de tre personer bliver venner. Det er en film om svigt, håb, trylleri, kærlighed og venskab.
Filmens virkemidler
Modsætningen mellem det trøstesløse grå boligkvarter og drengens meget udtryksfulde ansigt gør, at vi som tilskuere fornemmer, hvad drengen tænker og føler. Der er ingen tale i filmen, men alligevel er man ikke i tvivl om, hvad der foregår - også inde i drengens hoved. I det meste af filmen er der brugt underlægningsmusik, der meget flot underbygger filmens vekslende stemninger: fra det skræmmende til det romantiske. Desuden bruger filmen meget bevidst lydene fra omgivelserne - f.eks. fuglesang, lyden fra drengens pind og stemmerne og skridtene af de personer, der har betydning for filmens handling. De voldsomme episoder, der forekommer i filmen, vises ikke direkte, i stedet vises sort/hvide billedflash, der har den effekt, at tilskueren selv må danne sig billeder af, hvad der foregår. Det har også den effekt, at børnene ikke ser for voldsomme scener, der kan virke skræmmende på dem.
Arbejd med filmen
Lad børnene starte med at fortælle om hovedpersonen og handlingen i filmen:
- Hvordan ser drengen ud? Hvor gammel tror I, han er?
- Bor han i et hus eller i en lejlighed?
- Hvem møder han i filmen?
- Hvad sker der?
- Hvordan ender filmen?
Inddrag dernæst børnenes egne oplevelser og følelser i den videre snak om filmen:
- Hvad gør drengen glad?
- Hvad gør dig glad?
- Hvad gør drengen ked af det?
- Hvad gør dig ked af det?
- Hvilke ting betyder noget for ham?
- Hvilke ting er du glad for?
- Hvad bruger drengen pinden til?
- Har du somme tider ønsket dig, at du kunne trylle?
- Hvad sker der af gode ting i filmen?
- Kan du huske nogle gode ting, der er sket for dig? Det må gerne være både i skolen og derhjemme.
- Kunne du tænke dig at være drengen? Hvorfor? Hvorfor ikke?
- Hvilke problemer synes I drengen har?
- Har I nogle ideer til, hvordan vi kan hjælpe ham - f.eks. med at få venner? Skriv ideerne op på tavlen - eller lav nogle tegninger om det.
Videre arbejde med filmen
Som voksne er det meget vigtigt, at vi er opmærksomme på de børn, der ikke er en del af et fællesskab. Det gælder både i familien og i kammeratskabsgruppen, da ensomme børn er truede børn og nemt kan blive mobningsofre. Kammeratskab er en slags "vaccination" mod mobning. Drengen i filmen hér har en masse resurser i sig, men han har brug for hjælp. Han savner omsorg og kærlighed. Hvordan kan vi hjælpe ham?
- Brug en handskedukke og vis børnene, at dukken er meget ked af det, fordi den ikke har nogen at lege med.
Tag derefter en snak med børnene om, hvorfor dukken er ked af det:
- Hvad kan børnene gøre for at gøre den glad igen?
- Hvad kan vi sammen gøre i klassen, så vi kan undgå at få ensomme børn i vores klasse?
- Tag en snak om de lege, der foregår i og uden for klassen og sørg for, at alle børn er med
i en leg.
- Læreren lærer børnene at holde gode klassemøder (se afsnittet om klassemøder i dette materiale). Møderne må i starten gerne holdes hver dag og ikke vare længere end 10-20 minutter. De skal være skemalagt og foregå først på dagen og afsluttes med en fællesleg i rundkredsen.
Niveau: Indskolingen
18 minutter, Danmark, 1999
Instruktør: Michael W. Horsten
Tilladt for alle
Indledende bemærkninger
Filmen er umiddelbart let forståelig, enkel og klar. Den fortæller en fin, lille historie om en piges problemer med at flytter fra sine venner i byen og ud på landet. Den behøver ikke så mange forberedelser.
