enda
Person

Janus Nabil Bakrawi

(1974 – )

Skuespiller. Født 23/12 1974.

Uddannet på Skandinavisk Teaterskole 1992-95.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Han er en af de få unge danske skuespillere med mellemøstlig baggrund, og en typecasting som
handlekraftig og ikke helt lovlydig andengenerationsindvandrer har præget hans karriere.


Det er instruktøren Ole Christian Madsen, som har givet Bakrawi hans to store filmroller. Først som den vordende brudgom i novellefilmen "Sinans bryllup" (1997), hvor han kommer i loyalitetskrise, da han skal indgå et planlagt ægteskab og føre sin fars restaurant videre, selv om han har mere end det ene ben i en dansk lejr, hvor bl.a. Sofie Gråbøls stripper frister. Den impulsive, følelsesladede Bakrawi fastholder tilskuerens sympati for figuren, selv når han handler dumt - et sikkert kendetegn på en god filmskuespiller.


Han fører delvis sin figur videre som Nørrebro-desperado i "Pizza King" (1998), der blander indvandrerproblematik med gangsterdrama, og som han selv var med til at skrive. Men her er hans Bobby mere utilpasset, rodløs og fuld af kriminelle initiativer. Sydende af aggressioner og nervøs energi lokker han sin kammerat Junes (Ali Kazim) med til at stjæle 25 kg. hash. Forbillede for figuren og præstationen synes at være Robert De Niros klassiske rod Johnny Boy i Martin Scorsese "Gaden uden nåde" (1973), og Bakrawi virker i et par scener lidt anstrengt, f. eks. i en sammenbrudsscene.


Samme type gjorde ham i 1999 landskendt i tv-serien "Taxa" afsnit 40-45. Her er han indlysende god som chaufføren Valid, en charmerende småfusker, der lever efter sit eget miljøs radikale moralkodeks. Men selv om hans figur indledningsvis fremstår lidt mere moden og neddæmpet end i Pizza King, når Valid dog at både begå småkriminalitet og tage ecstacy sammen med Laura Christensens Fie, inden Bakrawi forlod serien. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Hacker 2019 Ahmed DK/Spillefilm
Western Arabs 2019 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Kæledyrenes Hemmelige Liv 2 2019 Stemme U/Spillefilm
Fantasten 2017 Henrik DK/Spillefilm
Unfair 2017 Politibetjent DK/Kort fiktion
Kæledyrenes hemmelige liv 2016 Buddy U/Spillefilm
Lang historie kort 2015 Adam DK/Spillefilm
Stop nu krigen, mor og far 1:3 2014 Vært Dokumentarserie
Stop nu krigen, mor og far 2:3 2014 Vært Tv-dokumentar
Stop nu krigen, mor og far 3:3 2014 Vært Tv-dokumentar
Stop nu krigen, mor og far 2014 Vært Dokumentarserie
De bortførte børn 2012 Vært Dokumentarserie
Superbror 2009 Ali DK/Spillefilm
H*A*S*H 2009 Allan/Jaabir Tv-serie
Mille 2009 Jimmy Tv-serie
Forbrydelsen II 2009 Indenrigsminister Tv-serie
Bolt 2008 New York due U/Spillefilm
Cecilie 2007 Christian, læge DK/Spillefilm
Mit Danmark - film nr. 2 2006 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Istedgade 2006 Mark DK/Kort fiktion
Ørnen 2004 Nazim Talawi Tv-serie
Min far er bokser 2004 Træner DK/Kort fiktion
Stor ståhaj 2004 Bernie U/Spillefilm
Tvilling 2003 Lars, Manus DK/Spillefilm
Zakka West 2003 Lucas Rasmussen DK/Spillefilm
Små mænd med store problemer 2003 Bartender DK/Kort fiktion
Bjørne brødre 2003 Vædder 2 U/Spillefilm
Gabriels ord 2002 Thomas DK/Kort fiktion
Klatretøsen 2002 Carlos Fernandez DK/Spillefilm
Pizza King 1999 Manus, Bobby DK/Spillefilm
Sinans bryllup 1997 Sinan DK/Kort fiktion
Deadline 1997 Medvirkende Tv-film