Seminar om pitch af dokumentarfilm og internationale tendenser

04-04-2005
At pitche film er
blevet et meget vigtigt redskab i arbejdet med at få sin film finansieret.
Det gælder også dokumentarfilm. Når man skal "sælge" sit filmprojekt, skal
man kende den scene, man forsøger at træde ind på. Derfor har vi sammensat
et program med 2 meget kompetente personer: Peter Bech, producer og
underviser, vil "iscenesætte" en pitch med en række af deltagerne. Cecilia
Lidin, European Documentary Network, vil sammen med Peter Bech coache
deltagernes pitch, og de vil i løbet af dagen give et billede af de
strømninger og tendenser, der hersker i europæisk og
international dokumentarfilmproduktion.
Man kan tilmelde
sig på 2 måder; uden projekt eller med projekt. Tilmelder man sig uden
projekt er det blot at slå ørerne ud. Tilmelder man sig med projekt, skal
en instruktør danne par med en producer. De får lejlighed for at få en
fuld professionel bedømmelse af deres pitch og projekt.
Kort
projektbeskrivelse skal være på Filmværkstedet senest 15. april kl. 16:00
sammen med e-mail-tilmelding. Man skal være parat til at pitche sit
projekt overfor de øvrige deltagere. Projektet vil få en professionel
vurdering af indhold, form og budget af producer Peter Bech og Cecilia
Lidin, EDN. Deltagere, der vælges ud til pitch, vil få besked i god tid
inden den 29. april.
Læs om tilmelding her:http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/index.asp?pid=23950
Spørgsmål kan
rettes til Monica Hellström monicah@dfi.dk og Victoria Gibson, tlf.
3374 3480.Det Danske Filminstitut / FilmværkstedetPrami Larsen
/ Leder