enda
Person

Karen Caspersen

(1890 – 1941)

Skuespillerinde. Født 20/8 1890 (Karen Kragh Kruse, fra 1894 Karen Møller), død 14/5 1941 - 50 år gammel. Datter af skuespillerinde Augusta Møller (f. Kragh) (1857-1942) og garderobeforvalter og sufflør ved Folketeatret, William Hugo Kruse (1853-1891), adopteret i 1894 af moderens nye mand, skuespiller Alfred Møller (1864-1922). Gift 1° med fotograf og instruktør A.W. Sandberg i 1911 (ægteskabet opløst), 2° med ingeniør Cai Caspersen.

Debuterede 4. maj 1909 på Nørrebros Teater, hvor hun var ansat indtil 1916. Derefter var hun primært ved Dagmarteatret med et par afstikkere til bl.a. Casino og Det lille Teater. Da Dagmarteatret lukkede i 1937 gik hendes karriere mere eller mindre i stå.

Debuterede på film som Karen Møller hos Biorama i 1910, i perioden 1911-19 optræder hun som Karen Sandberg og fra 1921 og frem som Karen Caspersen. Størstedelen af hendes filmvirke udspillede sig hos Nordisk Film, men hun var især i de første år også engageret hos andre selskaber. Benjamin Christensen valgte hende til hovedrollerne i sine to nyskabende værker "Det hemmelighedsfulde X" (1914) og "Hævnens Nat" (1916), som viser hendes talentfulde spil og indtagende skønhed. Hun fik meget rosende omtaler for sine karakterroller i Sandbergs Dickens-filmatiseringer, hvor omfanget af hendes skuespillertalent kom til udtryk, ikke mindst i rollen som Maggy i "Lille Dorrit" (1924). Karen Caspersen skiller sig ud som periodens måske mest fascinerende skuespillerinde med sit alsidige og helt særegne talent.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hun tonefilmsdebuterede rigeligt patetisk som fatal kroejerske i George Schnéevoigts tunge melodrama "Hotel Paradis" (1932); langt bedre lykkes hende rundtossede luksuskvinde i den Kjeld Abell-skrevne og Sandberg-instruerede "Millionærdrengen" (1936); og allerbedst er hun som Ib Schønbergs udkårne i "Plat eller Krone" (1937), hvor hun - nu noget ældet - viser både ynde og højt humør. Hun og Schønberg har det tydeligvis herligt sammen.

Ifølge Frederik Schybergs nekrolog satte karriere-skuffelser sit stærke præg på hendes sidste år, hvor hun kun nåede at spille to biroller på kompetent vis. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Musik
Titel År Funktion Kategori
Den gamle Præst 1939 Fru Jensen DK/Spillefilm
Den mandlige Husassistent 1938 Cordelia, Erlandsens Kone DK/Spillefilm
Plat eller Krone 1937 Medvirkende DK/Spillefilm
Millionærdrengen 1936 Tanten DK/Spillefilm
Nøddebo Præstegaard 1934 Maldrubine, Keldborgs Datter DK/Spillefilm
Kobberbryllup 1933 Frida, Krestens kone DK/Spillefilm
Hotel Paradis 1931 Fru Schultze DK/Spillefilm
Maharajahens Yndlingshustru 1926 Fyrstinde Sirwana DK/Spillefilm
Klovnen 1926 Medvirkende DK/Spillefilm
Fra Piazza del Popolo 1925 Marietta DK/Spillefilm
Morænen 1924 Gunhild, lehnsmandens hustru DK/Spillefilm
Wienerbarnet 1924 Fanny Lassen, grossererens hustru DK/Spillefilm
Lille Dorrit 1924 Maggy DK/Spillefilm
David Copperfield 1922 Pegotty DK/Spillefilm
Vor fælles Ven 1921 Lizzie, Hexams datter DK/Spillefilm

Som Karen Sandberg

Titel År Funktion Kategori
Solskinsbørnene 1919 Alice, Johns datter af 1. ægteskab DK/Spillefilm
Kærlighed overvinder Alt 1919 Bella, kapelmesterens datter, operaelev DK/Spillefilm
Pigen fra Klubben 1918 Elsie Gainsworth, 18 år DK/Spillefilm
Vestens Børn 1917 Indianerpigen To-To DK/Spillefilm
Telefondamen 1917 Jessie Bell, Thomas' datter DK/Spillefilm
Hævnens Nat 1916 Eva / Ann DK/Spillefilm
Pigen fra Palls 1916 Elly, Browns plejedatter DK/Spillefilm
For Barnets Skyld 1915 Komtessen DK/Spillefilm
Cigaretpigen 1915 Anita Lorgas, cigaretarbejderske DK/Spillefilm
Ægtemænd i Knibe 1915 Musse DK/Kort fiktion
Det hemmelighedsfulde X 1914 Løjtnant van Hauens kone DK/Spillefilm
Den fjerde Dame 1914 Grethe, oberstens datter DK/Spillefilm
Guldhornene 1914 Grevinden DK/Spillefilm
I sidste Sekund 1913 Medvirkende DK/Spillefilm
Skæbnebæltet 1913 Jeanne, Ravauds hustru DK/Spillefilm
Den sorte Pierette 1913 Ethel Darling, debutantinde DK/Spillefilm
For evigt 1913 Elvira, sangerinde DK/Spillefilm
Dæmonen 1912 Estrelle, danserinde U/Spillefilm
Den afbrudte Bryllupsnat 1911 Datteren DK/Kort fiktion
I Karnevalstiden Medvirkende DK/Kort fiktion

Som Karen Møller

Titel År Funktion Kategori
Flugten over Atlanterhavet 1910 Medvirkende DK/Kort fiktion
Elverhøj 1910 Agnete, Karens datter DK/Spillefilm