'Det her kommer til at gøre en forskel'

Kvoten er død, og vreden har lagt sig, men kampen for kønsdiversitet i dansk film fortsætter. Nu i form af bløde konstruktive målsætninger, systemisk forandring og bevidstgørelse gennem statistik.

Det fremgår af det debatmøde med titlen "Hvordan får vi flere kvinder i dansk film?", som tre aktionsgrupper og Det Danske Filminstitut havde inviteret til fredag morgen i Cinemateket. Aktionsgrupperne, som består af knap 40 branchefolk, har siden august diskuteret, gravet i statistikker og arbejdet med at formulere anbefalinger til konkrete initiativer, der kan rette op på den skæve kønsbalance i dansk film.

Tidligere på måneden offentliggjorde grupperne deres anbefalinger, som de nu fremlægger og debatterer med en stærkt fremmødt branche. På den baggrund skal DFI's arbejdsgruppe så aflevere sin anbefaling til bestyrelsen inden 7. december.

"Jeg er på udkig efter de lavthængende frugter," siger DFI's administrerende direktør Henrik Bo Nielsen i sin velkomst. "Så vi ikke bare starter nye undersøgelser, men ser på, hvad vi kan sætte i gang i morgen."

Det har de tre aktionsgrupper masser af ideer til. Gennemgående er en opfordring til DFI om at gå forrest i arbejdet, føre statistik og afrapportere i forhold til formulerede målsætninger. Fokus er på systemiske ændringer frem for at lægge ansvaret over på individet. "Fix the system, not the woman," siger formand for Danske Filminstruktører Christina Rosendahl, som har været ankerperson på Aktionsgruppe 1, der har fortolket tallene i DFI's rapport.

Vi har alle bias

"Ingen prøver bevidst at undertrykke nogen," siger manuskriptforfatter og medlem af bestyrelsen for Danske Dramatikere Jenny Lund Madsen, som er ankerperson for Aktionsgruppe 3, der har identificeret barrierer for kvindelige støtteansøgere. "Men vi har alle nogle bias, som vi måske ikke engang selv er klar over. Både som konsulent og ude i branchen kan tallene skabe bevidsthed om de valg, man træffer."

Den bold har producent Meta Louise Foldager allerede grebet. Hun har for nylig lavet statistik over kønsfordelingen på sine egne produktioner. Og fandt til sin egen overraskelse ud af, at 94 procent af de manuskriptforfattere og instruktører, hun arbejdede sammen med, var mænd.

"Jeg troede, jeg var virkelig godt med. Det var jeg overhovedet ikke," fortæller hun. "Jeg har nu gjort statistik over løn, etnicitet, replikker, hold og cast, og så vil jeg aflevere det sammen med regnskaberne til DFI. Og jeg vil egentlig anbefale alle at gøre det samme. Og så synes jeg, det skal ligge ude offentligt. Der er sket det med mig og alle omkring mig, at vi helt instinktivt har fået et ønske om at lave det om. Det er pinligt, at jeg laver tv-serier, hvor der stort set ikke er nogen kvinder, der siger noget."

Tror ikke på tvang

Dagens moderator, debatredaktør på Berlingske Anne Sophia Hermansen spørger hver torveholder om, hvorfor de ikke anbefaler kvoter. For har ligestillingsspørgsmålet ikke været ren snak og ingen handling i årevis? 

Egentlig ikke, svarer Jenny Lund Madsen. "Vi er kommet lidt sent ind i kampen i forhold til, at vi er Danmark. Men vi tror på frivillighedens vej. De her initiativer har ikke været formuleret før. Der har ikke været nogen strategi eller noget at måle på. Det er faktisk først nu, vi starter."

Christina Rosendahl går heller ikke ind for kvoter. Gruppen har foreslået en målsætning om en øremærkning af 40 procent af støttemidlerne til hvert køn i 2025, hvis tallene ikke har flyttet sig. Men der er forskel på at sætte et mål og udøve tvang, siger hun. "Kvoter kan godt lave et resultat her og nu, men det ændrer ikke kulturen. Vi skal lave et gennemgribende arbejde. Jeg tror faktisk på, at det vil virke, og det er værd at give det et skud."

Det tror filmkonsulent Ulla Hæstrup også på. "Vi vil arbejde seriøst med den her opgave," forsikrer hun salen.

"Vi er godt klar over, at der ikke er noget, der hedder kønsblindhed, men man får mindre bias, hvis man skærper sit blik. Hos os konsulenter handler bevidstgørelsen om at tælle. Det handler om ikke at reagere refleksbetinget. Og det handler om at uddanne os selv i åbenhed og metodeforskellighed."

"Jeg er ikke i tvivl om, at det her kommer til at gøre en forskel," fortsætter Ulla Hæstrup. "I forhold til kvoter mener jeg, at det skaber angst og dovenskab at arbejde under et fluebensreglement, hvor det vi har brug for er mod, og at vi gør os umage. Jeg kan mærke, at der er en kreativ inspirerende energi i den her modreaktion, og jeg tror reelt på, at den bevægelse kan give en nyblomstring i filmfortællingerne."

Læs de tre aktionsgruppers rapporter