Perfektionens pris

CPH:DOX. Katrine Philp debuterer med sin første lange dokumentarfilm "Dans for mig" om et par unge elitedansere, der har svært ved at finde rytmen uden for dansegulvet. Filmen vises på CPH:DOX og er udtaget til konkurrence på den store dokumentarfilmfestival IDFA i Amsterdam, der løber af stablen 11. november. 

Dans-for-mig

Foto: Niels Thastum

"Dans for mig" har fra begyndelsen været ét chassé foran instruktøren, der har skullet kridte lakskoene for at følge med. Den startede ud som en bestillingsopgave i et helt kort format til en serie om unge i elitesport, men historien viste sig hurtigt at rumme mere end det, og snart voksede filmen til sin nuværende spillefilmlængde på 80 minutter.

Nu er "Dans for mig", til Katrine Philps store og glædelige overraskelse, nået både til CPH:DOX og til den store hollandske dokumentarfilmfestival IDFA i midten af november.  ”Det er, som om vi stadig løber efter filmen, som om den har travlt med at komme af sted," smiler instruktøren. 

Ambitionerne om at være i evig bevægelse deler filmen med sine karakterer, der ligesom instruktøren er i starten af deres karriere. Den russiske dreng Egor er flyttet til Danmark for at danne par på dansegulvet med Mie, og han bor nu sammen med Mie og hendes familie. De to teenagere sætter meget høje krav til sig selv og hinanden. De vil ikke bare være gode, de vil være legender. Samtidig kæmper Egor med indrette sig på at være langt hjemmefra og bo hos en fremmed familie, der taler et sprog, han ikke forstår.

Har ikke lært facaden endnu

"Jeg havde ikke lyst til at tage af sted, jeg havde bare ekstremt meget lyst til at danse," fortæller Egor i begyndelsen af "Dans for mig", der giver et indblik i elitesportens disciplinære verden, men som også fortæller om det at være fremmed. I et land og i en krop, der er ved at udvikle sig fra barn til voksen. Det kræver selvdisciplin af den 15-årige dreng ikke at vise, at han er ked af det og savner sin mor, som han har forladt for at komme til Danmark og danse. For det den pris, han må betale for at blive den perfekte danser.

"Egor havde det absolut ikke nemt," fortæller Katrine Philp. Det var netop hans historie, som hun fik færten af, da hun mødte de to unge dansere første gang.    

Hun spottede Mie og Egor, da hun var ude at caste i en dansesal. ”De dansede helt nede bagved, og det var, som om de ikke kendte hinanden så godt. Jeg kunne se, at de prøvede ting af. Ved første øjekast kunne jeg fornemme, at de var et karismatisk par. Da jeg spurgte til dem, fik jeg at vide, at det ikke var mere end ti dage siden, at Egor var flyttet til Danmark. Dermed åbnede der sig en historie, der rakte ud over dansen: historien om de omkostninger, det har at stræbe efter perfektion. Og den måtte jeg gribe.”

"Det er processen hen imod det fuldendte, der altid har interesseret mig. Derfor passede det mig også rigtig godt med et par dansere, der ikke havde nået perfektionen endnu. Latindans skal være så perfekt, og meget hurtigt i deres karriere bliver dansere gode til at håndtere opmærksomheden og til at være på. De får ofte en facade, som kan være svær at se igennem. Mie og Egor er ikke perfekte dansere endnu, men de er i træning til at blive det – med alt det, der følelsesmæssigt følger med. Jeg synes, det er så skønt, at de stadig er så nemme at aflæse, at man kan se deres følelser og at de ikke har lært at kontrollere dem endnu."

Møde dem på deres egne præmisser

Katrine Philp er meget optaget af at undersøge, hvad det vil sige at stå på usikker grund og forsøge at finde en identitet. Det viste hun i sin afgangsfilm fra the National Film School of Denmark, "Book of Miri", der følger en svensk enspænder, der er adoptivbarn fra Korea. Både hendes afgangsfilm og "Dans for mig" tager udgangspunkt i personlige historier, og selv om hendes igangværende projekt "Suitable" om en gruppe flygtninge fra Burma, der forsøger at blive optaget som såkaldte kvoteflygtninge i Danmark, har et større politisk perspektiv, er det også en film, der møder mennesker på deres egne præmisser.

"På den måde griber jeg mine film meget ens an. Om det er dansere eller flygtninge, så er det mødet med unikke individer, det handler om. Jeg har altid en personlig tilgang til mine film."

”For mig er en god dokumentarist en, der er åben og nysgerrig. Det allervigtigste er tillid. Hvis du kan give dine karakterer den oprigtige interesse, du har i dig, og ikke være påtaget eller falsk, men være åben og klar til at vise noget af dig selv, så kan du også blive lukket ind i deres liv. Man skal skabe et tillidsfuldt rum og behandle sin medvirkende ordentligt og med respekt. Jeg ville aldrig kunne lave en film om nogen, jeg ikke holder af.”

