Bjarne Henriksen

Skuespiller. Født 18/1 1959.

Oprindeligt uddannet som korrespondent, men blev i 1986 optaget på Statens Teaterskole, hvorfra han udgik i 1990.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hans macho-pondus skiller ham ud og giver ham roller, kun få danske spillere kan bestride så godt. For ikke blot er der kropsfylde bag alt, hvad det store brød laver - en indre styrke og dump målbevidsthed kan give hans handlinger uhyggelig vægt.

Umiddelbart ligger primitive naturer godt for ham, men der kan også være intelligens bag hans styrke. F.eks. i rollen som kokken i "Festen" (1998), der ansporer sin barndomsven, Ulrich Thomsens Christian, til at holde fast i afsløringerne. Og i det gennemført indforståede portræt af sofadyret Mogens i Jonas Elmers "Let's Get Lost" (1997) viser han, at han lige så naturligt mestrer den bamset gemytlige og indolente tone.

Han begyndte som blond bejler i Jesper W. Nielsens novellefilm "Hjerter i slør" (1992) og virker ung trods de 33 år. Men han "er blevet meget smukkere med årene" som han selvironisk siger i et interview - det vil sige fyldig og karakterfuld på en måde, der giver anti-romantiske biroller, ofte som skurk.

Han lægger f.eks. frygtindgydende vægtfylde bag den afsporede soldater-far i "De største helte" (1996), på desperado-jagt efter sin bortløbne steddatter. Og kan med lethed fremstille en bodegabums med racistiske voldstendenser i Ole Christian Madsens "Pizza King" (1999). Men det er karakteristisk, at han lige så overbevisende spiller en lignende bodega-type med modsat fortegn i samme Madsens novellefilm "Sinans bryllup" (1997), hvor den øllede Kristian er indvandrerhovedpersonens gode kammerat.

Tung og tragisk er han som maleren, der bliver overhalet af fidus-kunstnerne i Jonas Elmers novellefilm "Det sublime" (1998). Og truende og skummel som genboen Lille Per i Lone Scherfigs familiefilm "Når mor kommer hjem" (1998).

I tv-serien "Taxa" (1997-98) overbeviser han uden besvær som den blakkede Sebastian - Mikes gamle 'ven', der handler med våben fra Mikes bil uden at fortælle ham det. Han er den falsk joviale gangsterboss Svend Aage Hjalmar i tv-serien "Edderkoppen" (2000), og her kan selv ikke Henriksen dæmme op for det udvendigt kulørte i manuskript og instruktion.

Mere troværdig skarphed rummer hans komisk uheldige bankrøver i Jonas Elmers "Monas verden" (2001), hvor han helst 'nakker' enhver potentiel fjende, uden dog at få gjort megen alvor af truslerne. Og han viser sans for at illuminere den moralske gråzone i hovedrollen som gårdmanden Gorm i den barske Morten Korch-filmatisering "Fruen på Hamre" (2000), hvor han lige troværdigt dækker figurens forråelse og dens gryende indsigt i hustruen Bentes (Bodil Jørgensens) martyrium.

Han har ikke brugt mange fagter på at gøre sig bemærket i mediebilledet, men i dansk films nye generation af skuespillere tegner han til at blive en af de mest holdbare på grund af sin sjældne kombination af stor blidhed og massiv råkraft. Kvaliteter, han trækker på i rollen som rar, almindelig køkkenchef i tv-serien "Hotellet" (2000-01). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]