Efterlysning: Dogmebølge for serier

INTERVIEW. Er broadcast-serien død? Kan man tjene penge på nettet? Hvordan finder vi plads til eksperimenter på et begrænset tv-marked som det danske? Kunstnerisk leder for New Danish Screen Jakob Høgel, der til daglig arbejder med eksperimenterende film og serier, giver sit bud på fremtiden for danske serier.

Danske tv-serier soler sig i international opmærksomhed, Emmy-priser og tårnhøje seertal. Mens briterne – inklusiv kongehuset – går amok over Sarah Lunds striktrøje og Birgitte Nyborgs cykel, fulgte halvanden million danskere med, da den følelsesforskrækkede arbejdsnarkoman Lykke endelig fik sin insisterende psykiaternabo Anders Assink i sidste afsnit af DR's søndagsdepressionskomedie.

"For mig at se er der to løsningsmodeller: Vi skal producere serier, der enten er billigere eller fra starten har et internationalt potentiale. Her er det nødvendigt at tænke i nye platforme og formater."

Men hvad med de serier, der ikke egner sig til søndag aften klokken 20? Hvis mål ikke er at samle hele familien Danmark, men måske bare vil begejstre et nichepublikum, der interesserer sig for en særlig genre, eller eksperimentere med fortællestruktur?

DFI og serier

Det Danske Filminstitut støtter produktion og udvikling af tv-serier gennem Public Service Puljen og New Danish Screen. New Danish Screen afviklede den 14.-17. marts 2012 workshoppen SERIE JAM.

New Danish Screen

New Danish Screen er en talentstøtteordningen under Det Danske Filminstitut, der har til formål at støtte og inspirere udviklingen af filmens formsprog og fortælling. New Danish Screen yder støtte til udarbejdelse af treatment, research- eller manuskriptudvikling, projektudvikling og produktion af dokumentar- og fiktionsfilmprojekter. Der er ingen stramme genreafgrænsninger, så længe der er tale om eksperiment, innovation og udvikling.

Af tv-serier har New Danish Screen bl.a. støttet dokumentarserien "Detektiven" og børneanimationsserien "Storvask". Der er pt. 3-4 serier under udvikling.

Typisk støtter New Danish Screen produktionen af et konceptuerende afsnit.

SERIE JAM 2012

SERIE JAM er en workshop for professionelle inden for tv, film, web eller anden form for narrativ visuel fortælling.

Målet er at udvikle en række originale seriekoncepter med potentiale for realisering på tv, web, mobil eller anden platform og at skabe nye kontakter mellem aktører i film-, tv og netbrancherne gennem konkrete udviklingsopgaver.

SERIE JAM blev holdt på Vallekilde Højskole Dette er den anden af en række artikler fra SERIE JAM 2012. Se reportagen Porno og tandfeer. I de næste artikler beretter forhenværende fiktionschef i DR, Ingolf Gabold, om DR's 15 dogmer, og rollespiludvikler Michael Rauff fortæller om opbygning af universer.

Public Service Puljen

Public Service Puljen er en del af 'Mediepolitisk aftale 2011-2014'. Puljens midler er på 37,5 millioner kroner årligt og skal anvendes til at støtte udvikling og produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentar, programmer til børn og unge samt radio.

Ved støttetildelingen lægges der vægt på, at et støttet program i indhold, form og udtryk repræsenterer originalitet i forhold til det traditionelle udbud af programmer, der udsendes på de kommercielle tv- og radiostationer i Danmark, og hermed bidrager til den kreative udvikling inden for dansk public service-produktion. Puljen støtter tv-drama, der er kendetegnet af originalitet, betydning og kvalitet.

Eksempler på tv-drama, der har modtaget støtte fra puljen er "Lærkevej", "Lulu & Leon", "Blekingegade", "Kristian", "Pandaerne", "Den som dræber" og "Rita".

Støtten bliver behandlet af en styregruppe, der består af Magdalena Jangard, Torben Smidt Hansen og Claus Ladegaard.

"I Danmark er vi fantastiske til at lave serier, der samler befolkningen. Det skal vi selvfølgelig blive ved med. Men jeg kunne godt ønske, at vi kom længere rundt i genrerne, og at vi blev bedre til at producere nicheserier med kant," siger Jakob Høgel, kunstnerisk leder af talentstøtteordningen New Danish Screen, som bl.a. støtter tv-serier og netop har arrangeret workshoppen SERIE JAM med det formål at udvikle en række originale seriekoncepter og give serie-området et kreativt løft.

