37 til Moskva

FESTIVAL. Puk Grastens debutspillefilm "37" er udtaget til hovedkonkurrencen på Moskva Film Festival, der løber den 23.-30. juni.

37-film_koekken_450

Foto: Regner Grasten Filmproduktion

Puk Grastens debutspillefilm "37" er udtaget til hovedkonkurrencen på Moskva Film Festival, der er en af verdens 15 A-filmfestivaler.

"37" er baseret på det brutale mord på Kitty Genovese, der fandt sted i New York i marts 1964, hvor 37 personer delvis så og overværede forbrydelsen uden at involvere sig, endsige tilkalde politiet. Historien udfoldes i og omkring det boligkompleks i Queens, hvor Kitty boede og blev myrdet, og fortælles gennem nogle af husets beboere i forskellige nedslag i dagen og den nat, hvor drabet fandt sted. Rituelle scener fra hverdagslivet væves ud og ind af hinanden og sammen med de eksistentielle kriser de respektive karakterer gennemlever, mens Kitty kæmper højlydt og indædt for sit liv udenfor. Kun de på hver deres vis udfordrede børn, Troy, Billy og Debbie synes fra deres henholdsvis naive, skæve og søgende perspektiv at fatte situationens alvor, men uden at de voksne lytter.

Mordet murrer stadig som en skamplet i ny amerikansk historie, og "Genovese syndromet" lever fortsat som et universelt case book studie i kollektiv passivitet og uskyld. Tidligere i år var mordet omdrejningspunkt for et afsnit af HBO-serien "Girls" – dagen før Genoveses morder døde i fængslet.

New York Times skrev også om Puk Grastens fortolkning af sagen, da hun optog "37" i sommer: Kitty Genovese Killing Is Retold in the Film ‘37’

Læs vores interview med Puk Grasten: Da 37 så den anden vej

"37" havde verdenspremiere på Göteborg Filmfestival i januar og får dansk premiere den 4. august. Filmen er produceret af Asger Hussain og Yaron Schwartzman for Regner Grasten Filmproduktion og er støttet gennem Det Danske Filminstituts talentstøtteordning New Danish Screen.

Moskva Film Festival (23-30 juni)

Fakta

Kontakt

Redaktionen:


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412