Preben Neergaard

1920-1990

Skuespiller. Født 2/5 1920 (P. de Neergaard), død 22/7 1990 - 70 år gammel. Gift flere gange, bla. med skuespiller Birgitte Reimer (f. 1926).

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1941-43 med ansættelse ved nationalscenen indtil 1947 og igen 1952-56. Neergaard fik en omfattende scenekarriere, der udspillede sig både ved hovedstadsteatrene og på et bredt udvalg af scener i provinsen. Han spillede fortrinsvist hovedroller, men lagde sig ikke fast på bestemte genrer eller rolletyper. Han spillede alt. Det samme gjorde sig gældende for hans virke som iscenesætter: fra "Cancan" på Ny Scala (1957) over Shakespeares "Stormen" på Det kgl. Teater (1972) til en lang række cirkusrevyer.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Han var både som skuespiller og instruktør lidt af en renaissanceskikkelse i dansk teater - bajads og ballademager, rastløs oprører og fantasifuld grænseoverskrider. Glimtvis ser man dette format på film, ikke mindst i den forbløffende alsidighed.

Han skabte sig straks popularitet som den slang-snakkende svajer i Marguerite Viby-filmen "Teatertosset" (1944), en præstation, der nu virker som en slem gang udvendig teater-folkelighed. Men hvor charmerende munter og ungdommeligt letbenet han kunne være i gavflabe-rollen, viser han med en bedre instruktør (Johan Jacobsen) i "Far betaler" (1946) - her er han familiens letsindige, rapmundede søn. Samme år mestrer han lige så overbevisende det stik modsatte rollefag som den hæmmede, gudsfrygtige gårdmandssøn i "Ditte Menneskebarn".

Hans evne til at projicere glat upålidelighed bruges mest i skurkefaget - som den infame stikker Prikken i "De røde Enge" (1945), sjoveren i "Diskret Ophold" (1946) og den gemene tyveknægt i "De pokkers Unger" (1947). Og i "Kriminalsagen Tove Andersen" (1953) er han til overmål en 'skidt fyr' og arg forfører, der skilter skamløst med sine stærkt ureelle hensigter.

Det er alle biroller, men han har en hovedrolle som Ebbe Rodes dameglade, men trofaste forbryderpartner i Astrid og Bjarne Henning-Jensens bedste film "Kristinus Bergman" (1948), hvor han illuderer glimrende som miljøskadet, men på bunden redelig bankrøver - dog lidt i skyggen af Rode, der yder sin stærkeste tidlige præstation i titelrollen.

Op gennem 1950'erne spiller han mest på rutinen, men efterhånden skifter han type og kan nu også bestride mere macho-prægede roller. Han viser autoritet, da han (den forhenværende stikker-fremstiller!) spiller en benhård, højt placeret modstandsmand i "Den sidste vinter" (1960). At han ikke helt havde aflagt det flabede og farlige, viser han i Palle Kjærulff-Schmidts tv-udgave af Harold Pinters "Kollektionen" (1962). Derefter er han morsom som overlæge i "Fem mand og Rosa" (1965) og viser glimt af format som den mandige elsker i undertrøje, Sjalof Hansen, i Henning Carlsens "Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet" (1967).

I en anden af tidens ambitiøse film, Jens Ravns kuldslåede science fictionhistorie "Manden der tænkte ting" (1969), er han lægen, der fortrænges af sin dobbeltgænger, hans første centrale hovedrolle. Begge versioner gør han til en tør figur uden følsomhed og vitalitet, sobert og kedeligt.

