Nina van Pallandt

Sanger, skuespiller. Født 15/7 1932 (N. Møller). Gift med musiker Frederik van Pallandt (1934-94) - ægteskabet ophørt i 1969.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Verdens rigeste pige endte i B-filmenes proletariat af bit players, og den romantisk smukke blondine, som sang "Kærlighedens melodi", blev skilt fra sin Frederik efter 19 års ægteskab og kunne i 1988 som single se tilbage på tre-fire "virkeligt væsentlige mænd i mit liv".

Ninas liv synes at rumme mere omtumlet eventyr end de fleste af hendes filmroller. Nydeligt sungne, tillempede calypsonumre var med til at skaffe hende og ægtemanden Frederik van Pallandt (1934-94) et gennembrud, der havde mere at gøre med glamourøst ydre og uskyldig charme end med musikalsk talent. Det førte til to hovedroller i middelmådige danske komedier og optræden med bl. a. Louis Armstrong (nummeret "Formula for Love").

I "Verdens rigeste pige" (1958) er Nina den blonde millionærdatter, som rømmer fra kostskolen for at optræde rundt om i Europa med sin kæreste (Frederik). Her viser hun (i modsætning til partneren) passabelt komedietalent, men først og fremmest en særdeles vindende personlighed. "Lad os flyve til en stjerne" er filmens store hit.

Selv et så artigt par som Nina og Frederik markerede generationskløften. I "Kærlighedens melodi" (1959) er hun igen i opposition til de ældre, der knurrer over 'skæggede jazz-bohèmer' - hvormed menes den pertentligt velsoignerede Frederik. De er det perfekte par i lysende eastman-color, med numre som "Hello", "Pretty One" og "Farvel Emil". Plus den meget omtalte optræden med Louis Armstrong i Mon Coeur-kælderen, filmens jazz-hule - et charmenummer fra Armstrongs side, mens Nina og Frederik mest pynter i billedet.

Så flyttede parret fra Danmark til Schweiz ("efter en tid med uhyggelige Jantelovs-oplevelser og barsk misundelse", som Nina siden har udtrykt det), og hun fik tre børn op gennem 1960'erne. Hendes første Hollywood-rolle er hendes største og bedste: "I Raymond Chandler-miljøet ville det være svært at forestille sig bedre rollebesætning end den aristokratiske Nina van Pallandt som den flotte rige Mrs. Wade - den tvetungede blondine", skrev USAs førende kritiker Pauline Kael om hendes professionelle indsats i Robert Altmans "Det lange farvel" (1975).

Altså mere et spørgsmål om begavet casting og typerigtighed end om voldsomt gennemslagskraftigt spilletalent. Altman holdt dog fast på Nina, både i den satiriske "Et bryllup" (1978), hvor hun igen går lydefrit ind i ensemble-spillet, og i den lidet sete mystifikation "Quintet" (1979), som en hotelværtinde, der myrdes. - Hun optræder tillige kort som sig selv i Orson Welles' "F for fup" (1975), et drilagtigt film-essay om kunstsvindel, hvor hun måske er forbindelsesledet til en kendt kunstsvindler.

I Paul Schraders "American Gigolo" (1980) og Ivan Passers "Cutter's Way" (1981) har hun meget små roller, der udnytter hendes nu mere modne erotisk-sofistikerede udstråling. Hun medvirker i fire amerikanske tv-film og et afsnit af serien "Taxi" (ikke at forveksle med "Taxa"). I 1984 fik hun en regulær filmhovedrolle, i den tysk-mexicanske "Jungle Warriors" (1984), en kulørt B-film om nogle mannequiner, der efter et flystyrt i Sydamerika tages til fange og tortureres af Playboy-modellen Sybil Danning.

Altman kaldte igen i 1985, men hans komedie "O. C. & Stiggs" var så tvivlsom, at den samlede støv på hylderne i to år. Heller ikke den spanske "Asi como habian sido" (1986) eller hendes danske come-back i en umulig rolle som blind alkoholisk hustru til en våbenfascist i Jon Bang Carlsens "Time Out" (1988) kunne sætte skub i karrieren. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]