enda
Person

Hans Chr. Ægidius

(1933 – 2008)

Skuespiller, iscenesætter. Født 24/3 1933, død 27/3 2008. Gift med skuespiller Lene Maimu.

Kom som universitetsstuderende via Studenterscenen ind i teaterbranchen i 60'erne. Virkede bl.a. på ABC-Teatret som skuespiller, instruktør og oversætter og har været involveret i talrige revyer. Arbejdede også med børneteater og fik stor succes med DRs julekalender "Jul i Gammelby", som han instruerede i 1979.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Som scene-instruktør og -skuespiller har han især dyrket det udprægede morskabsteater, men på film står han skarpest i alvorlige roller som skurk eller ubehagelig birolle-figur. Han rummer hele registret fra det sleske over det beregnende til det iskolde og forstår at spille på det bløde og upålidelige i sine vigende træk og sin lyse stemme.


Han fik en birolle-Bodil for sin snu hotel-portier i Ole Roos' Besættelses-drama "Forræderne" (1983) om unge Frikorps-desperadoer. Et præcist portræt af Den Lille Dansker, rotteagtigt i klemme og listigt opsat på at hytte sit eget skind. Men da havde han allerede vist sin evne for det skarpe miniature-portræt i "Gangsterens lærling" (1976), hvor han er den kyniske narko-dealer Apotekeren, og i "Hærværk" (1977) som Jastraus afstumpede, geskæftige svoger Adolf - en af filmens bedste præstationer.


Ingen af hans øvrige ofte meget små roller har samme gennemslagskraft. Mærkeligt nok valgtes han ofte til anonyme figurer som politimand, tolder og lignende og spiller dem kompetent. Men han havde fortjent flere skurkeroller.

Parkinsonssyge har gjort, at Hans Chr. Ægidius måtte trække sig tilbage fra teaterarbejde i 1990'erne. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
1814 1989 Niels Roisenkrantz Tv-serie
300 mil til himlen 1989 Dirigenten DK/Spillefilm
Opløsning 1987 Medvirkende DK/Kort fiktion
Peter von Scholten 1987 Plantageejer DK/Spillefilm
Livet er en god grund 1985 Kunde hos barber Tv-film
Ofelia kommer til byen 1985 Skolelærer DK/Spillefilm
Rejseholdet 1983 Rode Tv-serie
Forræderne 1983 Hotelportier DK/Spillefilm
En kærlighedshistorie fra provinsen 1982 Medvirkende Tv-film
Strømmens dag 1981 Køkkenchef Tv-film
Pigen fra havet 1980 Hospitalslæge DK/Spillefilm
Danmark er lukket 1980 Den runde DK/Spillefilm
Jul i Gammelby 1979 Instruktion, Musik Tv-serie
Ministerens mord 1977 Instruktion, Manus Tv-film
Hærværk 1977 Adolf DK/Spillefilm
Ministeren og døden 1976 Instruktion Tv-film
Gangsterens lærling 1976 Apotekeren DK/Spillefilm
Spøgelsestoget 1976 Medvirkende DK/Spillefilm
Vumserne og juleforberedelserne 1975 Medvirkende Tv-serie
Da Svante forsvandt 1975 Politimand DK/Spillefilm
Familien Gyldenkål 1975 Inspektør i restaurant DK/Spillefilm
Den kyske levemand 1974 Hr. Mozart DK/Spillefilm
Mafiaen - det er osse mig 1974 Læge på skadestue DK/Spillefilm
Prins Piwi 1974 Skuespiller Conrad Cupman DK/Spillefilm
Berøringer 1972 Medvirkende Tv-film
Farlige kys 1972 Psykiater DK/Spillefilm
Mor, jeg har patienter 1972 Deltager i tv-diskussion DK/Spillefilm
Man sku' være noget ved musikken 1972 Svends nabo DK/Spillefilm
Slå først Jensen 1971 Jensen Tv-film
Rullegardinet 1971 Manus, Produktion Tv-film
Mig og dig 1969 Tolder i lufthavn DK/Spillefilm
En maler kommer sjældent alene 1968 Instruktion Tv-film
Dav du gamle 1968 Medvirkende DK/Kort fiktion
Eftermiddagsgæsten 1968 Sangtekster DK/Kort fiktion
Kærligheden varer længst 1967 Medvirkende DK/Eksperimentalfilm
Hansens typehus 1964 Medvirkende DK/Kort fiktion
Ta' chancen 1963 Medvirkende DK/Dokumentarfilm