Susanne Heinrich

/F. 1945

Skuespiller. Født 16/5 1945. Gift 1º med skuespiller Jesper Langberg - ægteskabet opløst, 2º med skuespiller og instruktør Peter Schrøder.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

I hendes filmkarriere går der næsten en lige vej fra de frække erotiske teenage-roller til børne- og ungdomsfilmenes afseksualiserede moderskikkelser - en afspejling af dansk films undvigelse af modne, differentierede kvindefigurer placeret et sted imellem disse yderpunkter.

Hun debuterede som stuepige i en af datidens største erotiske succes-film, "Sytten" (1965) efter Soyas roman. Selv om hun må trækkes med den stive Ole Søltoft som medspiller og ikke mindst den blytunge Annelise Meineche som instruktør, lyser hun op med naturlig sødme og humor som Hansigne, der indvier helten seksuelt. Også i opfølgeren "Soyas tagsten" (1966) skiller hun sig ud.

Hun sagde nej til flere afklædte sex-film og gør sig godt som Anne-Lise Gabolds festglade lillesøster Eva Bagge i Knud Leif Thomsens "Midt i en jazztid" (1969).

Derefter er der lange mellemrum mellem hendes filmoptræden. I 1960'ernes sidste halvdel fik hun to børn (med skuespilleren Jesper Langberg) og tog hul på moder-rollerne i "Gummi Tarzan" (1981), hvor hun viser sin sans for det næsten klovneagtigt komiske som Ivans mor. Heller ikke i "Vildbassen" (1994) og "Kun en pige" (1995) er hun en helt traditionel filmmoder - det har hun heldigvis for megen humor til. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Får 2009 Janne DK/Kort fiktion
Dybt vand 1999 Medvirkende Tv-film
Brødrene Mortensens jul 1998 Sorte Sussie Tv-serie
Madsen og co. 1996 Kisser Tv-serie
Kun en pige 1995 Mogens mor DK/Spillefilm
Vildbassen 1994 Carl Marius' mor DK/Spillefilm
Lad isbjørnene danse 1990 Julemand DK/Spillefilm
Klitgården 1985 Norma Flinck Tv-serie
Gummi Tarzan 1981 Ivans mor DK/Spillefilm
Mændenes forbund 1981 Medvirkende Tv-film
Attentat 1980 Gladys Sørensen DK/Spillefilm
Sofies skolegang 1977 Tove Tv-film
Den dobbelte mand 1976 Gurli DK/Spillefilm
Mig og mafiaen 1973 Marcellina, Ferruccis datter DK/Spillefilm
Søndagen og Benny 1971 Lilly Tv-film
Premiere 1970 Lizzie Tv-film
Midt i en jazztid 1969 Eva, Veras søster DK/Spillefilm
Flagermusen 1966 Balgæst DK/Spillefilm
Soyas tagsten 1966 Hattedamen DK/Spillefilm
Sytten 1965 Hansigne DK/Spillefilm
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412