Bent Mejding

Skuespiller. Født 14/1 1937. Gift 1º i 1959 med skuespiller Susanne Theil-Jensen (1935-2006) - ægteskabet opløst, 2º med skuespiller Susse Wold (f. 1939).

Uddannet på Det ny Teater 1957-59, debuterede på Folketeatret i 1958. Startede Ungdommens teater i 1961, der siden fik til huse på Alléscenen, og fik sin instruktørdebut samme år. Var en kort overgang 1965-66 også leder af Gladsaxe Teater. Bent Mejding har gennem sin karriere, både som skuespiller og teaterleder/-iscenesætter, været utrolig produktiv, og hans virke er kendetegnet ved en høj grad af professionalisme. Han har sammen med sin hustru Susse Wold opført Noel Cowards "Privatliv" mere end 700 gange.

I 1991 kastede han sig med ildhu ud i arbejdet med at redde det lukningstruede Det ny Teater, hvor han var meddirektør indtil 1996.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Han er først og fremmest kendt som et dynamisk teatermenneske i alle ordets betydninger. Film er kommet i anden række, men han greb de chancer, der kom og udviklede sig til en fremragende spiller på film.

Hans start var nærmest parodisk. Med sit kønne blonde dukkedrenge-udseende blev han anbragt i den romantiske helterolle, flere gange med ufrivilligt komisk resultat - som i farvefilm-debuten, den miserable "Mor skal giftes" (1958), hvor han ses sammen med en lige så lysende kornblond Henning Moritzen. Det er dansk camp - som også science fiction-monsteret "Reptilicus" (1961), et kæmpeflop (nu kultfilm), hvor Mejding kun gør sig til grin.

Han giver en kort forsmag på sin kunnen i karakterfaget som den feje, men nidkære kapellan i "Gøngehøvdingen" (1961), klart en af filmens bedste præstationer, men glider tilbage i selvparodien i Ib Henrik Cavling-filmen "April" (1963), hvor han udkonkurreres af Ove Sprogøe i kampen om Malene Schwartz' gunst.

I "Mor bag rattet" (1965), baseret på en Lise Nørgaard-roman, ses han igen i det karakterfag, hvor han hører hjemme - han har en ganske skæg birollepræstation som blatant bøsse. Hans film- og tv-optræden har siden været mere spredt, men sjældent uinteressant. Lidt større roller fik han i kriminalfilmene "Kun sandheden" (1975) og "Attentat" (1980), men begge film mislykkedes.

Det er som desperadoen Olafson i Leif Panduros og Palle Kjærulff-Schmidts tv-spil "Et godt liv" (1970), at en ny Mejding for alvor åbenbarer sig - følelsesintens og med alle nervetråde blottede. Men det er kun en birolle - i lighed med den frisindede præst i Hans Kirk-tvserien "Fiskerne" (1977). Og i "Olsen-banden ser rødt" (1974) er han uforglemmelig som Det Kgl. Kapels henrevne dirigent under bandens klassiske Elverhøj-indbrud.

En større rolle var nu nærliggende, og den kom med Jørgen Varnæs i "Matador", en figur, han synes født til at fremstille. Suverænt ubesværet smyger han sig ind i rollen som affabel playboy, med aristokratisk charme og elegance - undermineret af en karaktersvaghed, som han ikke gør irriterende, men mærkeligt tiltrækkende, som en forkælet guldfugls naturlige reaktionsmønster.

Det er stjernespil, og det samme format viser han i Bille Augusts "Tro, håb og kærlighed" (1984) som den dobbeltmoralske, dæmpet manipulerende tyran af en far for Lars Simonsens Erik. Men Mejding helliger sig derpå mest teater- og instruktionsarbejde, og opfølgningen bliver kun til en ret intetsigende rolle som provst og faderfigur i "Drengene fra Sankt Petri" (1991) og en ikke altid lige heldig melodramapræstation i Jon Bang Carlsens mislykkede tv-miniserie "Blændet" (1992).

Han har en af de største roller i den visuelt virtuose, historiske krimi-tvserie "Edderkoppen" (2000), hvor flere af de medvirkende overspiller. Selv ligger han på kanten af hysteriet i en meget følelsesbetonet tolkning af sin figur - den erfarne kriminalreporter H. C. Vissing, en af seriens bedst tegnede karakterer.

I "Blinkende lygter" (2000) er han Nikolaj Lie Kaas' blinde farfar i tilbagebliks-scenen til en traumatisk konfirmationsfest. Og i "Italiensk for begyndere" (2000) rammer han plet som den dybt neurotiske pastor Wredmand. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Bent Mejding: Mit liv som papegøje (2012).