Olaf Ussing

1907-1990

Skuespiller. Født 28/4 1907, død 4/1 1990 - 82 år gammel.

Uddannet på Svend Methlings elevskole på Komediehuset 1928-30. Omfattende teaterkarriere, der op gennem 30'erne udspillede sig på bl.a. Aarhus og Odense teater, men herefter overvejende på de københavnske scener. Sit egentlige gennembrud fik han på Nygade teatret i 1942, men det var årene på Det ny teater 1950-66 hos Per Gregaard, der cementerede Olaf Ussing som en af tidens store skuespillernavne. I 1966 flyttede han med Gregaard til Det kgl. Teater, hvor han kom til at spille et bredt repertoire med stor succes. Ved siden af teaterarbejdet blev han en ofte anvendt skuespiller på både radio og tv.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Trods Olaf Ussings medvirken i mere end 50 film findes der kun små henvisninger til hans filmkarriere i de fyldige omtaler af denne værdsatte skikkelse i dansk teater. Ussing har udelukkende haft biroller, ofte som skurk, excentriker eller hidsigprop, men i reglen markant fremstillet.

Hans bedste rolle er dog samtidig hans mest normale: som den halte sagfører, der engang var på børnehjem med Ebbe Rode i Bjarne og Astrid Henning-Jensens smukke kriminalistiske skæbne-drama "Kristinus Bergman" (1948). Her har Ussing en varme og dybde i sit spil, han sjældent fik anvendelse for senere.

Tidligt i sin teaterkarriere specialiserede han sig i at spille gamle mænd - "Jeg havde en besynderlig evne til at bære skæg", sagde han mange år senere. Det kom han også til i flere film, men første gang vi ser ham på lærredet, er det som en anden af hans kendte figurer, den elegante, nærmest affekterede verdensmand med tynd moustache og farlighed bag det smilende ydre. Det er i Liva Weel-farcen "Frøken Møllers Jubilæum" (1937), hvor han har et par scener som hotelgæst. Og den samme figur spiller han i kriminalkomedien "Et Skud før Midnat" (1942), hvor han er veloplagt satanisk som en spydig og selvglad teateranmelder, der bliver myrdet. Spids replik og verdensmandsfernis ligger godt for den unge Ussing.

Men nu begyndte han for alvor i karakterfaget. Han spiller fanatisk præst i Dreyers "Vredens Dag" (1943); har en større, spektakulært parodisk gammelmandsrolle i "De tre Skolekammerater" (1944 - som den 24 år ældre Poul Reumerts rektor!); og ses i en enkelt hidsigt overspillet scene i "Otte Akkorder" (1944).

Han har en typisk Ussingrolle som inkassatoren i "Poeten og Lillemor" (1959) og ses som rødglødende koleriker i "Harry og kammertjeneren" (1961), hvor han til slut får hjælp af Ebbe Rodes stoiske kammertjener og afslører et stresset hjerte af guld. Her fungerer hans temperament i perfekt balance med filmens tone, hvor det andre steder kan kamme over i det teatralske.

Efter "Harry og kammertjeneren" har han en sympatisk rolle i "Drømmen om det hvide slot" (1962), som greven, der bliver kørt ihjel af Judy Gringer, og han ses i mange forskelligartede film, minsandten også Jens Jørgen Thorsens "Stille dage i Clichy" (1970), hvor han har to roller: som Colettes 'værge', der afhenter hende, og som café-ejer, der noget anakronistisk erklærer sin café 'jüdenfrei'.

Senere ses han som vanvittig mentalpatient i Edward Flemings "Rend mig i traditionerne" (1979), og han liver op på den tamme "Peter von Scholten" (1986) som den gamle syge, men temperamentsfulde organist Pram på de dansk-vestindiske øer. Han optræder sidste gang som en af lægerne i filmen-i-filmen i Lars von Triers "Epidemic" (1987). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Olaf Ussing: Lad os gå i køkkenet og slappe af (kogebog, 1970). Olaf Ussing: Jeg vidste uden at vide (erindringer, 1974).