Kort om filmen
Alice skal flytte med sine forældre fra storbyen ud på landet. Det er svært at skilles fra vennerne - og ikke let at skulle møde helt nye omgivelser. Modstanden mod projektet bliver hængende langt hen ad vejen, men heldigvis viser det sig, at der også findes positive ting det nye sted. Både dyr og en veninde dukker op - og så kan man jo altid planlægge i fremtiden at tage tilbage til byen og alle de gamle kammerater.
Filmens virkemidler
Filmen er en meget klassisk fortalt novellefilm: ingen eksperimenter med billede og lyd, en klipning der sørger for at fortælle historien uden at gøre opmærksom på sig selv. Det er fortællingen og personerne, der er i centrum.
Arbejd med filmen
- Beskriv Alice, hendes forældre og hendes veninder fra byen.
- Ligner Alice's verden jeres egen?
- Kender du selv nogen, der ligner Alice og hendes veninder fra byen?
- Hvordan viser Alice, at hun ikke vil flytte fra byen? Find så mange eksempler som muligt. Skriv dem evt. op på tavlen.
- Har du selv prøvet at skulle flytte til en anden by? Havde du det som Alice, eller var det anderledes for dig?
- Prøv at beskrive nabopigen fra landet: hvordan ser hun ud, hvad får vi at vide om hende?
- Hvordan tror du hendes liv på landet er?
- Ligner pigens verden din egen? Kender du nogen, der lever som hende?
- Hvordan synes du pigen fra landet tager imod den nye Alice? Er hun sød eller dum?
- Har du også prøvet at skulle tage imod en ny tilflytter eller ny klassekammerat? Hvad gjorde du da?
- Har du idéer til, hvad du synes man kan gøre, når klassen får en ny elev?
- Hvordan synes du Alice er over for pigen fra landet?
- Har du også prøvet at være den nye tilflytter eller ny i klassen? Hvad gjorde du da?
- Har du idéer til, hvad du synes man kan gøre, når man er den nye elev i klassen?
- Alice har en tøjhund, og pigen fra landet har hundehvalpen Gokke. Har du selv hund, eller har du haft hund? Hvordan er det at have hund?
- Filmen slutter med, at Alice siger: "Jeg bliver nok lidt endnu ude på landet og passer Gokke og de andre hvalpe, men så snart de er store, så er det tilbage til byen!" Hvad tror du, der sker, når hvalpene er store - tror du stadig Alice ønsker at komme tilbage til byen?
Videre arbejde med filmen
-
Læreren sammensætter gode arbejdsgrupper og børnene diskuterer: "Hvad er en god kammerat?".
Alle gruppernes besvarelser bliver skrevet fint op på store farverige plakater, der dekoreres med tegninger, udklip, fotos m.m. af godt kammeratskab.
-
Børnene kan træne til at komme på "førsteholdet i kammeratskab". Læreren anerkender hver dag alle positive forsøg på venlighed, imødekommenhed, invitationer til at være med i lege osv. På klassemøder lader læreren børnene få tid og mulighed for at anerkende og rose hinanden, når der er grund til det.
Niveau: Mellemtrinnet
51 minutter, Danmark, 1996
Instruktør: Vibe Mogensen
Tilladt for alle
Indledende bemærkninger
Læreren bør se filmen først og finde ud af, om den er relevant for klassen. Da der optræder så mange børn i filmen, er det en god ide at lade eleverne se den to gange. Ellers kan det være vanskeligt at holde styr på persongalleriet, børnenes indbyrdes forhold og de intriger, der kører rundt i klassen. Læreren kan også overveje, om det ikke vil være bedst at lade pigerne se filmen først og arbejde med problematikken uden drengene, da det er typiske pigeintriger, filmen handler om. Drengene kan inddrages senere i forløbet.
Kort om filmen
Hjerteveninde, stenveninde, bedste veninde - det er, hvad filmen handler om, og det er afgørende begreber for pigerne i 4.b. Denne dokumentarfilm handler om venindeskab på godt og ondt.
