enda
Person

Torben Zeller

(1949 – )

Skuespiller. Født 4/12 1949.

Uddannet på Odense Teaters elevskole 1972-75.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Han begyndte med roller, der står meget langt nede på rollelisten (slagsbroder, betjent, bonde etc.). Men op igennem 1990'erne har han etableret sig som en mere end pålidelig birolleskuespiller, der trods sin kleine statur og sine lidt sørgmodigt furede ansigtstræk kan spille varierede roller.


Bedst kendt er han blevet for sine balstyrige improvisationer i tv-underholdningsprogrammerne "Så hatten passer", der startede i 1992. Han kan være en meget morsom mand i den barokt karikerede stil. Men på film ses han som oftest i realistiske roller, som han spiller dæmpet og præcist.


Han er en af rejsedeltagerne i Lone Scherfigs komediedebut "Kajs fødselsesdag" (1990) og får to år efter sin hidtil største rolle i Liv Ullmanns "Sofie" (1992) som købmanden Jonas, der bliver titelpersonens ægtemand. Zeller gør ham i starten ganske rørende, men kan ikke stille noget op mod figurens vilkårlige udvikling i retning af voldtægt og vanvid.


Bedre afrundet er hans skomager i Erik Clausens "Min fynske barndom" (1994), hvor Zeller får mulighed for at spille på noget klogt og afklaret i sit dybtliggende blik. Han har pudsige momenter som børnehavepædagog i kønsrollekomedien "Skat, det er din tur" (1997) og dækker fint rollen som velmenende, men magtesløs præst i Torben Skjødt Jensens "Manden som ikke ville dø" (2000). Og han rammer i "At klappe med een hånd" (2001) en kælent smilende bøssetype i plet. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Mor, hvorfor græder julemanden? 2021 Farfar DK/Kort fiktion
Konfirmanden 2019 Præst DK/Kort fiktion
Dumbo 2019 (dansk version) U/Spillefilm
Bokser 2018 Martin DK/Kort fiktion
Iqbal & Den Indiske Juvel 2018 Viceværten hr. Wibrandt DK/Spillefilm
Coco 2018 Chicharrón U/Spillefilm
Iqbal & superchippen 2016 Viceværten Hr. Wibrandt DK/Spillefilm
Iqbal & den hemmelige opskrift 2015 Hr. Wibrandt DK/Spillefilm
Sværvægter 2014 Kollega DK/Kort fiktion
Tomgang 2013 Fars ven Tv-serie
Prinsessen & frøen 2012 Stemme DK/Kort fiktion
Lorax - skovens beskytter 2012 Gammel Onceler U/Spillefilm
Sort kaffe & vinyl 2012 Far DK/Kort fiktion
Salon Belleza 2011 Medvirkende DK/Kort fiktion
Peter Plys - nye eventyr i Hundredemeterskoven 2011 Tigerdyret U/Spillefilm
Carmen & Colombo 2011 Jan Erik Tv-serie
Frihed på prøve 2010 Tegneren DK/Spillefilm
Den fremmede 2009 Far DK/Kort fiktion
Mille 2009 Svendsen Tv-serie
Eventyret om Despero 2009 Lester U/Spillefilm
Besøget 2008 Faderen DK/Kort fiktion
Kl. 13.03 - Frank Boysen 2007 Medvirkende DK/Kort fiktion
Kirken 2007 Niels DK/Kort fiktion
Shrek den tredje 2007 Merlin U/Spillefilm
Næste skridt 2007 Spilleragent DK/Spillefilm
Monster huset 2006 Nebbercracker U/Spillefilm
Krummerne - så er det jul igen 2006 Postbudet DK/Spillefilm
Peter Plys og hafferlaffen 2005 Tigerdyret U/Spillefilm
Kirikou og de vilde dyr 2005 Olding U/Spillefilm
Walter og Trofast - Det store grøntsagskup 2005 Stemme U/Spillefilm
Krøniken 2004 Politiassistent Tv-serie
Grislings store eventyr 2003 Tigerdyr U/Spillefilm
Den dag kommer aldrig 2003 Skibsreder DK/Kort fiktion
Jungledyret Hugo 2003 Stemme Tv-serie
Jesus & Josefine 2003 Joshua Tv-serie
Peter Plys - juleferien 2002 Tigerdyr U/Spillefilm
En vild familie 2002 Darwin U/Spillefilm
H. C. Andersen: Der var engang... 2002 Stemme Tv-serie
At klappe med een hånd 2001 Bøsse DK/Spillefilm
Tigerdyrets familiefest 2000 Tigerdyret U/Spillefilm
Flugten fra hønsegården 2000 Fetcher i dansk version U/Spillefilm
Manden som ikke ville dø 1999 Pastor Viig DK/Spillefilm
Brødrene Mortensens jul 1998 Julemand Tv-serie
Skat, det er din tur 1997 Johnny DK/Spillefilm
Pippi på Nordpolen 1997 Stemme Tv-film
Pippi Langstrømpe 1997 Kling U/Spillefilm
Strisser på Samsø 1997 Peter Sønderholm Tv-serie
Riget II 1997 Krematoriebetjent DK/Spillefilm
Operation Negerkys 1996 Kurt Tv-serie
Krummernes jul 1996 Postbud Tv-serie
Bryggeren 1996 Lars Kusk Tv-serie
Min fynske barndom 1994 Skomageren DK/Spillefilm
Krummerne 3 - Fars gode idé 1994 Postbud DK/Spillefilm
Vildbassen 1994 Brugsuddeler DK/Spillefilm
Andersens julehemmelighed 1993 Julemandsrådet (2), m.fl. Tv-serie
Den gode lykke 1993 Medvirkende Tv-film
De frigjorte 1993 Carlsen DK/Spillefilm
Aladdin 1992 Papegøjen Jago U/Spillefilm
Linnea i malerens have 1992 Stemme U/Kort fiktion
Sofie 1992 Jonas, Sofies fætter DK/Spillefilm
Snøvsen 1992 Bageren DK/Spillefilm
Parløb 1990 Ejendomsmægler Tv-serie
Bananen - skræl den før din nabo! 1990 Nervøs mand DK/Spillefilm
Kajs fødselsdag 1990 Poul, rejsedeltager DK/Spillefilm
Lille Nemo i drømmeland 1989 Flip U/Spillefilm
Bank under bordet 1983 Medvirkende Tv-film
Thorvald og Linda 1982 Slagsbroderen DK/Spillefilm
Den sidste detalje 1981 Frank DK/Kort fiktion
Jeppe på bjerget 1981 Bonde DK/Spillefilm
Undskyld vi er her 1980 Betjent DK/Spillefilm
Skilsmissebilleder 1978 Medvirkende Tv-film
Julefrokosten 1976 Betjent DK/Spillefilm
Hvor er Ulla Katrine? 1974 Drengen Tv-film