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Johansens sidste ugudelige dage 1988 Herre med pistol Tv-serie
Epidemic 1987 Medvirkende DK/Spillefilm
Peter von Scholten 1987 Organist Pram DK/Spillefilm
Min farmors hus 1984 Lillelund DK/Spillefilm
Niels Klims underjordiske rejse 1984 Egetræ Tv-serie
Kurt og Valde 1983 Professor Andersen DK/Spillefilm
Den ubetænksomme elsker 1982 Gamle Krebs DK/Spillefilm
Een stor familie 1982 'Admiralen' Emil Eberfeldt Tv-serie
Krigsdøtre 1981 Gammel mand Tv-serie
Misantropen 1981 Medvirkende Tv-film
D.A.S.K. 1981 Henry Jules Tv-serie
Danmark er lukket 1980 "Hjernen" DK/Spillefilm
Rend mig i traditionerne 1979 Hr. Traubert DK/Spillefilm
Sanct Hansaften-spil 1979 Glaspusteren Tv-film
De hårde drenge 1979 Medvirkende Tv-film
Hærværk 1977 Larsen DK/Spillefilm
Kirkebakke Boligby 1977 Stemme Tv-serie
Piger i trøjen 2 1976 Forsvarsminister DK/Spillefilm
Skyggen 1975 Stemme DK/Kort fiktion
Aladdin eller Den forunderlige lampe 1975 Nourredin Tv-serie
Misantropen 1974 En budbringer Tv-film
Apollon fra Bellac 1973 Medvirkende Tv-film
Seks personer søger en forfatter 1973 Medvirkende Tv-film
Seks roller søger en forfatter 1973 Teaterdirektør Tv-film
Den stundesløse 1973 Erich Madsen Tv-film
Sejle op ad åen 1972 Smil Tv-film
Nu kan det snart være nok 1972 Svigerfar Tv-film
I morgen, min elskede 1971 Lærer på teaterskole DK/Spillefilm
100.000 stumper vikingeskibe 1971 Speaker DK/Dokumentarfilm
Stille dage i Clichy 1970 Colettes værge/Vært i "Café Judenfrei" DK/Spillefilm
Kongen skal dø 1970 Læge Tv-film
Balladen om Carl-Henning 1969 Instruktør ved amatørforestilling DK/Spillefilm
Der kom en soldat 1969 Dommer Pinchier DK/Spillefilm
Karrig niding 1969 Karrig Niding Tv-film
Spøgelsessonaten 1968 Medvirkende Tv-film
Man skal ingenting forsværge 1968 Medvirkende Tv-film
Det tvungne giftermål 1967 Medvirkende Tv-film
Flagermusen 1966 Dommer DK/Spillefilm
Soyas tagsten 1966 Stendysse DK/Spillefilm
Jacob von Thyboe 1966 Medvirkende Tv-film
Professor Taranne 1966 Medvirkende Tv-film
Intermezzo 1965 Medvirkende Tv-film
Heksejagt 1965 Medvirkende Tv-film
Morder uden betaling 1965 Medvirkende Tv-film
Beretning for et akademi 1965 Medvirkende Tv-film
Tine 1964 Holstensk major DK/Spillefilm
Slottet 1964 Kammerherre Falke DK/Spillefilm
Mord for åbent tæppe 1964 Hjalmar Berg, balletmester DK/Spillefilm
Enhver 1964 Mammon Tv-film
Uden fast bopæl 1963 Medvirkende Tv-film
Herr Korbes tager imod 1963 Medvirkende Tv-film
Det støver stadig 1962 Viceborgmester DK/Spillefilm
Drømmen om det hvide slot 1962 Grev Wennerfeldt, Walther og Alberts far DK/Spillefilm