Handlingen foregår dels i skolen og dels på en lejrtur, og begge steder udspiller store dramaer sig. Dramaer med klassiske temaer og en typisk rollebesætning: Prinsessen, rivalinden, hjælperen, budbringeren og alle de andre. Drengene eksisterer, men langt ude i følelsernes horisont. Forholdet til veninderne er altafgørende. Det er det, det hele handler om.
Filmens virkemidler
Filmen er en dokumentarfilm, der viser forskellige situationer i skolen og fra elevernes lejrtur. Undervejs hører vi nogle af de venindesnakke, pigerne har med hinanden, når de har ondt i venindeskabet. Som dokumentarfilm er Pigerne i 4.b eksemplarisk: den formår at komme utroligt tæt på pigerne uden at det nogensinde føles som spekulation i pigernes følelser. En stærk film - som lærer skal man være opmærksom på, at den muligvis kan afføde kraftige reaktioner, specielt hos pigerne.
Arbejd med filmen
- Efter at have set filmen én gang i pigegruppen kan pigerne hjælpe hinanden med at skrive navnene op på de seks piger, der er i filmen.
- Seks piger i klassen får nu til opgave at være særlig opmærksom på en af de seks piger i filmen, så hun, efter at have set filmen en gang til, kan beskrive pigen, og den rolle, hun har i klassen.
- Herefter tegnes et sociogram på tavlen, der viser hierarkiet i 4.b. Hvem er prinsessen i filmen? Hvordan kan vi se det? Hvem er hof for prinsessen? Hvem er rivalinden? Hvem er udenfor?
- Lad pigerne to og to spille episoder fra filmen for hinanden. Det kan f.eks. være sekvensen med malingen på tøjet i formningslokalet, eller sekvensen i gymnastiksalen hvor Anja ikke får lov til at være med på madrassen med de andre piger.
- Diskutér, hvad en bedste veninde egentlig er?
- Er der nogen bedste veninder i 4.b i filmen?
- Hvem i filmen vil du helst være ven med?
- Hvad betyder det for klassen, at flere af pigerne er bedste veninder?
- Synes I det er godt at have en bedste veninde?
- Fortæl om en episode, hvor du selv har oplevet at blive holdt udenfor.
- Fortæl om en episode, hvor du selv har oplevet at blive hjulpet ind i fællesskabet igen.
- Hvordan kommer man ud af den rolle, man har fået i sin klasse?
- Er der nogen voksne med i filmen?
- Hvad synes I om dem?
- Hvad kunne lærerne i filmen gøre anderledes for at undgå de problematiske forhold mellem pigerne i 4.b?
- Lad drengene se filmen - og lad dem beskrive pigernes indbyrdes forhold i 4.b.
- Kan drengene genkende noget af det fra filmen i deres egen klasse?
- Er der noget i filmen, som ligner drengenes indbyrdes forhold i vores klasse?
- Er der også faste roller i vores klasse?
Videre arbejde med filmen
- Diskutér hvad en god kammerat egentlig er.
- Er der nogen gode kammerater i vores klasse?
- Læreren inddeler klassen i grupper - gerne blandede drenge/pigegrupper. Hver gruppe skal lave en planche, hvorpå man viser gode kammeratskabsrelationer i billeder. Plancherne hænges op i klassen og bruges som inspiration til det videre arbejde.
- Hver gruppe får nu til opgave at opstille nogle enkle, positive samværsregler for klassen, der gør, at ingen bliver udelukket.
- Afslut forløbet med at finde fælleslege, hvor alle kan være med.
- Det vil være rigtig godt at lære klassen at holde klassemøder for hele tiden at følge op på det gode kammeratskab i klassen. Saml klassen 1-2 gange om ugen i en cirkel i 10-20 minutter, og lad eleverne fortælle for hinanden, hvordan de hver især trives med fokus på, når der sker positive ændringer. Se i øvrigt afsnittet om klassemøder i dette materiale.
