I 1978 blev Yulie Gerstel, stewardesse ved det israelske luftfartsselskab El Al, offer for en terroraktion i London. Flere døde eller blev hårdt sårede, selv slap hun med en granatsplint i armen. Gerstel vidnede mod den arabiske attentatmand, Fahad Mihyi, og var med til at sende ham i fængsel på livstid. Tyve år senere har erfaringer fra den israelske hær overbevist Gerstel om, at hadets og gengældelsens politik er en blindgyde i Israel-Palæstina konflikten. Hun indleder en brevveksling med Fahad Mihyi i fængslet og provokerer den israelske offentlighed ved at advokere for forsoning. Den 11. september 2001 bringer atter Yulie Gerstel i tvivl, men hun fortsætter med i dagbogsfilmens form at rapportere fra en politisk og mental tilstand, hvor der ikke gives nogen lette svar.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.