Lisbet Dahl

/F. 1946

Skuespiller. Født 9/4 1946. Gift med bl.a. skuespiller Lars Høy 1970-76 og Preben Kaas 1977-81.

Uddannet på Aalborg Teater 1965-67. Omfattende teaterkarriere med et hav af roller på skiftende scener og frem for alt som revykunstner.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Det er som teater- og revyskuespiller, at Lisbet Dahl er blevet folkeeje, med et robust talent, der rækker fra det seriøse til den platteste farce. På film viser hun ofte sin sans for revyens brede komik. En tendens til overspil er tydelig.

I sine to første filmroller træder hun vande i den mest bovlamme ende af den danske folkekomedie, måske fordi hun med sit nette ydre let kunne forveksles med en af dansk films intetsigende 'søde' piger. "Pigen og drømmeslottet" (1974) fejlplacerer hende som romantisk heltinde, og hun ses samme år som Andrea Margrethe i den overflødige genindspilning af "Nøddebo Præstegård". I begge film spiller hun i øvrigt over for sin daværende mand, Lars Høy.

Sjovere - selv om den er ment gravalvorligt - er "Violer er blå" (1975), en ekstremt tidstypisk og ofte ufrivilligt komisk debatfilm om kvindefrigørelse og kønsroller. Her spiller hun en stor birolle som den sunde massagepige Lise, og selv om hun ikke kan stille meget op overfor et uhåndterligt manuskript, viser hun en god fornemmelse for den gæve kvindetype.

Hendes næste roller forsøger sig i det komiske: i "Familien Gyldenkål" (1975) er hun smilende skattebureaukrat; i gyserfarcen "Spøgelsestoget" (1976) Preben Kaas' kone; i drukkomedierne "Julefrokosten" (1976) og "Firmaskovturen" (1978) flirtende kontorfunktionær; og hun er Jørgen Rygs hårdt prøvede kone i "Fængslende feriedage" (1978).

Mere gods er der i "Blind makker" (1976), hvor hun har en af sine bedste roller som Ole Ernsts kæreste, Susanne, den jordbundne enlige mor.

I 1980'erne giver hun den hele armen og barmen som Baard Owes forsumpede nazihustru i "Forræderne" (1983); er energisk overspillende i den maniske komedie "Høfeber" (1991) - med en heftig samlejescene; og ses i kras karikatur som lurvet fattiglem i "Sort høst" (1993).

Hun var på et blindspor, men får lidt af et come-back i menneskefremstilling som en af de mere venlige og varme nonner i "Nonnebørn" (1997). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Lisbet Dahl: At overkomme livet (erindringer, 1999). Michael Moritzen: Respekt: Elleve samtaler om at være skuespiller (2011).

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Dyrene i Hakkebakkeskoven 2017 Stemme U/Spillefilm
Kærlighed og andre katastrofer 2016 Hannah DK/Spillefilm
Mænd og høns 2015 Susan DK/Spillefilm
Bitter Pille 2014 Karrierekvinde DK/Kort fiktion
Ponyo på klippen ved havet 2009 Stemme U/Spillefilm
Sommer 2008 Sophia Sommer Tv-serie
Cykelmyggen og dansemyggen 2007 Stemme DK/Spillefilm
Jungledyret Hugo 3 - fræk, flabet og fri 2007 Stemme DK/Spillefilm
Rene hjerter 2006 Mor DK/Spillefilm
Drengen der ville gøre det umulige 2003 Stemme DK/Spillefilm
Ulvepigen Tinke 2002 Madmor DK/Spillefilm
Prop & Berta 2001 Stemme DK/Spillefilm
Kejserens nye flip 2000 Stemme U/Spillefilm
Nonnebørn 1997 Martha-Louise DK/Spillefilm
Bryggeren 1996 Nathalie Zahle Tv-serie
Aberne og det hemmelige våben 1995 Stemme DK/Spillefilm
Kærlighed ved første desperate blik 1994 Elisabeth DK/Spillefilm
Sort høst 1993 Lig-Johanne DK/Spillefilm
Jul i juleland 1993 Viola Kayser Tv-serie
Høfeber 1991 Lise DK/Spillefilm
I skyggen af en far 1991 Medvirkende Tv-dokumentar
Fuglekrigen i Kanøfleskoven 1990 Stemme DK/Spillefilm
Rødtotterne og Tyrannos 1988 Fru Tootsie DK/Spillefilm
Kampen om den røde ko 1987 Krogæst DK/Spillefilm
Den kroniske uskyld 1985 Janus' mor DK/Spillefilm
Walter og Carlo - op på fars hat 1985 Vera, konsulens kone DK/Spillefilm
Anthonsen 1984 Medvirkende Tv-serie
Forræderne 1983 Gudrun, Bennedsens hustru DK/Spillefilm
Kurt og Valde 1983 Klausens kone DK/Spillefilm
Med Lille Klas i kufferten 1983 Dansk stemme for (3) U/Spillefilm
De uanstændige 1983 Edith Thamms DK/Spillefilm
Tommelise 1983 Stemme DK/Kort fiktion
Kidnapning 1982 Mor DK/Spillefilm
Tre engle og fem løver 1982 Mor DK/Spillefilm
Den ubetænksomme elsker 1982 Vivi, Jacobs søster DK/Spillefilm
Opfinderkontoret 1982 Medvirkende Tv-serie
Attentat 1980 Fru Janssen DK/Spillefilm
Firmaskovturen 1978 Henny DK/Spillefilm
Fængslende feriedage 1978 Agnete, Henrys kone DK/Spillefilm
Blind makker 1976 Susanne DK/Spillefilm
Julefrokosten 1976 Henny DK/Spillefilm
Normannerne 1976 Museumsguide DK/Spillefilm
Spøgelsestoget 1976 Fru Else Winther DK/Spillefilm
Jul på slottet 1976 Medvirkende Tv-film
Familien Gyldenkål 1975 Ansat i skattevæsenet DK/Spillefilm
Violer er blå 1975 Lise DK/Spillefilm
Nøddebo Præstegård 1974 Andrea Margrethe DK/Spillefilm
Pigen og drømmeslottet 1974 Tine DK/Spillefilm
Møblerne 1972 Kvinde #2 Tv-film
Joan 1972 Jackson Tv-film
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412