www.dfi.dk

www.dfi.dk



www.dfi.dk
 

 

 

 

- et undervisningsmateriale

 

Se filmen på Filmstriben

BZ-bevægelsen


Foto: Einar vid Neyst

Betegnelsen "bz" kommer af ordet "besæt" omsat til to enslydende bogstavbetegnelser: b og z.

Hvem
"Initivgruppen" bestod fra starten af en sammensat gruppe af yngre mennesker fra forskellige socialistiske ungdomsorganisationer, Børnemagtere (en slagkraftig gruppe af børn og unge, der var mod voksendominans) fra Nørrebro og Christiania, kvinder fra Rødstrømpebevægelsen og studerende fra Det frie Gymnasium.

Hvorfor
De unge anmodede forgæves Københavns kommune om et ungdomshus. De mente, at der var brug for et sted, hvor de selv kunne bestemme og udfolde sig uden voksnes (og kommunens) indblanding. I Abel Cathrinesgade eksperimenterede de med nye bo- og samværsformer. På Nørrebro, der undergik en gennemgribende sanering, stod der mange tomme huse. Mange af dem blev besat, og i husene blev der eksperimenteret med bolig- og livsformer, der oprettedes musik-cafeer, spisesteder og værksteder. Det foregik i 1980`erne, en tid med stor arbejdsløshed og boligmangel.

Hvordan
Bz`erne udså sig tomme huse, som de ofte besatte lige så stille. De flyttede ind og istandsatte husene, så de blev beboelige for de store kollektiver, som bz`erne helst boede i. De ønskede at bo mange mennesker sammen i stedet for at bo alene hver for sig i små lejligheder. Der kunne godt være 20 mennesker i et kollektiv. Bz`erne betalte ikke husleje for at bo i de tomme huse. De brugte meget tid på at barrikadere husene, så det blev svært for politiet at komme ind i husene. De begyndte også at bruge maskering for ikke at blive genkendt af politiet.

Hvor
De fleste besættelser foregik på Nørrebro. Se kortet og tidslinien i dette materiale for at læse mere om de enkelte besættelser.

Organisering
Den tidlige bz-bevægelses interne organisering var baseret på principper om total lighed og åbenhed. Modstanden mod enhver form for ledelse bundede i holdningen om, at enhver har ret til at bestemme over sit eget liv, og den totale åbenhed omkring beslutninger skulle give alle mulighed for deltagelse. Den eneste besluttende myndighed var de såkaldte "stormøder" eller "fællesmøder".

Senere, i perioder med flere besatte huse, var strukturen sådan, at husene holdt deres egne "husmøder", som suverænt bestemte over husenes interne forhold. "Stormøder" var for alle i bevægelsen, både bz`ere og tilknyttede aktivister. Stormøderne havde kun beslutningsmyndighed over de anliggender, der var fælles for hele bevægelsen.

Aktioner


Foto: framegrab

Bz`erne arrangerede fantasifulde happenings og turbulente aktionsuger - som f.eks. Sorte Klat, Kulørte Klat, "Uge 19 går vi te den" og Robin Raid. Ofte havde hver dag et tema, som f.eks. trafikdag, fattigdag, perversdag. Der blev også lavet "tag selv-"aktioner, der bestod i, at en stor gruppe bz`ere gik ind i en forretning og tog mad, som de gav til de "fattige".

Internationalt
Husbesættelserne startede i Amsterdam i Holland i begyndelsen af 1980, hvorfra de spredte sig til Zürich i Schweiz og til Berlin og Hamburg i det daværende Vesttyskland. De danske aktivister overtog aktionsformer, symboler og paroler fra deres udenlandske ligesindede.

I midten af 1980`erne begyndte bz`erne at beskæftige sig med tredjeverdens konfliktområder f.eks. Nicaragua. Bz`erne rettede skytset mod fremmede landes ambassader, udenlandske firmaer og danske virksomheder, der repræsenterede eller samarbejdede med autoritære regimer.
Den anti-imperialistiske linje medførte også aktioner vendt mod Sydafrika, USA, Israel, NATO og EF (det nuværende EU).

BZ - efter de besatte huse
Aktiviteter for solidaritet med flygtninge og mod nazisme, EU og Øresundsforbindelsen fortsætter efter de besatte huse. Det samme gælder Børnemagts aktiviteter. Nogle mennesker forsvinder fra miljøet, idet det var husene og dagligdagen, der holdt dem sammen. Andre fortsætter, de flytter enten i storkollektiver eller finder mindre lejligheder. Og gennem de mere strukturerede aktiviteter kommer også nye til. Efter bombedrabet (som aldrig er blevet opklaret) hos Internationale Socialister i Søllerødgade den 16. marts 1992 dannes Antifascistisk aktion (AFA) og Feministisk Aktion. Herefter går bevægelsen under navnet De Autonome.


Det Danske Filminstitut 2007