Han efterlyser en koldbøtte – en form for renselse af hele tænkningen på serieområdet i form af en dogmebølge. For, som han siger, "erfaringerne fra filmverdenen viser, at vi i Danmark er i stand til at skabe produkter af høj kunstnerisk kvalitet på et lavt budget."

"Det kan nogle gange gå ud over evnen til at tiltrække et massepublikum. Men modsat er økonomiske begrænsninger ofte lig med kunstnerisk gennemførthed. Når vi støtter film på New Danish Screen, er aftalen, at de kreative får lov til at rendyrke det, de er allerbedst til. Omvendt er de tvunget til at barbere alt andet væk," siger han.

Nicheserier i modvind

Danmark har imidlertid størrelsen imod sig, når det gælder nicheproduktioner. I et land som USA, som mange filmfolk herhjemme ser som forbillede, når det gælder sofistikerede og nyskabende tv-serier, har man i langt større grad mulighed for at producere serier til et smallere publikum, fordi markedet er så meget større. Danske tv-stationer har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, med mindre de rammer bredt. Det går ud over innovationen, siger Jakob Høgel.

"Det er en kæmpe udfordring at finde en økonomisk model for nicheserier i Danmark. For mig at se er der to løsningsmodeller: Vi skal producere serier, der enten er billigere eller fra starten har et internationalt potentiale. Her er det nødvendigt at tænke i nye platforme og formater. New Danish Screen har fx støttet en serie, som eksperimenterer med at bygge et serieunivers om selvstændige kvinder op på nettet. Grundtanken er at producere episoderne til så lav en minutpris, at man kan gå helt uden om broadcast-tv og i stedet finansiere ved hjælp af sponsorer."

Gider folk godt se tv-serier på nettet?

"Ingolf Gabold (DR's nyligt afgåede dramachef, red.), sagde under afviklingen af SERIE JAM på Vallekilde Højskole, at det at se tv på et bestemt tidspunkt er dødt om fem, måske 10 år. Mange seere dyrker allerede i dag "bench viewing", dvs. at se mange afsnit af en serie på en gang, fordi deres liv ikke er struktureret på en måde, så de kan følge med i en serie hver uge. Vi kan se, at de nye spillere som Netflix og Yahoo producerer til de seere. Da Netflix lancerede sin første originale tv-serie, "Lillyhammer", var alle otte episoder tilgængelige på samme tid, så man kunne se dem samme aften."

Spilfinansiering

Hvordan tjener man penge på det?

"Det kan man tjene rigtig mange penge på. Jeg tror, at serierne er ved at skifte grundøkonomisk model fra filmfinansiering til spilfinansiering. Som det er nu, er serier finansieret som film. Det vil sige, at de er finansieret på forhånd, og at man ikke går i gang, før man har pengene. Så laver man dem færdige, hvorefter de udkommer steder, der er bundet til territorier og broadcast-stationer.

Spilfinansiering er lige modsat. Du smider det ud til brugerne, før du overhovedet har et fornuftigt produkt, og får så dem til at interagere og forholde sig til det, du laver. Først når du har tilstrækkelig mange brugere, skaffer du finansiering til at producere projektet rigtigt. Til gengæld er pengene samlet sammen på 20 forskellige måder: Micropayment, free to play, hvor man kan spille noget gratis, men betale, hvis man vil særligt hurtigt frem, eller abonnement. Der er mange måder at lokke penge ud af brugerne på."

Serier til to skærme

Orienteringen mod nettet indebærer ifølge Jakob Høgel også at udvikle serier, der tager højde for, at alle seere sidder med to skærme: Fjernsynet og den computer, smartphone eller tablet, de har ved siden af.

"Channel 4 i England udvikler ikke en serie uden at tænke på, at de skal tilbyde meningsfuldt indhold til den anden skærm. De lavede fx et program, der hed "Surgery Live", hvor man så en operation i sit fjernsyn, og så kunne man tweete ind til lægen og give ham gode råd, mens han opererede. Det må være det ultimative eksempel på toskærmsintegration. Vi støtter et projekt, som er en kombination af serie og spil: Du kan først se den næste episode, når du har klaret spillet, og spillet er skabt på en måde, der kræver, at du skal diskutere episoderne med andre seere. Den tankegang åbner et væld af muligheder, som vi kun har set begyndelsen af."

