Dansk spilfirma opkøbt af Microsoft

SPILPRODUKTION. Det danske spilfirma Press Play, der især er kendt for spillet "Max and the Magic Marker", blev i begyndelsen af juni opkøbt af Microsoft.

PressPlayOgMicrosoft

Artwork: Press Play

"Max and the Magic Marker", der blev til med støtte fra spilstøtteordningen på Det Danske Filminstitut og fra EU's MEDIA program, er blevet et hit verden over og har vundet adskillige priser. Spilfirmaet Press Play, der står bag Max og hans magiske pen, blev den 4. juni opkøbt af Microsoft.

I "Max and the Magic Marker" løber spilleren rundt som Max inde i en fantasiverden. Spilleren kan selv videreudvikle verdenen, fordi det man tegner – f.eks. en trappe eller en kasse – bliver til en fysisk genstand, som Max kan interagere med. Da spillet udkom i 2010, var det i første omgang udelukkende til Nintendo Wii, men efterhånden kan man også svinge pennen på et væld af andre platforme: Windows Phone, PC, Mac, IPad og Playstation3.

Gennem de seneste to år har Press Play, der er beliggende i Spilhuset i Pilestræde i København, og  arbejdet tæt sammen med Microsoft om spiltitler til blandt andet Xbox Lives platform.

"Vi tror, at vi får mere kreativ frihed med Microsoft Studios, end vi tidligere har haft. For første gang nogensinde kan vi fokusere al vores energi på spil og de store ting, der ligger i horisonten," siger Press Play efter udmeldingen om opkøbet.

"Vi vil fortsat stræbe efter at være fremragende og kreative med de ting, vi skaber, og vi vil fortsætte med at lave spil som 'Tentacles' og 'Max & the Magic Marker'. Vi vil stadig overraske branchen med vores produktioner – og vi er super spændt på at kunne præsentere vores nye spil i den nærmeste fremtid."

"Tentacles" er endnu et spil, som Press Play har fået støtte til under Spilordningen. Det seneste år er firmaet vokset fra 7 til 17 fastansatte. Direktør Rune Dittmer forudser ifølge websitet Version2 ingen større ændringer i de ansattes hverdag, selvom ejeren nu hedder Microsoft: "Det er tanken, at vi fortsat skal udvikle nye spil og koncepter her fra København. Så vi fortsætter med at arbejde med de spil og de medarbejdere, vi har lige nu."

Man kan prøve en gratis version Press Plays "Max and the Magix Marker" på www.maxandthemagicmarker.com, hvor der også er forklaring på, hvor alle andre versioner af spillet kan hentes.

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412