Dansk Filmhistorie: 1910-1920

Årene fra 1910 til 1920 er den danske stumfilms guldalder. Periodens førende danske instruktør er Benjamin Christensen, og især de to danske skuespillere Asta Nielsen og Valdemar Psilander opnår national og international stjernestatus.

Af Peter Schepelern

Billede fra filmen Balletdanserinden

Periodens filmstjerner Asta Nielsen og Valdemar Psilander i Balletdanserinden (1911).

Melodramaets tidsalder: August Blom og Benjamin Christensen

Den faste instruktør ved Nordisk Film efter den lange films gennembrud var August Blom. Han udfoldede sig først og fremmest i tidens dominerende genre, melodramaet, typisk med et erotisk tema. Blandt andet lavede han nyindspilningen af Den hvide Slavehandel (1910), Ved Fængslets Port (1911) og især den ambitiøse, internationalt orienterede storfilm Atlantis (1913), et kunstnermelodrama, baseret på nobelpristageren Gerhart Hauptmanns roman om en Atlanterhavsdampers dramatiske forlis. Romanen var ikke inspireret af Titanics forlis, men den aktuelle begivenhed var utvivlsomt medvirkende til, at selskabet satsede på den store og kostbare produktion, som dog skuffede både kunstnerisk og kommercielt. Filmen var imponerende filmet af fotografen Johan Ankerstjerne (hvis filmlaboratorium, oprettet 1932, siden blev dansk films førende). Andre væsentlige film fra perioden var Eduard Schnedler-Sørensens cirkusmelodrama Døds-Spring til Hest fra Cirkus-Kuplen (1912), en af tidens typiske 'sensationsfilm', og Holger-Madsens religiøst opbyggelige Evangeliemandens Liv (1915).

Periodens førende danske instruktør var Benjamin Christensen, som for andre selskaber lavede tre markante film. Det hemmelighedsfulde X (1914) var en spionhistorie, som byder på suveræn filmisk fortælleteknik, især i scenen hvor skurken lukkes nede i møllens kælderrum og ikke kan komme op. Hævnens Nat (1917) var et forbrydermelodrama med mindelser om Victor Hugo-romanen Les misérables. Den svenskproducerede Häxan (1922), et af filmhistoriens mest originale værker, fortalte i en blanding af kulturhistorisk lysbilledforedrag og historisk rekonstruktion hekseriets historie fra middelalderen til nutiden, men vakte forargelse i samtiden.

Billede fra filmen Det Hemmelighedsfulde X 1914
Benjamin Christensens Det Hemmelighedsfulde X (1914). Foto: A. W. Sandberg.

De første stjerner: Valdemar Psilander og Die Asta

Især to danske skuespillere opnåede stjernestatus, også internationalt, i stumfilmtiden. Den førende mandlige stjerne var Valdemar Psilander, der brillerede som melankolsk mandetype, der falder for erotiske eller kriminelle fristelser i melodramaer som Ved Fængslets Port (1911) eller kaster sig ud i sin mørke skæbne i 'sensationsfilm' som Døds-Spring til Hest fra Cirkus-Kuplen (1912) og Klovnen (1917). Han var Nordisk Films højest betalte skuespiller i årene 1911-16 og nåede lige at etablere sit eget selskab kort inden sin alt for tidlige død i 1917.

Den berømteste kvindelige stjerne fra tiden var Asta Nielsen. I debutrollen i Kosmoramas Afgrunden (1910), instrueret af hendes senere ægtemand Urban Gad, brød hun igennem med sit intense og psykologisk realistiske spil. Det var et melodrama om en ung kvinde, der er forlovet med en pæn præstesøn, men stikker af med en troløs gøgler fra et cirkus og ender med at dræbe ham.

Uheldigvis for dansk film resulterede hendes succes i, at hun og manden kort efter rejste til Tyskland, hvor hun – tiljublet som Die Asta – fik en stor karriere med meget forskelligartede roller (inklusive titelrollen i Hamlet, 1921) frem til slutningen af 1920'erne. Hun lavede kun fire danske stumfilm; i Balletdanserinden (1911) spillede hun sammen med Psilander.

Billede fra filmen Afgrunden 1910
Asta Nielsen i Afgrunden (1910, Urban Gad).

Krig og fred: Første Verdenskrig og dansk film

Første Verdenskrig betød en markant ændring af situationen for dansk film, da adgangen til de europæiske markeder kompliceredes. Der var dog også fordele ved, at f.eks. tyskerne forbød franske og engelske film. Det forstod især Nordisk Film at udnytte, indtil tyskerne i 1917 oprettede deres eget UFA, der opkøbte Nordisk Films tyske filial.

Nordisk Film satsede herefter på de store, kostbare produktioner, der forventedes at møde international interesse, og producerede en række ambitiøse film, der søgte at kommentere store samfundsmæssige emner. Det gjaldt August Bloms Verdens Undergang (1916), hvor en komet rammer Jorden, samt den pacifistiske Himmelskibet (1918), en science fiction-film om en rumrejse til de fredselskende marsboere, og den politisk debatterende Folkets Ven (1918), begge instrueret af Holger-Madsen.

I 1911 åbnede Victoria Teatret i København, som den første danske biograf der var bygget direkte til formålet, og året efter åbnede Sophus Madsen Palads Teatret i Københavns gamle hovedbanegård, som med sine 3000 siddepladser var Nordeuropas største biografteater. I januar 1918 stod Palads-bygningen, som vi kender den i dag, klar på Axeltorv.

Billede fra filmen Himmelskibet 1918
Holger-Madsens Himmelskibet (1918).

Filmklip

Dette element kræver at du har installeret en Flash Player.

Ved Fængslets Port (1911)

Dette element kræver at du har installeret en Flash Player.

Atlantis (1913)

Dette element kræver at du har installeret en Flash Player.

Døds-Spring til Hest fra Cirkus-kuplen (1912)

Dette element kræver at du har installeret en Flash Player.

Evangeliemandens Liv (1915)

Dette element kræver at du har installeret en Flash Player.

Det Hemmelighedsfulde X (1914)

Dette element kræver at du har installeret en Flash Player.

Hævnens Nat (1917)

Dette element kræver at du har installeret en Flash Player.

Klovnen (1917)

Dette element kræver at du har installeret en Flash Player.

Afgrunden (1910)

Dette element kræver at du har installeret en Flash Player.

Balletdanserinden (1911)

Dette element kræver at du har installeret en Flash Player.

Verdens Undergang (1916)

Dette element kræver at du har installeret en Flash Player.

Himmelskibet (1918)

Kontakt

Lisbeth Richter Larsen
Forskningsmedarbejder
Tlf: +45 3374 3546
lisbethrl@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412