Niveau: Mellemtrinnet
15 minutter, Sverige, 1999
Originaltitel: Utomjordingen
Instruktør: Thomas Danielsson
Tilladt for alle
Indledende bemærkninger
Inden filmen vises, vil det være godt at give eleverne facts om mobning, herunder hvad mobning er, og hvor udbredt det er i den danske folkeskole. Det vil ligeledes være godt at snakke om de mange myter og fordomme, der er om mobning, og hvor skadelig mobning er for alle i en klasse. Se listen over litteratur og internetsteder i dette materiale.
Kort om filmen
Johanna ser frem til sin første skoledag. Skoletasken er lyserød, og farmand filmer, men de næste seks år bliver et helvede for Johanna. Hun bliver mobbet i skolen og er altid udenfor. Johanna er en stærk pige, og det lykkes hende at skjule sin ulykkelige ensomhed for sine forældre, indtil en skolelærer en dag tager affære. Johanna skifter skole, får nye venner og et normalt liv. I filmen fortæller Johanna om mareridtet, der nu er overstået. Hun er med i en forening mod mobning og rejser rundt på skoler og fortæller børn og unge om sine erfaringer.
Filmens virkemidler
Hovedpersonen Johanna fortæller selv sin egen historie til kameraet. Hendes autentiske historie fastholder seeren fra start til slut. For at understrege stemningen bruges også sort/hvide flashbacks samt virkelige filmoptagelser fra hendes skoletid (optaget af Johannas far, den svenske filminstruktør Jan Troell).
Arbejd med filmen
Sæt om muligt eleverne i rundkreds, når filmen skal bearbejdes. Det giver en bedre samtaleform.
- Hvorfor tror I, filmen hedder Pigen fra Månen?
- Hvilke forventninger havde Johanna til sin skolestart?
- Lad eleverne beskrive for hinanden, hvad det er, Johanna har oplevet.
- Hvorfor blev Johanna mobbet?
- Hvilke faser/følelser kom Johanna igennem. Skriv dem op på tavlen, det gør diskussionen lettere.
- Hvorfor måtte hendes forældre ikke vide noget?
- Hvad gjorde Johanna for at overleve?
- Hvad betyder fantasien for Johanna, og hvad bruger hun den til?
- Hvordan kunne det være, at det kunne få lov at gå så galt?
- Hvad kunne man have gjort, for at denne historie ikke havde foregået?
- Hvad kunne lærerne have gjort?
- Hvad kunne Johannas forældre have gjort, hvis de havde hørt om mobningen tidligere?
- Hvor var de voksne i det hele taget, mens mobningen af Johanna stod på?
Videre arbejde med filmen
- Lad alle elever i klassen nedskrive en episode, hvor de har oplevet mobning/drillerier. Det kan enten være situationer, hvor de selv er blevet mobbet, eller hvor de har set andre blive mobbet.
- Lad eleverne nedskrive en oplevelse om et godt kammeratskab.
- Lad eleverne fortælle deres historie for klassen (evt. spille det som små stykker for hinanden -rollerne kan uddeles sådan, at de ikke behøver at spille deres egen historie).
- Diskutér: Hvad gør vi i vores klasse for at undgå mobning?
- Hvad gør vi i vores klasse for at få et godt kammeratskab og en god trivsel for alle?
- Hvad gør vi for at skabe god trivsel på tværs af klasserne?
- Har vi en mobbepolitik på vores skole?
- Har vi en trivselspolitik på vores skole?
- Er der problemer, vi gerne vil tage op i elevrådet eller skolebestyrelsen?
Niveau: Overbygningen
30 minutter, Danmark/Sverige, 2003
Originaltitel: Johanna! Yohanna! - från helvete til paradis
Instruktør: Thomas Danielsson
Tilladt for alle
Indledende bemærkninger
Inden filmen vises, vil det være godt at give eleverne facts om mobning, herunder hvad mobning er, og hvor udbredt det er i den danske folkeskole. Det vil ligeledes være godt at snakke om de mange myter og fordomme, der er om mobning, og hvor skadelig mobning er for alle i en klasse. Se listen over litteratur og internetsteder i dette materiale.
