Ulla Henningsen

Skuespiller. Født 7/3 1951.

Uddannet på Aarhus Teaters elevskole 1970-72, tilknyttet teatret indtil 1977. Har optrådt på en lang række af landets scener og har spillet mange store og seriøse roller, men også en del revymedvirken. Op gennem 90'erne har hun sideløbende med skuespillerkarrieren dyrket sit sangtalent, og udover sangene fra Liva-serien på tv har hun udgivet to cd'er med jazz-sange.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hvad der er et plus for teaterskuespillerinden Ulla Henningsen i en række meget beundrede præstationer kan være en minus for filmskuespillerinden: hun er ofte bigger than life med sin massive, frodige kvindelighed, til tider undermineret af neurotisk rastløshed. Ofte projicerer hun for voldsomt i stedet for at lade kameraet projicere for sig.

I film- og tv-karrieren er hendes stærkeste og mest præcise portræt den fandenivoldske Iben Skjold Hansen i tv-serien "Matador" (1978-81), egenrådig og utålmodig, udfordrende og egoistisk.

Hendes største succes er dog titelrollen i tv-serien "Kald mig Liva" (1992), hvor hendes Liva Weel-fremstilling især blev stærkt rost af teaterkritikere. Spændvidden i præstationen er da også stor, fra det rørende hjælpeløse til det balstyrigt selvdestruktive, og hendes sangbud på Liva-viserne er noget nær så vellykket, som en sådan spejludgave kan blive. Men præstationen hviler vel rigeligt på en række store selvbevidste ture og er mindre overvisende i mellemlejet.

Hendes nervebetonede temperament er på film mest blevet brugt i forenklede roller som furier, strigler eller tvivlsomme mødre, og selv da hun i "Skyggen af Emma" (1989) for en gangs skyld får en førsteklasses personinstruktør (Søren Kragh-Jacobsen), bruges hun endimensionalt som rejekælling.

Hun fik sin første større filmrolle som hidsig madamme, der smider sam-boen Jesper Christensen på porten i Hans Kristensens farce "Undskyld vi er her" (1980). Blidere toner anslår hun som døgnkontakt-ansat i social-dramaet "Har du set Alice?" (1981) og som overmåde følelsesfuld terapeut i samlivs-sygejournalen "Jeg elsker dig" (87), men begge film floppede både kunstnerisk og kommercielt.

Hun medvirker i nogle af 1980'ernes mere jævne tv-serier ("Mor er major" (1985) og "Alle elsker Debbie" (1988) og er 'dame med hund' i den punkede ungdomsfilm "17 op" (1989).

Endelig i Maria Sødahls afgangsfilm fra Filmskolen 1993, "Bulldozer", fik hun en god rolle som en bankfunktionær, der tages som gidsel af bankrøveren Kim Bodnia - og helst vil blive hos ham. Her falder hendes usikre balance mellem det hverdagsagtige og det ekstremt passionerede sammen med filmens tema, og hun får skabt et interessant og intenst kvindeportræt.

Der er også nerve og lidenskab i hendes mor i Jon Bang-Carlsens "Carmen & Babyface" (1995), men rollen forbliver en skitse i en film, der primært handler om et skilsmissebarn. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]