Frederik Jensen

Skuespiller. Født 25/6 1863 i Nyborg, død 14/2 1934 i København - 70 år gammel.

Oprindeligt urtekræmmersvend. Debuterede i Randers i juni 1881 og var i sit første tiår som skuespiller engageret på turneer i provinsen og ved bla. Frederiksberg morskabsteater. I 1892 fik han sit egentlige gennembrud i revyen "Kjøbenhavn N." og blev siden den førende stjerne på Nørrebros Teater, som han var med til at lede fra 1911-21. Ved udgangen af 1933 sluttede han sin karriere, og kaldes af Robert Neiiendam for Danmarks betydeligste revykunstner. Han var en mester i at foredrage politiske viser og karrikere tidens kendte personer.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Han var en af sin tids folkekære komiske revystjerner og forbillede for den unge Osvald Helmuth. Hans filmry hviler især på stumfilmsroller i "David Copperfield" (1922) og "Lille Dorrit" (1924), begge af A. W. Sandberg. I den første spiller han Mr. Micawber og stjæler helt billedet, som der er filmtradition for i denne rolle. Ialt medvirkede han i ca. 15 stumfilm fra 1908 og frem.

Han kom først til talefilmen, da han nærmede sig de 70 og har svært ved at udskifte teatrets spillestil med filmens større krav til spontaneitet og minimeret udtryk. Hans imposante, zünftige fader-figurer i Marguerite Viby-farcer som "Skal vi vædde en Million?" (1932) og "Tretten Aar" (1932) tegnes i grove streger - i sidstnævnte synger han med Viby den populære "Højt at flyve, dybt at falde". Både i "Tretten Aar" og som godsejeren i "Fem raske Piger" (1933) er han dog ganske effektiv som en lun udgave af datidens alderstegne mandlige autoritetsfigur.

Men i "Nyhavn 17" (1933), hvor han spiller stormagasin-matadoren, der oplever det jævne knejpelivs glæder, handicappes han af sin noget udvendige manér, og charmen visner. I "7-9-13" (1934) er han forsikringssvindler, men mindre morsom end sin kompagnon, Svend Bille. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]