Kort om filmen
"Seks år i helvede" - således beskriver Johanna sin skoletid fra 1. til 6. klasse. Johanna ville ikke indordne sig i hierarkiet i klassen, og det havde sin pris i form af mobning og drillerier. "Jeg var unormal, og alle de andre var normale. Det var sådan, det føltes". Johanna! Yohanna! - fra helvede til paradis er en stærk dokumentarfilm om en ung piges kamp for retten til at være sig selv. Filmen følger Johanna fra første klasse, til hun tager studentereksamen - fra Johanna med J til Yohanna med Y. Hovedpersonen er Johanna fra dokumentarfilmen Pigen fra månen, som også indgår i denne temapakke. Men dette er ikke kun en film om mobning, det er også historien om en pige, som det lykkes at finde sig selv og skabe sin egen identitet.
Filmens virkemidler
Filmen er en meget traditionel dokumentarfilm. Hovedpersonen Johanna fortæller selv sin egen historie til kameraet. Historien illustreres bl.a. med en masse autentiske optagelser fra Johannas skoletid, optaget af hendes far, den svenske filminstruktør Jan Troell.
Arbejd med filmen
Sæt om muligt eleverne i rundkreds, når filmen skal bearbejdes. Det giver en bedre samtaleform.
- Hvilke spørgsmål ville vi stille Johanna, hendes klassekammerater, skolelærere og forældre, hvis vi kunne? Skriv dem op på tavlen.
- "Den varme stol" spilles med eleverne. Én skal være Johanna, andre skal spille klassekammerater, Johannas forældre, lærer etc. Vælg forskellige udspørgere. De forskellige skal svare i forhold til det, man har set i filmen.
- Beskriv klassemødet, hvor klasselæreren tog Johannas problem op. Hvad skete der? Hvad betød klassemødet for hende bagefter?
- Kunne klassemødet have foregået på en anden måde?
- Find vendepunkterne i historien og fortæl, hvad de betød for Johanna - f.eks. da hun betroede sig til sine forældre, det efterfølgende klassemøde, skoleskift, hendes ferierejse til Mauritius,…
- Hvad betød de to skoleskift for Johanna?
- Hvad kom rejsen til Mauritius til at betyde for hende? Hvad oplevede hun dér, som ændrede hendes liv?
- Hvorfor skiftede hun navn fra Johanna til Yohanna? Hvad betyder udskiftningen af det ene bogstav for hende?
- Diskutér: Hvorfor gik det så galt, som det gjorde?
- Hvad kunne man have gjort for at undgå denne historie?
- Hvad kunne lærerne have gjort anderledes?
- Hvad kunne Johannas forældre have gjort?
- Analyser sangen til sidst i filmen.
- Lav en personkarakteristik af Johanna: hvordan ser hun ud, hvad er hendes interesser, osv.
- Diskutér om hun er et typisk mobbeoffer? Findes der overhovedet et typisk mobbeoffer? Kig evt. i de bøger og på de internetsteder, som er nævnt i litteratur- og linklisten i dette materiale.
Videre arbejde med filmen
Lad eleverne enkeltvis beskrive, hvad en god kammerat er, og hvordan de selv synes, de er en god kammerat.
Dan grupper, hvor følgende punkter bliver diskuteret:
- Er der noget i Johannas historie, vi genkender fra vores egen klasse?
- Hvad gør vi i vores klasse for at undgå mobning?
- Hvad gør vi i vores klasse for at få et godt kammeratskab og en god trivsel?
- Hvad gør vi for at skabe god trivsel på tværs af klasserne?
- Har vi en mobbepolitik på vores skole?
- Har vi en trivselspolitik på vores skole?
- Har vi problemer, vi gerne vil tage op i elevrådet/skolebestyrelsen?
