Mogens Skot-Hansen

1908-1984

Cand.jur., instruktør og filmproducent. Født 19/2 1908, død 25/3 1984 - 76 år gammel.

Besættelsen blev altafgørende for Mogens Skot-Hansens karriere. I Statsministeriets regi blev det såkaldte Beskæftigelsesfilmudvalg i 1941 oprettet som en paraplyorganisation for den fremtidige statslige kortfilmproduktion. Ledelsen blev lagt i hænderne på en meget entusiastisk og filmbegejstret sekretær fra Undervisningsministeriet - den 33-årige Mogens Skot-Hansen.

Allerede før sin tiltræden havde han skrevet manuskript til Johan Jacobsens spillefilm "En lille Tilfældighed" (1939) og blev først helt vundet for filmens vidunderligheder under sit samarbejde med Theodor Christensen og Karl Roos på den avancerede spillefilm "Jens Langkniv" (1940). Allermest brændte han for den allerede klassiske engelske dokumentarisme. Det var mærkbart i hans debut som kortfilminstruktør med to så vidt forskellige film som "Vi snakker Færdsel" (1941 for DK) og "Tørveproduktionen sætter Rekord" fra samme år (for sit eget kontor: Beskæftigelsesfilmudvalget), som han også havde skrevet manuskript til. Skot-Hansen instruerede og skrev derefter adskillige film for Ministeriernes Filmudvalg (MFU) og instruerede derudover et par spillefilm i 1942 og 1944.

Relanceringen af Dreyer lå Skot-Hansen meget på sinde. De havde mødt hinanden til en reception i 1940, og det var ham, der var primusmotor på Dreyers debut som kortfilminstruktør i 1942. Arbejdet med "Mødrehjælpen" var med til at overbevise Palladiums producent Tage Nielsen om, at Dreyer var blevet medgørlig og evnede at arbejde med begrænsede budgetter. Skot-Hansen kom også til at yde en stor indsats på Dreyers første danske spillefilm siden "Du skal ære din Hustru" (1925) som medforfatter på hans manuskript til "Vredens Dag" i 1943.

I 1944 blev Beskæftigelsesfilmudvalget ændret til Ministeriernes Filmudvalg, der herefter fremstod som det officielle filmorgan for ministerielle filmønsker. Da befrielsen nærmede sig, sigtede Skot-Hansen efter et globalt perspektiv for den danske kortfilm, så den kunne opnå status på det internationale marked. Overfor den engelske dokumentarfilms nestor Arthur Elton stod han med det danske ansvar for velfærdsdanmarks-serien 'Social Denmark' på fem kortfilm, selv om den engelske bearbejdning af "Mødrehjælpen" til "Good Mothers" dog kun blev et mindre skridt i relanceringen af Dreyer. Skot-Hansens sidste forsøg på at peppe Dreyer op som dialoginstruktør på den rapkæftede kommentar til "Vandet paa Landet" (DK, 1946) faldt ikke videre heldigt ud.

I 1946 blev Ib Koch-Olsen leder af både DK og MFU. Skot-Hansen fik derefter indfriet sine internationale ambitioner som leder af FNs filmkontor i Paris og fortsatte som FNs filmrepræsentant i Hollywood 1949-54. I 1955 startede han filmproduktionsselskabet Laterna Film, der både producerede en lang række kortfilm samt nogle meget ambitiøse danske produktioner, der forgæves bejlede til det internationale marked, f.eks. "King Lear" (Peter Brook, 1971).

Forkortet version af Carl Nørresteds artikel på www.carlthdreyer.dk.

Særsamling findes på Filminstituttets Bibliotek.

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Historien bag kameraet 2006 Medvirkende Tv-dokumentar
Den første kreds 1972 Producer DK/Spillefilm
Christa 1971 Spadserende herre U/Spillefilm
Et døgn med Ilse 1971 Producent DK/Spillefilm
Kong Lear 1971 Executive producer DK/Spillefilm
Narko - en film om kærlighed 1971 Produktion DK/Spillefilm
Tjærehandleren 1971 Producer DK/Spillefilm
Ang.: Lone 1970 Produktion DK/Spillefilm
Oktoberdage 1970 Executive producer DK/Spillefilm
Kameldamen 1969 Produktion DK/Spillefilm
Kys til højre og venstre 1969 Produktion DK/Spillefilm
Mordskab 1969 Produktion DK/Spillefilm
Dr. Glas 1968 Produktion DK/Spillefilm
Med Tronfølgeren i Latin-Amerika 1966 Produktion DK/Dokumentarfilm
De fem år [skoleudg.] 1960 Tilrettelægger DK/Dokumentarfilm
Vi som går stjernevejen 1956 Producer DK/Spillefilm
Filmforum S 09 1955 Medvirkende Lydoptagelser
Grønt guld 1949 Producent U/Dokumentarfilm
Bekæmp rotterne [forkortet udg.] 1948 Manus DK/Dokumentarfilm
Copenhagen Calling 1947 Manus DK/Dokumentarfilm
Vandet paa Landet 1946 Producent DK/Dokumentarfilm
Kornet er i Fare 1945 Manus DK/Dokumentarfilm
Mit liv er Musik 1944 Instruktion DK/Spillefilm
Om igen, fru Jensen 1944 Klip DK/Dokumentarfilm
Paa Dykkerskole 1944 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Vredens Dag 1943 Manus DK/Spillefilm
For Folkets Fremtid 1943 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Ellen Birgithe Nielsen spiller 1943 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Ud at være Tærne! 1943 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Flyv med! 1943 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Kampen mod Tuberkulosen 1943 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Mødrehjælpen 1942 Produktionsleder DK/Dokumentarfilm
Vi kunde ha' det saa rart ! 1942 Instruktion DK/Spillefilm
Sølv giver arbejde 1942 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Hans og Kirsten 1942 Manus DK/Kort fiktion
Hvem ved hvad 1942 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Sporten kalder 1942 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Markernes grøde 1942 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Brændsel til Vinter 1942 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Thi kendes for Ret 1942 Instruktion DK/Kort fiktion
Teknisk Porcelæn 1942 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Vi snakker Færdsel 1941 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Tørveproduktionen sætter Rekord 1941 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Bekæmp Rotten 1941 Manus DK/Dokumentarfilm
Amager bliver større 1941 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Jens Langkniv 1940 Manuskript DK/Spillefilm
En lille Tilfældighed 1939 Manus DK/Spillefilm
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412