enda
Person

Margrethe Koytu

(1946 – )

Skuespiller. Født 28/6 1946.

Uddannet på Aalborg Teaters elevskole og Riddersalen 1972-75. Var knyttet til teatergruppen Solvognen og har siden spillet en lang række, overvejende mindre, roller på skiftende teatre. Medlem af kvindekvartetten Byens Bedste Bryster sammen med Kirsten Peüliche, Lisbeth Lundquist og Therese Damsholt.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Endnu inden nogen manuskriptforfatter havde skrevet et ord, blev hun af den daværende DR-Drama-chef Rumle Hammerich håndplukket til at være ankerkvinde blandt de medvirkende i den populære tv-serie "Taxa" (1997-99).


Og hun honorerede til fulde tilliden. Hun gør med sin udstråling af jævn jordbunden styrke Lizzie til hele centralens samlende moder-figur. Umiddelbart imødekommende og med et varmt hjerte, der altid kan tilgive 'ungerne', men samtidig en enlig kvinde, der skærmer om sig selv. En facetteret, moden figur, der ligger på et stabilt solidt niveau gennem den lange serie.


Koytu var et overraskende valg til den altafgørende rolle, for så vidt som hun - trods flere teatersucceser - aldrig havde været i nærheden af en hovedrolle på film. Efter debut som kontordame i Hans Kristensens "Blind makker" (1976) fik hun sin største filmrolle som bøssernes sympatisk indforståede nabo i Edward Flemings "Lille spejl" (1978), lidt af en positivt opfattet fag hag. Her viser hun sin bramfri, djærve facon.


I de følgende film har hun miniroller som servitrice, kantinedame, sygehjælper og igen kontordame - men hendes kammerpige i Kaspar Rostrups "Jeppe på bjerget" (1981) skiller sig ud ved at være effektivt på linie med filmens eftertrykkelighed. Hun har en gennemgående rolle som køkkenhjælp i den satiriske tv-serie "Klitgården" (1985) og er en imposant læge med smag for yngre mænd i "Flamberede hjerter" (1986). En lille, men speciel rolle får hun desuden i 1986 som den strenge opsynsdame i Lars von Triers reklamefilm for Ekstra Bladet, "Sauna".


Ingen af hendes efterfølgende småroller (vaskekone, kropige, sagsbehandler) er særlig iøjnefaldende. Først som Charlotte Sielings veninde og assistent i "Elsker, elsker ikke" (1995) viser hun lidt af den lagrede menneskeklogskab og medfølelse, hun spiller så suverænt på i "Taxa". [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Parade 2020 Jonna DK/Kort fiktion
Biler 3 2017 Louise Nash U/Spillefilm
Dan Dream 2017 Forstander DK/Spillefilm
Ditte & Louise - Sæson 2 2016 Kirsten Tv-serie
ParaNorman 2012 Grandma U/Spillefilm
Hotel Transylvania 2012 Stemme U/Spillefilm
Røde Mellemvej 2. th. 2011 Medvirkende DK/Kort fiktion
Orla Frøsnapper 2011 Fru Olsen DK/Spillefilm
Eat shit and die 2007 Stemme DK/Kort fiktion
Princess 2006 Karen DK/Spillefilm
Helmer og søn 2006 Lederen DK/Kort fiktion
Far til fire - i stor stil! 2006 Maren DK/Spillefilm
Oskar & Josefine 2005 Gudrun DK/Spillefilm
Af banen! 2005 Klubdame DK/Spillefilm
Jungledyret Hugo 2003 Stemme Tv-serie
Manden bag døren 2003 Jytte DK/Spillefilm
H. C. Andersen: Der var engang... 2002 Stemme Tv-serie
Atlantis: Det forsvundne rige 2001 Mrs. Packard U/Spillefilm
Dinosaurerne 2000 Ima U/Spillefilm
H.C. Andersen og den skæve skygge 1998 Heks DK/Spillefilm
Baby Doom 1998 Jordmoder DK/Spillefilm
TAXA 1997 Lizzie Tv-serie
Pippi Langstrømpe 1997 Prysselius U/Spillefilm
Disney's Flubber 1997 Martha George U/Spillefilm
Operation Negerkys 1996 Fru Larsen Tv-serie
Bryggeren 1996 Jordemor Tv-serie
Babe - den kække gris 1995 Stemme U/Spillefilm
Elsker, elsker ikke 1995 Sussie DK/Spillefilm
Tango for tre 1994 Medvirkende Tv-serie
Den russiske sangerinde 1993 Liselotte DK/Spillefilm
Roser og persille 1993 AF-konsulent DK/Spillefilm
Landsbyen 1991 Falck-chauffør Tv-serie
Casanova 1990 Gurlis mor DK/Spillefilm
Nana 1988 Fru Christoffersen Tv-serie
Cirkus Julius 1988 Loreley Tv-serie
Sorg-agre 1987 Medvirkende Tv-film
Kampen om den røde ko 1987 Kropige DK/Spillefilm
Flamberede hjerter 1986 Dr. Toftgård DK/Spillefilm
Barndommens gade 1986 Vaskekone DK/Spillefilm
Klitgården 1985 Betty Tv-serie
Stationer 1984 Medvirkende DK/Kort fiktion
Der er et yndigt land 1983 Inga, kontordame DK/Spillefilm
Otto er et næsehorn 1983 Bagerkone DK/Spillefilm
Når jeg bliver stor 1982 Medvirkende DK/Kort fiktion
Hjemlig hygge 1982 Medvirkende DK/Kort fiktion
Jeppe på bjerget 1981 Kammerpige DK/Spillefilm
Har du set Alice? 1981 Kantinedame DK/Spillefilm
Pigen fra havet 1980 Servitrice DK/Spillefilm
Verden er fuld af børn 1980 Gæst ved Lisbeths fest DK/Spillefilm
Øjeblikket 1980 Sygehjælper DK/Spillefilm
Er det løgn, hva' jeg si'r? 1978 Medvirkende Tv-film
Hvem myrder hvem? 1978 Laila DK/Spillefilm
Lille spejl 1978 Gurli Pedersen DK/Spillefilm
Matador 1978 Ebba, Jennys veninde Tv-serie
Blind makker 1976 Kontordame DK/Spillefilm
Tv-stykket 1974 Svensk dame Tv-film