Niveau: Overbygningen
35 minutter, Sverige, 2003
Originaltitel: Sexan
Instruktør: Gabriella Bier
Tilladt for alle
Indledende bemærkninger
Filmen bør indgå i et undervisningsforløb om kulturforskelle og integration og vil være rigtig god at bruge i klasser af anden etnisk baggrund eller i klasser med mange tosprogede elever. Filmen handler om elever, der har gået i en jødisk skole, og ser bl.a. på hvordan det påvirkede hele deres skoleforløb. Filmen skal ses i sin helhed, inden der arbejdes med den. Da der både bliver brugt satire og ironi i den, vil det fra lærerside være godt at være ekstra opmærksom på disse sekvenser i filmen. Det drejer sig særligt om de animerede sekvenser, som dukker op flere steder i filmen. Ligeledes kan det anbefales, at læreren på forhånd udvælger de indfaldsvinkler/emner i filmen, man ønsker at arbejde med.
Kort om filmen
Filmen skildrer en gruppe voksne personer, der mødes igen mange år efter, de er gået ud af skolen. En mor, foranlediget af sin søns nysgerrighed, tænker tilbage på sin skoletid, hvor hun følte sig udenfor klassens fællesskab. Hun får lyst til at gense sine klassekammerater og inviterer dem derfor hjem til sig. Filmen igennem følger vi kvindens tanker og følelser, og hun siger selv, at hun ingen distance har til skoletiden. Vi møder også nogle af de andre klassekammerater, der beretter om deres erindringer, og hvad de hver især har med sig i bagagen. Det er en film om at være anderledes, en minoritet i et stort samfund og om myter, fordomme, venskab og familie.
Filmens virkemidler
Filmen blander meget originalt klassisk dokumentarfilm ("fluen-på-væggen"-optagelser) med ironiske animerede sekvenser. Det er en dybt personlig film, hvor instruktøren fortæller om sine egne oplevelser. Det er dog værd at tænke lidt over instruktørens motiv for at lave filmen: hun har følt sig holdt udenfor, da hun gik i skole - er denne film måske hendes forsøg på at få lidt hævn?! Instruktørens gamle klassebillede bruges flere gange i filmen som en slags ledetråd. Det gennemgående tema kunne være, at skoletiden betyder mere for os som voksne, end vi måske vil være ved. Netop derfor er det vigtigt at tage fat på problemerne, så snart de opstår!
Arbejd med filmen
- Beskriv Gabbi - hovedpersonen i filmen, som samtidig er filmens instruktør. Hvordan ser hun ud? Hvordan lever hun? Hvor er hun henne i sit liv? Hvordan har hun det med sig selv?
- Hvad tror I Gabbi - instruktøren Gabriella Bier - har villet med sin film? Har den et element af hævn over sig?
- Hvad kommer Gabbi til at tænke på, når hun mindes sin skoletid?
- Hvordan var skolemiljøet i Stockholm i 70'erne?
- Hvad betød det for Gabbi og klassekammeraterne, at de havde en anden kulturbaggund, både da de gik i skolen og i deres voksenliv?
- Beskriv personernes forhold til jødedommen - dvs til det at tilhøre en minoritet. Kig evt. på de ironiske animationssekvenser.
- Beskriv personernes forhold til deres skoletid, og hvad det har betydet for deres voksenliv. Er der f.eks. forskel på, hvad Allan og Gabbi har fået med sig i deres mentale "bagage"?
- Hvilke fordomme tager filmen fat i? Prøv at relatér dem til danske forhold - hvor vi nok mere taler om "fremmede" og "indvandrere" end om jøder.
- Og hvordan behandler filmen disse fordomme - ironisk eller alvorligt eller begge dele?
- Når filmen er slut, hvad går personerne så hjem med hver især?
Videre arbejde med filmen
- Hvilke kulturforskelle har vi i vores klasse, og hvad betyder det for vores kammeratskab?
- Hvad kan vi eventuelt bruge disse forskelle til?
- Hvilke gode værdier kan vi hver især tage med fra vores skoleliv?
Af Helle Høiby
Klassemødet er børnenes møde. Hér har de mulighed for at få diskuteret ting, som børnene synes er problemer. I en positiv, god og tryg atmosfære sørger læreren for, at børnene får ordet én ad gangen, mens de øvrige børn lytter til, hvad der bliver sagt. Det er en enestående mulighed for barnet for at blive set, hørt og respekteret.
