enda
Person

Søren Fauli

(1963 – )

Instruktør og skuespiller. Født 24/10 1963. Uddannet på Den Danske Filmskoles instruktørlinje 1989.


Fauli har en mangesidig instruktør-virksomhed bag sig, med den selvironiske humor og den farceagtige satire som rød tråd. Gennembrud med tv-kultfilmen "De skrigende halse" (1993), der med en selvbiografisk baggrund gør grin med det prætentiøse punkmiljø fra begyndelsen af 1980'erne.


Hans spillefilm "Grev Axel" (2000), "Polle Fiction" (2004) og "Winnie og Karina - The Movie" (2009) er farceparodier, der sigter mod det store publikum, mens kortfilm som "Tvangsritualer" (1993) og "Forsmåelse" (1995) og en tv-serie som "Deroute" (2008), hvor Fauli selv medvirker, viser en mere raffineret og personlig form for selvudleverende satire.


Dokumentarfilmen "Min morfars morder" (2007), lavet sammen med Mikala Krogh, skiller sig ud ved at være entydigt seriøs i sin skildring af instruktørens komplicerede forhold til en SS-officer, der under 2. Verdenskrig likviderede hans morfar.


Fauli har desuden instrueret en række reklamefilm, der med succes har gjort brug af hans snurrige humor. Ses også jævnligt i biroller i andre instruktørers film.

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Grønningen 2020 Vicevært DK/Kort fiktion
Kæledyrenes Hemmelige Liv 2 2019 Stemme U/Spillefilm
Kæledyrenes hemmelige liv 2016 Norman U/Spillefilm
Madagascar 3: Efterlyst i hele Europa 2012 Alex U/Spillefilm
1001 hemmeligheder for børn - og ikke for voksne 2010 Fortæller DK/Kort fiktion
Winnie og Karina - The Movie 2009 Instruktion DK/Spillefilm
Deroute 2008 Instruktion, Søren Fauli Tv-serie
Madagascar 2 2008 Alex U/Spillefilm
Hvordan vi slipper af med de andre 2007 Folke DK/Spillefilm
Anja & Viktor - brændende kærlighed 2007 Janus DK/Spillefilm
Den grimme ælling og mig 2006 Rotto DK/Spillefilm
Madagascar 2005 Alex U/Spillefilm
Min morfars morder - en film om tilgivelse 2004 Instruktion, Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Desmonds æbletræ 2004 Stemme U/Kort fiktion
Oh Happy Day 2004 Krüger DK/Spillefilm
Reklamer til tiden 2003 Medvirkende Tv-dokumentar
Find Nemo 2003 Gurgle U/Spillefilm
Polle Fiction 2002 Instruktion DK/Spillefilm
H. C. Andersen: Der var engang... 2002 Stemme Tv-serie
Grev Axel 2001 Instruktion DK/Spillefilm
Jolly Roger 2001 Røde Harry DK/Spillefilm
Antenneforeningen 1999 Instruktion, Manus, Per DK/Kort fiktion
Mifunes sidste sang 1999 Stemmen DK/Spillefilm
Deadline 1997 Medvirkende Tv-film
Den store kul-tur 1996 Instruktion, Manus Tv-film
Supermaterialisme 1996 Instruktion, Medvirkende, Manus DK/Kort fiktion
Forsmåelse 1995 Instruktion, Søren Fauli, Manus DK/Dokumentarfilm
Tvangsritualer 1993 Instruktion, Manus DK/Dokumentarfilm
De skrigende halse 1993 Instruktion, Manus, Fotograf Tv-film
På pletten 1991 Instruktion, Manus, Lydmand Tv-serie
Guitarracisten 1990 Instruktion, Manus DK/Kort fiktion
Dagens helt 1989 Instruktion, Manus DK/Kort fiktion