enda
Person

Louis Larsen

(1890 – 1960)

Filmfotograf, født 19/1 1890 i Randers, død 14/6 1960 på Frederiksberg - 70 år gammel. Uddannet som fotograf og ansat på Nordisk Film i 1913.

Louis Larsen fotograferede for de fleste store instruktører på Nordisk, bl.a. August Blom, Karl Mantzius og Holger-Madsen og især hans arbejde på 'Verdens Undergang' sammen med Johan Ankerstjerne og science fiction-filmen 'Himmelskibet' bør fremhæves. I 1918 filmede Larsen for første gang for A.W. Sandberg, og det udviklede sig til et frugtbart samarbejde, som fortsatte til Sandberg forlod Nordisk Film i slutningen af 20'erne. Han var også i Norge og filme 'Fjeldpigen' i 1917 og på Island i 1919 og lave 'Borgslægtens Historie' for Gunnar Sommerfeldt.

Man ser bl.a. kvaliteten i hans arbejde på de fire Dickens-film af Sandberg, hvor lyssætningen har været et omdrejningspunkt i de mange studieoptagelser. Om lyssætning har Louis Larsen selv udtalt: "Det, der er vor Kunst er at beherske Belysningerne! At faa Belysningerne til at virke baade malerisk og stemningsunderbyggende og tillige absolut naturligt. Den moderne Teknik har jo imidlertid givet os fortrinlige Lyskilder i hænde, saaledes at vi altid kan faa netop det Lys paa vore Indendørsbilleder, som vi ønsker".

Louis Larsen fortsatte som fotograf hos Nordisk op gennem første halvdel af 30'erne med de tidligste tonefilm og sluttede sin filmkarriere med kameraet rettet mod Bodil Ipsen i 'Det gyldne Smil' (1935).
Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Fange Nr. 1 1935 Foto DK/Spillefilm
Det gyldne Smil 1935 Foto DK/Spillefilm
Lynet 1934 Foto DK/Spillefilm
Flugten fra Millionerne 1934 Foto DK/Spillefilm
Kobberbryllup 1933 Foto DK/Spillefilm
Saa til søs 1933 Foto, Klip DK/Spillefilm
Jokeren 1928 Foto DK/Spillefilm
Dydsdragonen 1927 Foto DK/Spillefilm
Den Sørgmuntre Barber 1927 Foto DK/Spillefilm
Maharajahens Yndlingshustru 1926 Foto DK/Spillefilm
Det sovende Hus 1926 Foto DK/Spillefilm
Fra Piazza del Popolo 1925 Foto DK/Spillefilm
Kan Kvinder fejle? 1924 Foto DK/Spillefilm
Lille Dorrit 1924 Foto DK/Spillefilm
Morænen 1924 Foto DK/Spillefilm
Wienerbarnet 1924 Foto DK/Spillefilm
Nedbrudte Nerver 1923 Foto DK/Spillefilm
Lasse Månsson fra Skaane 1923 Foto DK/Spillefilm
Paa Slaget 12 1923 Foto DK/Spillefilm
Den sidste Dans 1923 Foto DK/Spillefilm
David Copperfield 1922 Foto DK/Spillefilm
Præsten i Vejlby 1922 Foto DK/Spillefilm
Store forventninger 1922 Foto DK/Spillefilm
Hans gode Genius 1922 Foto DK/Spillefilm
Lykkens Galoscher 1921 Foto DK/Spillefilm
Borgslægtens Historie 1920 Foto DK/Spillefilm
Via Crucis 1920 Foto DK/Spillefilm
Kærlighedens Almagt 1919 Foto DK/Spillefilm
Hans store Chance 1919 Foto DK/Spillefilm
Grevindens Ære 1919 Foto DK/Spillefilm
Hendes Helt 1919 Foto DK/Spillefilm
Stakkels Karin 1919 Foto DK/Spillefilm
Blomsterpigens Hævn 1918 Foto DK/Spillefilm
Himmelskibet 1918 Foto DK/Spillefilm
Folkets Ven 1918 Foto DK/Spillefilm
Hans Kæreste 1918 Foto DK/Spillefilm
Den lille Danserinde 1918 Foto DK/Spillefilm
Præsten fra Havet 1918 Foto DK/Spillefilm
Pjerrot 1917 Foto DK/Spillefilm
Fjeldpigen 1917 Foto DK/Spillefilm
Handelen med Menneskeliv 1917 Foto DK/Spillefilm
Kampen om Kvinden 1917 Foto DK/Spillefilm
Kriminalgaaden i Kingosgade 1917 Foto DK/Spillefilm
Pengenes Magt 1917 Foto DK/Spillefilm
Studenterkammeraterne 1917 Foto DK/Spillefilm
Tropernes Datter 1917 Foto DK/Spillefilm
Et Barnehjerte 1917 Foto DK/Spillefilm
Verdens Undergang 1916 Foto DK/Spillefilm
Pavillonens Hemmelighed 1916 Foto DK/Spillefilm
Filmens Datter 1916 Foto DK/Spillefilm
Giftpilen 1916 Foto DK/Spillefilm
Grevinde Clara 1916 Foto DK/Spillefilm
En Kærlighedsprøve 1916 Foto DK/Spillefilm
Lykkedrømme 1916 Foto DK/Spillefilm
Prinsessens Hjerte 1916 Foto DK/Spillefilm
Spejlets Spaadom 1916 Foto DK/Spillefilm
En Søns Kærlighed 1916 Foto DK/Spillefilm
Vaadeskudet 1916 Foto DK/Spillefilm
Drankersken 1915 Foto DK/Spillefilm
Godsforvalteren 1915 Foto DK/Spillefilm
I Stjernerne staar det skrevet 1915 Foto DK/Spillefilm
Kvinden, han mødte 1915 Foto DK/Spillefilm
Manegens Børn 1915 Foto DK/Spillefilm
Nattens Gaade 1915 Foto DK/Spillefilm
Den Vanærede 1915 Foto DK/Spillefilm
Kampen om Barnet 1915 Foto DK/Spillefilm
Det evige Had 1915 Foto DK/Spillefilm
Detektivens Barnepige 1914 Foto DK/Spillefilm
Expressens Mysterium 1914 Foto DK/Spillefilm
Lykken svunden og genvunden 1914 Foto DK/Spillefilm
En stærkere Magt 1914 Foto DK/Spillefilm
Fra Mørke til Lys 1914 Foto DK/Spillefilm
Guldkalven 1914 Foto DK/Spillefilm
Jens Daglykke 1914 Foto DK/Kort fiktion
Skyldig? - ikke skyldig? 1914 Foto DK/Spillefilm
Det svage Punkt 1914 Foto DK/Kort fiktion
Søndagsjægerens Jagtæventyr 1914 Foto DK/Kort fiktion
Axel Breidahl morer sig 1913 Foto DK/Kort fiktion
Chatollets Hemmelighed 1913 Foto DK/Spillefilm
Atlantis 1913 Foto DK/Spillefilm
Skandalen paa Sørupgaard 1913 Foto DK/Spillefilm
Man skal ikke skue Hunden paa Haarene Foto DK/Kort fiktion
Den troløse Hustru Foto DK/Kort fiktion