Klassen har som gruppe mange ressourcer at trække på. Ofte vil børnene med den voksne som "tolk" kunne løse deres egne konflikter. Dog ikke mobning, da mobning ikke er en konflikt, men et overgreb! Hér er det nødvendigt, at de voksne træder til!
Klassemødet er et arbejdsmøde. Det kræver en voksen mødeleder, der ved, hvad der skal siges og gøres. Børnene skal lære at holde møde og tale én ad gangen. De skal lære at lytte aktivt til hinanden, og de skal lære at turde sige til og fra. Klassemødet kræver en stram struktur og må højst vare 10-20 minutter. Hvis mødet trækker for længe ud, vil det være for svært for nogle børn at bevare koncentrationen.
Da klassemødet er et arbejdsmøde, er det nødvendigt, at alt uvedkommende lige fra legetøj til frugt og slik er lagt væk. Her er ikke tid til at hygge sig med kage og saftevand! Det må man gøre på et andet tidspunkt, for klassemødet er hårdt arbejde. Børnene skal på forhånd vide, at når der holdes møde, er det koncentreret arbejde, hvor alles opgave er at lytte til, hvad der bliver sagt. Det kræver absolut ro, så man kan høre alt, hvad den, der har ordet, siger.
Når der er klassemøde, sidder børnene på faste pladser i en rundkreds på stole uden borde foran med de voksne blandt sig, så alle kan se hinanden og har øjenkontakt med hinanden. Placeringen af børnene bestemmer lærerne/pædagogerne. De har på forhånd lagt en plan for opstillingen af stole for at sikre et møde med højst mulig koncentration og opmærksomhed. Selve placeringen er vigtig. Man skal sidde sammen i en sluttet kreds, fordi det fremmer fællesskabsfølelsen. Når børnene på forhånd ved, hvor de skal sidde, tager opstillingen af stolene kun ganske få minutter. Lærerens/pædagogens rolle er at være ordstyrer, formidler og "tolk":
"Har jeg forstået dig rigtigt, når jeg hører du siger...?"
"Betyder det, at…?"
"Har du fortalt hende, at du blev ked af det?"
"Sig det til ham selv!"
"Hvad svarer du til det ?"
Klassemøder kan bruges hele vejen op gennem skoleforløbet, bare mødet er tilpasset børnenes alder. Klassemødet er én af grundstenene i det forebyggende arbejde mod mobning. Det er min erfaring, at i de klasser, der afholder regelmæssige ugentlige klassemøder, er der ikke mobning. Der kan godt være drillerier, men børnene når at sige fra, så drillerierne ikke udvikler sig til mobning.
Regler for kommunikation på klassemøde:
- Lyt.
- Afbryd ikke den, der taler.
- Tal for dig selv.
- Giv klar besked, Tag udgangspunkt i dig selv.
- Undgå undskyldninger ("Jeg gjorde det, fordi...").
- Tal om nu og her.
- Tal direkte til den, det drejer sig om. ("Jonas, vil du godt lade være med at kalde mig...").
- Vær konkret. Tag udgangspunkt i helt konkrete hændelser.
Litteratur
... og dem udenfor" - 3 film om mobning
Det Kriminalpræventive råd / Børnerådet, 2001.
Ikke mere mobning - værktøjer for lærere og pædagoger
Helle Høiby, Kroghs forlag, 2003.
Mobbedreng
Børnerådet, 1999.
Mobning i skolen
Dan Olweus, Hans Reitzels Forlag, 2000.
Links
Børnerådet: www.boerneraadet.dk
Mobbefri skole / Danmarks Radio: www.dr.dk/mobning
MobStop: www.mobstop.dk
Ungdommens Røde Kors: www.urk.dk.
Forfattere:
Helle Høiby, Tine Guldager Lang og Elin Stenør
Udgiver:
Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55
1123 København K
Copyright © 2003, Det Danske Filminstitut