Tror du, at danskerne vil betale for at se serier på nettet, når vi kan tænde for tv'et gratis?

"Det er jo absurd, at man som udgangspunkt forventer, at alting på nettet er gratis. At der ikke er nogen, der vil betale for seriøs journalistik eller for vellavet fiktion med høj production value. Men når det kommer til spil, giver folk gladeligt 10 dollars for en virtuel dukke. Spiløkonomien fungerer, og det beviser, at det kan lade sig gøre. Seerne betaler jo også på iTunes og for at købe en dvd-boks med "Mad Men". Men det er jo dyrt! Så det handler også om at få priserne ned til et beløb, som folk er villige til at betale. For så til gengæld få serierne ud til flere brugere."

Så der er håb?

"Der er ikke noget alternativ. Det er bare at kaste sig ud i de nye markeder. Udover brugerfinansiering tror jeg også, vi vil opleve en stigning i sponsoreret fiktion på nettet. Krak lavede fx en kombination af spil og fiktion, der hed "Jagten", hvor man skulle hjælpe en tømmermandsramt Casper Christensen tilbage til København. Den form tror jeg, at vi vil se mere af."

Udvikling uden for statsapparatet

I Danmark har vi en stærk public-service tradition. Gider danskerne overhovedet se kommercielle serier?

"Ja," siger Jakob Høgel. "Hvis de er gode nok."

 ""Jagten" havde samme kvalitet, som det man ser på broadcast, og byggede tydeligvis på Casper Christensens karakter i "Klovn". I dag er sponsorens rolle desuden en anden end tidligere. Der er ikke tale om banal product placement. Mange sponsorer vil slet ikke have deres navn nævnt. Når det er sagt, så findes der forhåbentlig også statsstøtte og public service-broadcast i fremtiden. Men hvis man skal udvikle sig, må man også benytte sig af de muligheder, der er uden for den tunge statsfinansiering."

Oplever folk i branchen, at det er svært at komme igennem til bradcast-tv med deres ideer?

"Ja, det synes jeg. DR producerer sit eget, og TV 2 har hidtil mest haft kontakt til udvalgte produktionsselskaber. Men der findes andre kanaler, og her tror jeg også, at det er ekstremt vigtigt, at vi tænker internationalt. New Danish Screen støtter en engelsksproget science fiction-serie, der kun bliver realiseret, hvis der er international interesse for den. Vi har indtil videre tænkt vores tv-serier som noget meget dansk – og endda fået international succes på det – men jeg tror, at vi i højere grad skal tænke hele verden som målgruppe."

Dogmerenselse

Hvis vi tror, at vi i Danmark skal lave det nye "Mad Men", skal vi dog tro om igen. Vi har ikke en chance for at stille op med de budgetter, som amerikanerne arbejder med.

"De amerikanske tv-serier, som vi alle sammen elsker, har både filmiske kvaliteter i form af dramaturgisk tæft, fantastiske karakterer og visuel udfordring og oven i det en høj production value. Så kommer der måske en Martin Scorsese på, og så bliver det endnu vildere. Det er jo helt urealistisk i Danmark. Her bliver vi nødt til at tale om filmiske kvaliteter uden production value, selvom production value er lidt et dogme i tv-verdenen. Her kan det at tænke i nettet faktisk være en befrielse, fordi vi ikke behøver have samme skarphed eller production value som til kl. 20. I stedet kan vi lave nogle hamrende billige og super kreative ting."

Du efterlyser ud fra samme tangegang en dogmebølge på serieområdet. Men sætter dogme ikke også begrænsninger?

"Det er klart, at det med at lave film billigt også kan blive en travesti: Nu har vi lavet dogmefilmene, og de var gode og billige, så laver vi film på samme måde efter en opskrift, der består af to mennesker, en lejlighed, ikke uden for Valby Bakke, parforhold, balance med arbejdsliv osv. Det blev til nogle snærende regler, men det er jo ikke de oprindelige dogmefilms skyld eller problem. Jeg tror på en dogmerenselse på serieområdet. Det skal ikke blive et dogme i sig selv, men handle om følelsen af, at vi selvfølgelig kan lave serier, der er billigere og rigtig gode i andre sammenhænge end søndag klokken 20."