Jakob Gottschau tilhører den journalistiske dokumentartradition. Han har beskæftiget sig historisk med en række politiske emner som radikal islamisme, indvandring og det globale miljø.
Gottschau har instrueret flere film om de sociale medier: 'Facebookistan' (2015), der handler om Facebooks censurpolitik og håndtering af personlige data, samt 'Løgnefabrikken' (2018), hvor instruktøren går bag om den berygtede russiske troldefabrik i Sankt Petersborg.
Gottschaus film og dokumentarserier har vundet internationale priser og været vist i mere end 50 lande verden over.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.