Print Bookmark and Share

New Danish Screen

New Danish Screen skal støtte og inspirere udviklingen af filmens formsprog og fortælling, så dansk film bevarer og styrker sin dynamik og diversitet.

Det skal sikres, at nye generationer af filmfolk ikke forfalder til konventionelle, overleverede udtryk, men til stadighed stræber efter at afsøge grænser og skabe nye oplevelser for publikum, hvad enten det sker i biografen eller foran tv-skærmen. Støtteordningen skal forstå at udnytte talenternes energi og retning frem for at styre talenterne i bestemte retninger.

New Danish Screen baserer sig på et samarbejde mellem DR, TV2 og Filminstituttet jf. filmforliget 2007-2010. Der er til puljen afsat godt 153 mio. kr. over forligsperioden.

New Danish Screen er både målrettet de nye talenter på professionelt niveau og mere erfarne. Det afgørende er, at manifesterede talenter kan få mulighed for at udvikle sig, afprøve nye idéer eller skifte spor i forhold til tidligere produktion.

New Danish Screen yder støtte til udvikling og produktion af dokumentar- og fiktionsfilmprojekter i flg. formater: Under 15 minutter, 24-28 minutter, 38-42 minutter, 52-58 minutter og +75 minutter.

En støtteordning for talentudvikling indenfor udviklingen af digitale spil til børn er etableret. Der er afsat 12 mio. kr. til dette. Læs mere om denne støtteordning under menupunktet Computerspil.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut / Danish Film Institute
Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400 / Cinematekets billetsalg: +45 3374 3412
Fax +45 3374 3401
E-mail:

stats