enda
Person

Tea Lindeburg

Instruktør, manuskriptforfatter. Født 25/6 1977. Uddannet fra instruktørlinjen på Super16 i 2006.

Tea Lindeburg stod bag podcastserien 'Equinox 1985' (2017), der dannede grundlag for hendes Netflix-serie 'Equinox' (2020), som hun skrev manuskript til. Hun har desuden arbejdet for Danmarks Radio i en årrække, blandt andet som instruktør på den Robert-nominerede serie 'Kødkataloget' (2013-2014) og som vært på DR2 Premiere (2009-2010).

Lindeburg fik sin spillefilmdebut med periodedramaet 'Du som er i himlen' (2021), der havde verdenspremiere på Toronto Filmfestivalen. På San Sebastián Filmfestivalen modtog hun prisen for bedste instruktør, mens hovedrolleindehaver Flora Ofelia Hofmann Lindahl vandt for bedste skuespiller. Filmen er siden blevet vist på en lang række store festivaler, blandt andet i London, Busan, Sao Paulo og Rotterdam samt i Göteborg, hvor filmen vandt hovedprisen for bedste nordiske spillefilm.
Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Neurolink 2023 Manuskriptkonsulent DK/Kort fiktion
Du som er i himlen 2021 Instruktion, Manuskriptforfatter, Executive producer DK/Spillefilm
Bedrag 1 2016 Instruktørassistent Tv-serie
Kødkataloget 2013 Instruktion Tv-serie
Prut og Pølle - jagten på far 2009 Instruktion Tv-serie
En gyselig hilsen 2008 Instruktion DK/Kort fiktion
Roskilde 2008 Co-instruktør DK/Dokumentarfilm
Et andet sted 2006 Instruktion, Manus DK/Kort fiktion
Supervoksen 2006 Bag om filmen optagelser DK/Spillefilm
Flyd mine tårer 2005 Instruktion, Manuskript DK/Kort fiktion
Fucking 14 2005 Instruktørassistent DK/Kort fiktion
Normalerweize 2004 Instruktion Tv-serie
Således skete det 2004 Instruktion, Manuskript DK/Kort fiktion

ARTIKLER OG NYHEDER