Også i tv-samarbejdet med Palle Kjærulff-Schmidt - tidens toneangivende instruktør ved siden af Henning Carlsen - dæmper han sig voldsomt ned, men finder i Leif Panduros dramatik ind til den sårbarhed, der stadig ligger under hans nu modne, markerede træk og autoritative væsen. Som den fra alle sider udsatte og belejrede forsikringsdirektør i "I Adams verden" (1973) høvler han sit udtryk ned til det essentielle og rammer ind i kernen af den højborgerlige mands uro og angst. Han ses også i samme spillestil i mindre Panduro-roller f. eks. i "Bella" (1970), hvor han er Bodil Kjers aggressive, afviste elsker, i "Rundt om Selma" (1971) og i "Louises hus" (1977) - i de to sidste igen i Palle Kjærulff-Schmidts iscenesættelse. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Gøngehøvdingen 1992 Ibs far Tv-serie
Cecilia 1991 Søren Jakob Tv-film
Den lille havfrue 1989 Stemme U/Spillefilm
Balladen om Carl Th. Dreyer 1989 Georg Brandes Tv-film
Falsk forår 1988 Hjalmar Tv-film
Peter von Scholten 1987 Oxholm DK/Spillefilm
Tommelskruen 1986 Medvirkende Tv-film
Samson og Sally 1984 Stemme DK/Kort fiktion
Suzanne og Leonard 1984 Suzannes far DK/Spillefilm
Vores år 1980 Overlæge Tv-serie
Enlig far 1980 Medvirkende Tv-film
Uvejr 1980 Medvirkende Tv-film
Komedie i grænselandet 1979 Medvirkende Tv-film
Hør, var der ikke en som lo? 1978 Hr. Sivertsen DK/Spillefilm
Else Kant 1978 Medvirkende Tv-serie
Louises hus 1977 Henry Tv-film
En forestilling om kærlighed 1976 Medvirkende Tv-film
Kun sandheden 1975 Læge Arntoft DK/Spillefilm
Luder 1975 Medvirkende Tv-film
En landsbydegns dagbog 1975 Gyldenløve Tv-film
Ejendomsretten 1975 Medvirkende Tv-film
Hånden på hjertet - hvem skal ha' det? 1975 Medvirkende Tv-film
Jo værre, jo bedre 1975 Medvirkende Tv-film
Bryllupstalen 1975 Medvirkende Tv-film
Ægteskabet mellem lyst og nød 1975 Philip Tv-film
Ørknens luftsyn 1975 Philip Tv-film
Et dukkehjem 1974 Advokat Helmer Tv-film
Robin Hood 1973 Stemme U/Spillefilm
Tango 1973 Stomil Tv-film
I Adams verden 1973 Adam Tv-film
Den første kreds 1972 Bobynin DK/Spillefilm
Sejle op ad åen 1972 Dyrlæge Tv-film
Rundt om Selma 1971 Mark Tv-film
Aristocats 1970 Stemme U/Spillefilm
Bella 1970 Victor Tv-film
Alt, hvad jeg ejer, får jeg igen 1970 Max Tv-film
Premiere 1970 Rex Tv-film
Manden der tænkte ting 1969 Max Holst, kirurg DK/Spillefilm
Mordskab 1969 Direktør Markstrand DK/Spillefilm
Romulus den store 1969 Odoaker Tv-film
Glassplinten 1969 Medvirkende Tv-film
Dage i min fars hus 1968 Poul Nansen, Kirstens tidligere ven DK/Spillefilm
De unævnelige 1968 Theobald Maske Tv-film
Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet 1967 Sjalof Hansen, skuespiller DK/Spillefilm
Stillads III 1967 Medvirkende Tv-film
Det tvungne giftermål 1967 Medvirkende Tv-film
Kom frit frem 1966 Instruktion Tv-film
Brecht om Brecht 1966 Medvirkende Tv-film
Frøken Mathilde 1966 Instruktion Tv-film
Topaze 1966 Medvirkende Tv-film
5 mand og Rosa 1964 Overlægen DK/Spillefilm
Slottet 1964 Konrad Jørling DK/Spillefilm
Til husbehov 1963 Speaker DK/Dokumentarfilm
Hvad med os? 1963 Officeren DK/Spillefilm
Harlekin ægtemand 1963 Harlekin Tv-film
Husk postdistriktet 1962 Speaker DK/Dokumentarfilm
Kollektionen 1962 Bill Tv-film
Den hvide hingst 1961 Ridelærer DK/Spillefilm
Den sidste vinter 1960 Peter, modstandsmand DK/Spillefilm
Gymnasiepigen 1960 Lektor Erik Poulsen DK/Spillefilm
Pigen i søgelyset 1959 Chris DK/Spillefilm
Paw 1959 Styrmand DK/Spillefilm
Aprilsnarrene 1958 Medvirkende Tv-film
Lån mig din kone 1957 Instruktion DK/Spillefilm
Hvad vil De ha'? 1956 Instruktion DK/Spillefilm
Den lykkelige rejse 1955 Instruktion Tv-film
Far til fire i sneen 1954 Søren, pressefotograf DK/Spillefilm
Kriminalsagen Tove Andersen 1953 Robert Kolberg DK/Spillefilm
Solstik 1953 Teddy og Theodor Winter DK/Spillefilm
Byg om vinteren 1952 Speaker DK/Dokumentarfilm
Pantalones bryllup 1952 Medvirkende Tv-film
Dorte 1951 Steen, direktørens voksne søn DK/Spillefilm
Fodboldpræsten 1951 Ole, Ingers bror DK/Spillefilm
Ukjent mann 1951 Kelneren U/Spillefilm
Erasmus Montanus 1951 Medvirkende Tv-film
Historien om Hjortholm 1950 Erik Kongsted DK/Spillefilm
Susanne 1950 Otto, skibsredersøn DK/Spillefilm
Det hændte i København 1949 Søren Krogh, arkitekt DK/Spillefilm
Kristinus Bergman 1948 Jakob Lind DK/Spillefilm
Støt står den danske sømand 1948 Lauritz, Matros DK/Spillefilm
De pokkers unger 1947 Schultz DK/Spillefilm
Familien Swedenhielm 1947 Journalist Pedersen DK/Spillefilm
Mani 1947 William, Verles privatchauffør DK/Spillefilm
Ditte Menneskebarn 1946 Karl, Karen Bakkegaards søn DK/Spillefilm
Diskret Ophold 1946 Orla Petersen, regissør DK/Spillefilm
Far betaler 1946 Frederik Friis, gift med Elisabeth DK/Spillefilm
De røde Enge 1945 "Prikken" DK/Spillefilm
Teatertosset 1944 Harald, cykelbud DK/Spillefilm
Elly Petersen 1944 Robert, Hjalmars ven DK/Spillefilm
Vredens Dag 1943 Degn DK/Spillefilm
Ungdommens rus 1943 Medvirkende DK/Kort fiktion
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412