enda
Person

Thorbjørn Christoffersen

Autodidakt 3D animator og illustrator, født 1978.

Thorbjørn Christoffersen mødte Kresten Vestbjerg Andersen på Animationsskolen i Viborg og blev ansat på A. Film i 2001. På A. Film har han arbejdet på adskillige reklamefilm, TV-serier og film som 'Den grimme ælling og mig' (2006) og 'Asterix og Vikingerne' (2006).

Han fik sin debut som instruktør med 'Terkel i knibe' (2004) i samarbejde med Kresten Vestbjerg Andersen og Stefan Fjeldmark. På den film fungerede han desuden som set-builder, animator, art director og storyboarder. Senere stod han både for instruktion, storyboards, stemmeinstruktion, klipning og godkendelse af animationer og musik på 'Rejsen til Saturn' (2008). Han har siden instrueret 'Ronal Barbaren' (2011). 'Ternet Ninja' er hans fjerde spillefilm og en fortsættelse af det kreative samarbejde med Anders Matthesen, som har været medinstruktør på filmen.

I 2009 forlod Christoffersen A. Film og stiftede Einstein Film i samarbejde med sine medinstruktører Kresten Vestbjerg Andersen og Philip Einstein Lipski samt producer Trine Heidegaard.
Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Ternet Ninja 2 2021 Instruktion DK/Spillefilm
Ternet Ninja 2018 Instruktion, Karakterdesign, Animationsinstruktør, Layout, Storyboard, Camera animation DK/Spillefilm
Den utrolige historie om den kæmpestore pære 2017 Storyboard, Design DK/Spillefilm
Ronal Barbaren 2011 Instruktion, Stemme, Manuskript, Dialoginstruktør, Storyboard, Animator, 2D designs DK/Spillefilm
Sandheden om mænd 2010 Noller/Syrling (Zekaya), Animator DK/Spillefilm
Olsen-banden på de bonede gulve 2010 Storyboard DK/Spillefilm
Rejsen til Saturn 2008 Instruktion, General, Storyboard, 3D, Dialoginstruktør, Supplerende model, Visual effects, Supplerende lys, Animation DK/Spillefilm
Den grimme ælling og mig 2006 Storyboard-supervisor, Klippeassistent, Layout DK/Spillefilm
Terkel i knibe 2004 Instruktør, Art director, Storyboard-tegner, Set design, Animator DK/Spillefilm