enda
Person

Brigitte Kolerus

(1941 – 2001)

Skuespiller. Født 13/5 1941 i Østrig, død 19/6 2001 - 60 år gammel.

Oprindeligt uddannet som korrespondent, men blev i 1963 optaget på elevskolen ved Odense Teater. Efter en periode med engagementer ved diverse teatre, blev hun i 1978 leder af Teatret ved Sorte Hest, en post hun bestred frem til 1994. Herefter overvejende opgaver som iscenesætter, samt instruktør på flere tv-serier.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hun gjorde sig i starten mest bemærket som erotisk skuespillerinde. I Erik Frohn Nielsens drama "Ekko af et skud" (1970) debuterer hun i rollen som den følelseskolde præstefrue, der har flere affærer uden for sit mislykkede ægteskab. Filmen er en stivbenet Bergman- og Dreyerpastiche efter en roman af Erik Aalbæk Jensen, "Gertrud" (1956) og afspejler en gammeldags sjæl-krop-problematik i moralsk skysovs. Men Brigitte Kolerus' præstation blev godt modtaget og hendes nøgenscener bemærket.


Da hun så tilmed tv-debuterede som den stumme Lise i Kaspar Rostrups Karen Blixen-spil "Natlig møde i København" (1970), nøgen under sin negligé, gjorde visse dele af pressen hende til 'Danmarks mest erotiske dame.' Hun udtalte i Vestkysten: "Jeg opfatter det som en absolut ros (...) Men det har nu ingen følger haft i form af tilbud."


Det blev da også kun til småroller i to platte folkekomedier og til en lille sygeplejerskerolle i "Vinterbørn" (1978). Men Brigitte Kolerus tog i høj grad revanche på teatret, både som skuespiller og instruktør. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Musik
Titel År Funktion Kategori
Renters rente 1996 Medvirkende Tv-serie
Hjem til fem 1995 Instruktion Tv-serie
Kald mig Liva 1992 Instruktion Tv-serie
Domino 1991 Astrid Tv-serie
Alabadig 1:4 1988 Medvirkende Tv-serie
Alabadig 2:4 1988 Medvirkende Tv-serie
Alabadig 3:4 1988 Medvirkende Tv-serie
Alabadig 4:4 1988 Medvirkende Tv-serie
Hjem 1982 Oversættelse Tv-film
Dette er et tv-apparat 1980 Medvirkende Tv-film
Ludvigsbakke 1978 Frk. Boserup Tv-film
Vinterbørn 1978 Sygeplejerske DK/Spillefilm
Strandvaskeren 1978 Xenia Tv-serie
Ministerens mord 1977 Svea Svanberg Tv-film
Pas på ryggen, professor! 1977 Cecilie Fabel, privatelev DK/Spillefilm
Det begyndte med Mathilde 1976 Ilia Fibiger Tv-film
Familien Gyldenkål 1975 Blaskenbergs kone DK/Spillefilm
Samtale om natten i København 1970 Lise Tv-film
Et godt liv 1970 Laborant Tv-film
Ekko af et skud 1970 Elise DK/Spillefilm
Musik År Film Funktion
Nys en stærk, en mægtig røst 1975 Familien Gyldenkål Sang