Helle Merete Sørensen

Skuespiller. Født 21/2 1946, død 19/11 2023. Var gift med skuespiller Torben Jensen (1944-2018).

Uddannet på Odense Teaters elevskole 1968-71 med efterfølgende ansættelse ved teatret. Siden engagementer på skiftende scener, overvejende i hovedstadsområdet.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

"Hvis hun ikke fra nu af får nogle ordentlige roller, så er der ingen retfærdighed til," skrev filmkritikeren Per Calum med en vis ret i Jyllands-Posten efter Helle Merete Sørensens første filmhovedrolle i "Nu går den på Dagmar" (1972). Men retfærdighed havde trange kår - denne hovedrolle blev hendes sidste, bortset fra negligérbar optræden som afløser for Birte Tove i "Piger til søs" (1977).

I den noget udvendige "Nu går den på Dagmar" har hun den rette katteagtige glamourudstråling som den ambitiøse skuespillerelev Dagmar, der énøjet stiler mod succes. Og hendes smukke blå blik kan rumme både drilagtig sarkasme og pirrende hårdhed.

Men det er mystisk nok aldrig siden lykkedes hende at få en rigtig god rolle i en god film. Nydeligt og dækkende spiller hun mindre moderroller i Søren Kragh-Jacobsens "Guldregn" (1988) og "Drengene fra Sankt Petri" (1991), mens hendes øvrige film alle er temmelig eller meget ringe. Tre soldaterpige-film til lands og vands bruger hendes dekorative ydre, og i det politiserende drama "Nyt legetøj" (1977) og kræftfilmen "Øjeblikket" (1980) kæmper hun i biroller forgæves med ringe materiale og står iøvrigt i skyggen af Ann-Mari Max Hansen.

Langt bedre chancer har hun fået på tv. Her har hun især vist sig som en god naturalistisk spiller med en sikker replik og en fin nuancefornemmelse.
Hun viser en specialitet som den pæne borgerlige hustru med et skær af kølig distance i Bille Augusts "Verden er så stor, så stor" (1980) - en figur, hun tager op i Franz Ernsts og Astrid Saalbachs "En verden, der blegner" (1984).
Ind imellem medvirkede hun i den stort anlagte feministiske serie "Krigsdøtre" (1981), og hun røber et oplagt talent for det overlegent og sardonisk gennemskuende i Franz Ernsts og Jens Smærup Sørensens "Afbrudt møde" (1982). I samspil med Jesper Langberg har hun også et sikkert greb om de humoristiske mellemtoner i Arne Forchhammers tv-serie "Parløb" (1990), instrueret af Kirsten Peüliche.

Mindre tv-roller har hun i serier som "En by i provinsen" (1977), hvor hun har et klædeligt anstrøg af femme fatale, "Anthonsen" (1984), afsnit 7 i "Taxa" (1997-99) og "Strisser på Samsø" (1997-98), hvor hun er Stig Hoffmeyers hårdt prøvede hustru i det afsluttende afsnit 12.

Sidst er hun set i en smukt følelsesbevæget præstation som kræftpatient i novellefilmen "Manden med tubaen" (2000). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]