"Dans for mig" er produceret af Lise Saxtrup for Klassefilm ApS med støtte fra Det Danske Filminstitut ved filmkonsulent Dorte Høeg Brask.

Dette er en dansk version af en artikl fra DFI's festivalmagasin FILM#76, som udkommer i november.

Nyheder fra dfi.dk

/om CPH:DOX 2012

Bred interesse for dokumentarfilm i biografen

Bred interesse for dokumentarfilm i biografen

6. december 2012 | Af Dorte R. Stidsing DOKUMENTAR. Danskproducerede "The Act of Killing" og "Kidd Life", som begge havde premiere på dette års CPH:DOX, fortsætter succesen rundt i landets biografe...06.12.2012
CPH:DOX fortsætter publikumssuccesen

CPH:DOX fortsætter publikumssuccesen

14. november 2012 | Af FILMupdate CPH:DOX. For tiende år i træk kan den københavnske festival fejre endnu en publikumsrekord med flotte 51.800 besøgende. Det er særligt de danske dokumentarfilm, so...14.11.2012
Rekonstruktion bearbejder fortidens traumer

Rekonstruktion bearbejder fortidens traumer

13. november 2012 | Af Freja Dam CPH:DOX SEMINAR. Kan vi blive klogere på nutiden ved at gennemleve fortiden? Det mener instruktørerne Joshua Oppenheimer ("The Act of Killing"), Måns Månsson ("Rola...13.11.2012
DOX-vinderne 2012

DOX-vinderne 2012

12. november 2012 | Af Jan Fredslund CPH:DOX. Fem af otte priser gik til danske dokumentarfilm ved fredagens afslutning på CPH:DOX. Joshua Oppenheimers "The Act of Killing" vandt hovedprisen DOX:Aw...12.11.2012
Canned Dreams

Canned Dreams

7. november 2012 | Af Nynne Østergaard CPH:DOX. Den danske koproduktion "Canned Dreams" tager publikum med på en eftertænksom rejse med udgangspunkt i noget så jordbundent som produktionen af en då...07.11.2012
Livet er ikke bygget op i tre akter

Livet er ikke bygget op i tre akter

6. november 2012 | Af Nanna Frank Rasmussen CPH:DOX. Camilla Magid har i sin film "White Black Boy" om forfulgte albinoer i Tanzania valgt en kunstnerisk i stedet for en journalistisk tilgang til e...06.11.2012
Strindbergsk seriøsitet

Strindbergsk seriøsitet

6. november 2012 | Af FILMupdate CPH:DOX. Mikala Krogh har været "hende den alvorlige", siden hun som teenager var børne-tv- og ungdomsradiovært. Det præger også hendes dokumentarfilm, konstaterer...06.11.2012
Vilde piger

Vilde piger

6. november 2012 | Af Anna Jørgensen CPH:DOX. I dokumentarfilmen "Vilde piger" møder vi tre unge piger fra Brøndby. De lever et liv fyldt med kriminalitet, vold og drømme om skole og fremtid. Filme...06.11.2012
CPH:FORUM

CPH:FORUM

6. november 2012 CPH:FORUM. CPH:DOXs finansierings- og koproduktions-event har på sit tredje år modtaget 400 ansøgninger, 26 projekter er udvalgt og præsenteres, blandt dem film af Ulrich Seidl, Ev...06.11.2012
Vinderen af Talentprisen er fundet

Vinderen af Talentprisen er fundet

6. november 2012 | Af FILMupdate CPH:DOX. Vinderen af CPH:DOX, Filmværkstedet og DR's Talentpris er fundet. Camilla Lee Fabricius løb med prisen på 25.000 kroner for ideen til filmen "Mødet i Musik...06.11.2012
Scener indefra

Scener indefra

6. november 2012 | Af FILMupdate CPH:DOX. "Vi glemmer alt for ofte, at der er mennesker, der lever midt i krigen," skriver Nagieb Khaja om sin CPH:DOX-aktuelle "Mit Afghanistan", der også snart rej...06.11.2012
Premiere på Kidd Life

Premiere på Kidd Life

2. november 2012 | Af Anna Jørgensen CPH:DOX. Andreas Johnsens dokumentar "Kidd Life" om fænomenet Kidd, der har skabt sig en kometkarriere på YouTube, får premiere på CPH:DOX på lørdag. "Kidd Life...02.11.2012
Poetisk portræt af stålsat ballerina