Prinsesse for en dag 1962 Direktøren DK/Spillefilm
Livet er jo dejligt 1962 Medvirkende Tv-film
Harry og kammertjeneren 1961 Krause, bilkirkegårdens ejer DK/Spillefilm
Min kone fra Paris 1961 Hr. Hagenfryd, direktør DK/Spillefilm
Mine tossede drenge 1961 Overlægen DK/Spillefilm
Løgnhalsen 1961 Simo Tv-film
Panik i paradis 1960 Hamlet, chefredaktør m. sans f. luksusøl DK/Spillefilm
Fransk uden tårer 1960 Medvirkende Tv-film
Man kan aldrig vide 1960 Medvirkende Tv-film
Poeten og Lillemor 1959 Kreditoren DK/Spillefilm
Frøen 1959 Lord Charles Farnsworth U/Spillefilm
Kærlighedens melodi 1959 Fransk handelsattache DK/Spillefilm
En livssag 1959 Medvirkende Tv-film
Den indbildt syge 1959 Medvirkende Tv-film
Politimesteren er en flink fyr 1958 Medvirkende Tv-film
Hr. Badin 1958 Medvirkende Tv-film
Kærlighed mod betaling 1957 Medvirkende U/Spillefilm
Skarpe skud i Nyhavn 1957 Medvirkende U/Spillefilm
Fragt under havet 1957 Medvirkende Tv-film
Korsikaneren 1957 Medvirkende Tv-film
Kispus 1956 Teaterkritiker DK/Spillefilm
Tre op og een i mente 1956 Medvirkende Tv-film
Ole Lukøje 1955 Medvirkende Tv-film
Østersen og Perlen 1955 Medvirkende Tv-film
Himlen er blå 1954 Medvirkende DK/Spillefilm
Hendes store aften 1954 Sagfører Simonsen DK/Spillefilm
Kong Renés datter 1953 Bertrand Tv-film
Lille Claus og Store Claus 1952 Den gamle mand U/Kort fiktion
Pantalones bryllup 1952 Medvirkende Tv-film
Familien Schmidt 1951 Apoteker DK/Spillefilm
Shakespeare og Kronborg 1950 Shakespeare DK/Dokumentarfilm
Op og ned langs kysten 1950 Hoteldirektør DK/Spillefilm
Smedestræde 4 1950 Sprit-Ole DK/Spillefilm
Kampen mod uretten 1949 Medvirkende DK/Spillefilm
Kristinus Bergman 1948 Fuldmægtig Emanuel Volen DK/Spillefilm
Lykke paa Rejsen 1947 Gaston Caillard DK/Spillefilm
Røverne fra Rold 1947 Hr. Palladius, Præst DK/Spillefilm
Det gælder din Frihed 1946 Speaker DK/Dokumentarfilm
I Gaar og i Morgen 1945 Kontorchef DK/Spillefilm
En ny Dag gryer 1945 Carl Thomsen DK/Spillefilm
Otte Akkorder 1944 Tjener DK/Spillefilm
De tre Skolekammerater 1944 Rektor Blom DK/Spillefilm
Vredens Dag 1943 Mester Laurentius DK/Spillefilm
Erik Ejegods Pilgrimsfærd 1943 Mogensen, regissør DK/Spillefilm
Damen med de lyse Handsker 1942 Medvirkende DK/Spillefilm
Frøken Vildkat 1942 Balletmester DK/Spillefilm
Regnen holdt op 1942 Hugo DK/Spillefilm
Et Skud før Midnat 1942 Martin Steen DK/Spillefilm
Tobiasnætter 1941 Bryllupsgæst DK/Spillefilm
Vagabonden 1940 En pantelåner DK/Spillefilm
Under Byens Tage 1938 Bech, Pianist i "Mona Bar" DK/Spillefilm
Frk. Møllers Jubilæum 1937 Hotelrotte DK/Spillefilm
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412