Egmont investerer i ABCiTY

COMPUTERSPIL. Den skandinaviske mediekoncern Egmont køber sig ind i ABCiTY A/S, der står bag det prisvindende læringsspil af samme navn.

Dino gives diploma

I læringsspillet ABCiTY skal man hjælpe den grønne dinosaurus Dino Martin gennem leg med ord og bogstaver.

Det er en af de helt store drenge, der nu skal lege med en af de små. Mediekoncernen Egmont har købt sig ind i ABCiTY A/S, der står bag ABCiTY-spillet. Et spil, der gennem leg, skal hjælpe børn med at lære at læse og skrive.

Bag det nye samarbejde ligger en vision om, at spillet skal ud til børn uden for det danske sprogområde.  Først skal ABCiTY videreudvikles til en række nye medieplatforme, og på sigt skal det komme ud til børn i Nordeuropa og Kina.

Ifølge digital direktør i Egmont Kids Media, Peter Schrøder, kan Egmont i fremtiden godt finde på at placere penge i lignende virksomheder.

"Aftalen repræsenterer præcis den slags investeringer, vi gerne vil gøre flere af fremover. Det [ABCiTY] er et ambitiøst og gennemarbejdet koncept, som er kommet flot fra start, og som fra begyndelsen er udviklet til at fungere på mange platforme," sig Peter Schrøder i en pressemeddelelse.

Parterne har valgt ikke at offentliggøre salgsprisen og Egmonts ejerandel. Egmont-koncernen havde i 2010 en nettoomsætning på 10,5 mia.

ABCiTY er udviklet med støtte fra Det Danske Filminstituts Spilordning.

Læse mere om ABCiTY på www.abcity.dk.

Trailer

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.

Spilstøtte

 Spilordningen har til formål at støtte udviklingen af digitale spil til børn og unge.

Spilordningen kan yde støtte til ideudvikling og projektudvikling til spil, og råder over i alt 20 millioner kroner over en fire-årig periode.

Læs mere om spilordningen.

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412