Poetisk portræt af stålsat ballerina

2. november 2012 | Af Freja Dam CPH:DOX. Produceren Mille Haynes og instruktøren Maja Friis har netop startet selskabet Friishaynes, som har fokus på film i krydsfeltet mellem dokumentar og kunstfi...02.11.2012
Perfektionens pris

Perfektionens pris

2. november 2012 | Af Nanna Frank Rasmussen CPH:DOX. Katrine Philp debuterer med sin første lange dokumentarfilm "Dans for mig" om et par unge elitedansere, der har svært ved at finde rytmen uden f...02.11.2012
Bortfør mig, elsk mig

Bortfør mig, elsk mig

2. november 2012 | Af Lars Movin CPH:DOX. I forbindelse med festivalen er der visning af Jon Bang Carlsens længe ventede film om organiserede kidnapninger af californiske teenagere, "Just the Right...02.11.2012
Fra hus og hjem

Fra hus og hjem

2. november 2012 | Af Marianne Lentz CPH:DOX. Når kongens foged rykker ud, ryger familier på gaden. Men hvordan er det at være den, der skal gennemtvinge udsættelsen? Phie Ambos dokumentar "Kongens...02.11.2012
Et tyvstjålet liv

Et tyvstjålet liv

2. november 2012 | Af Marianne Lentz CPH:DOX. Kan man stjæle et andet menneskes liv ved at skrive detaljeret om det i en bog? Det er spørgsmålet i Max Kestners dokumentarfilm "Identitetstyveriet...02.11.2012
Filmkonsulenterne anbefaler

Filmkonsulenterne anbefaler

1. november 2012 | Af Anders Budtz-Jørgensen CPH:DOX. Filminstituttets kort- og dokumentarfilmkonsulenter anbefaler og fortæller, hvad de glæder sig til på CPH:DOX i år. CPH:DOX-programmet er endnu...01.11.2012
På jagt efter smuldrede drømme

På jagt efter smuldrede drømme

1. november 2012 | Af Nynne Østergaard CPH:DOX. I Jonas Poher Rasmussens semi-dokumentariske roadmovie "Searching for Bill" er titelpersonen et symbol på, hvordan den amerikanske drøm er kommet i k...01.11.2012
DOX SEMI

DOX SEMI

31. oktober 2012 CPH:DOX inviterer til masterclasses og paneldebatter for branchefolk, professionelle, filminteresserede og andre nysgerrige – alle er velkommen! Et udvalg af CPH:DOX seminarer Reen...31.10.2012
Forfald og skabelse hånd i hånd

Forfald og skabelse hånd i hånd

30. oktober 2012 | Af FILMupdate CPH:DOX. I musikdokumentaren "The Ghost of Piramida", som har premiere på CPH:DOX den 1. november, følger Andreas Koefoed det danske band Efterklangs udforskning af...30.10.2012
Rekonstruktion af et folkemord

Rekonstruktion af et folkemord

29. oktober 2012 | Af Freja Dam CPH:DOX. Åbningsfilmen på CPH:DOX "The Act of Killing" skildrer folkemordet i Indonesien i 1965-66 og har vakt røre i både Indonesien og den vestlige verden. Filmen...29.10.2012
The Queen of Versailles IDA-nomineret

The Queen of Versailles IDA-nomineret

23. oktober 2012 | Af Lars Fiil-Jensen NOMINERING. Den dansk koproducerede dokumentarfilm "The Queen of Versailles" om en amerikansk milliardærfamilies storhed og fald er en af fem film, som er nom...23.10.2012
CPH:DOX på dansk

CPH:DOX på dansk

16. oktober 2012 | Af Anders Budtz-Jørgensen DOKUMENTAR. Tre danske film er i hovedkonkurrencen på CPH:DOX. I de andre programmer er der heller ikke langt mellem de danske titler. Programmet blev o...16.10.2012
The Act of Killing åbner CPH:DOX

The Act of Killing åbner CPH:DOX

10. oktober 2012 | Af FILMupdate VERDENSPREMIERE. Joshua Oppenheimers dokumentarfilm "The Act of Killing" om det indonesiske folkemord i 1965 vækker opsigt verden over. Kom med til danmarkspremiere...10.10.2012
CPH:DOX, Filmværkstedet og DR prøver nye talenter

CPH:DOX, Filmværkstedet og DR prøver nye talenter

20. august 2012 | Af FILMupdate TALENT. For andet år i træk uddeler CPH:DOX i samarbejde med DR og Filmværkstedet en pris til unge, blomstrende instruktørtalenter i forbindelse med årets dokumentar...20.08.2012

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.

Visninger på CPH:DOX

Mandag den 5. nov. 21.25
Falkoner Biografen

Søndag den 11. nov. 19.00
DOX:CLUB i Teater Grob

Bestil billetter på CPH:DOX eller fra festivalens app.

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412