Støttede spil - 2020

Herunder findes korte præsentationer af de projekter, der har fået støtte fra Spilordningen.

Dramadronning


Genre: Læringsspil
Platform: PC/Mac
Producent: Ugly Duckling Games ApS
Støttebeløb: DKK 600.000 (produktion)

I DRAMADRONNING agerer spillerne som manuskriptforfatter og som teaterinstruktør og dermed skaber nye teaterstykker, der kan iscenesættes på computeren i et virtuelt teaterrum. Spillet er målrettet 6.-10. klasse i folkeskolen og designes primært til anvendelse i danskfaget. Spillets intention er at give eleven en grundlæggende indsigt i dramaturgi, manuskriptskrivning og teatrets virkemidler.

Figment Creed Valley

Genre: Musikalsk action-adventure
Platform: PC, konsoller, mobil og streaming 
Producent: Bedtime Digital Games ApS
Støttebeløb: DKK 1.523.500 (produktion) 

FIGMENT: CREED VALLEY er et humoristisk spil, der på metaforisk vis udspiller sig inde i hovedet, som var hjernen et sted, man kunne besøge og handle i, og hvor spilleren kan konfrontere fjender inspireret af de statistisk mest gængse ting at have mareridt om. I spillet er Det moralske kompas splittet, og dets fire hjørnesten er spredt for alle vinde (Medfølelse, Visdom, Retfærdighed & Værdighed). Spillets visuelle stil giver associationer til håndmalet 2D illustration, selvom spilverdenen er 3D. 

First Class Trouble


Genre: Socialt strategisk multiplayer spil
Platform: PC
Producent: Invisible Walls IVS
Støttebeløb: DKK 1.500.000 (produktion)

FIRST CLASS TROUBLE spilles online af en lille gruppe spillere, der hele tiden kan tale sammen via voice chat. Spillet er en form for rollespil, med en rig interaktion mellem spillerne. Handlingen foregår på et 3D rumskib – et intergalaktisk cruise ship indrettet efter dansk designs storhedstid i 50’er og 60’erne. Spillets omdrejningspunkt er på den ene side et nødvendigt samarbejde med tillid og alliancer. På den anden side er det et spil om manipulation, svigt og bedrag – ikke mellem spil og spiller, men spillerne imellem.

Forgotlings

Genre: Historiedrevet rollespil (Fantasy RPG)
Platform: PC og konsol (primært Nintendo Switch)
Producent: Forgotton Anne Productions ApS
Støttebeløb: DKK 600.000 (udvikling)

FORGOTLINGS foregår i det samme eventyrunivers som selskabets tidligere spil ”Forgotton Anne”, og begge spil giver oplevelsen af at befinde sig inde i en 2D animationsfilm med reference til både Disney og Miyazaki. FORGOTLINGS foregår i ”Forgotten Lands” – stedet hvor alle de ting, vi mennesker har glemt, lever videre som ”Forgotlings”.  Spilleren styrer karakteren Fig – en levende træ-tegnedukke, som lever i en underverden med klaner, som hver har deres værdier og idealer. 

Forgotten


Genre: Formidlingsspil
Platform: PC
Producent: Autoscopia Interactive ApS
Støttebeløb: DKK 477.270 (udvikling)      

FORGOTTEN er et historiedrevet 3D-spil spillet i første person, og hvor spilleren kan opleve de udfordringer, der er ved at leve med demens og Alzheimers sygdom. Spilleren skal navigere et spilmiljø, der i første omgang minder om en hverdagsagtig dag i en lejlighed. De rutinemæssige opgaver fungerer dog ikke helt som de plejer. Dermed udfordres spillerens virkeligheds-opfattelse og langsomt udfoldes elementer af den livshistorie spilleren har taget plads i.

Mind Scanners


Genre: Narrativt strategispil/simulator
Platform: PC
Producent: The Outer Zone ApS
Støttebeløb: DKK 405.000 (produktion)

MIND SCANNERS er et narrativt drevet strategi- og simulationsspil sat i en retro-futuristisk verden og henvendt til et voksent publikum. Spilleren indtager rollen som Mind Scanner – en psykiater ansat af det totalitære regime kaldet The Structure. Rollen som Mind Scanner indebærer et stort ansvar over for patienterne, da en forhastet behandling kan medføre personlighedstab. Spillet berører temaer som psykiatrisk behandling og repressive samfundssystemer, og fremstår som et kunstspil, der snarere vækker refleksion, end at det forsøger at besvare spørgsmål. 

Minimo Memory + Monster Hunt


Genre: Huskespil for børn
Platform: Mobile enheder
Producent: Serious Games Interactive ApS
Støttebeløb: DKK 459.816 (udvikling)     

MINIMO MEMORY + MONSTER HUNT er et spil særligt designet til, at børn i 6 til 8 års alderen kan spille med deres forældre eller ældre søskende. Kernen i spillet er det velkendte spillekort-baserede huskespil (Memory), men i denne digitale version omsættes ens held og evne til at huske kortplaceringer til en bonus, som man kan bruge til at indfange et monster, der løber rundt på skærmen omkring huskespils-kortene. 

Mis med de blå øjne


Genre: Interaktiv billedbog og tegnespil for børn
Platform: Tavlets
Producent: Savannah Entertainment ApS
Støttebeløb: DKK 800.000 (produktion)

Spillet MIS MED DE BLÅ ØJNE bygger på Egon Mathiesens litterære klassiker til mindre børn. Spillet kombinerer den – for de voksne - velkendte og fabelagtige fortælling med en række kreative spilaktiviteter, hvor barnet kan tegne elementer, der naturligt interagerer med fortællingen. Eksempelvis kommer Mis til et sted, hvor der ligger en fisk og spræller, mens Mis ser bekymret på. Barnet kan nu i fri form tegne en cirkel om fisken, der dernæst straks fyldes ud og forvandles til en sø, hvor fisken springer rundt. 

Rebots


Genre: Byggespil/simulator
Platform: PC/MAC og konsoller
Producent: FlatPonies ApS
Støttebeløb: DKK 911.476 (produktion)

REBOTS er et 3D historiedrevet simulations- og konstruktionsspil for større børn og voksne. Spillets tone er humoristisk, og spilleren skal varetage rollen som interplanetarisk manager, der står for klargøringen af planeter, så de bliver beboelige for mere eller mindre fjollede rumvæsener, der står over for at migrere. Dette kræver, at man kan designe og programmere en lille hær af robotter, så de kan justere levevilkårene på planeten. Spillets stil er stærkt stiliseret, med humoristisk forenklede (flat shaded) 3D modeller, der er med til at give en cartoony stil. 

Ny i musikken


Genre: Musiklæringsspil for børn
Platform: Mobile platforme og PC
Producent: FarKo Productions ApS
Støttebeløb: DKK 485.741 (produktion)         

NY I MUSIKKEN er et historiedrevet spil for børn i aldersgruppen 6-10 år. På en intuitiv måde lærer de musikkens grundbegreber gennem en historie, interaktioner og 7 minigames, der gradvis indlærer relationen mellem musik som lyd, og musik, som noget der kan være noteret som noder. Spillet er bygget op om en humoristisk fortælling om en ugle, som finder et nodeark, han ikke kan læse. Han finder hjælp hos 7 dyr, som lærer ham noget fra nodearket, så han til sidst kan læse det og spille musik. 

Rytmos


Genre: Musikalsk puzzle spil
Platform: Mobile platforme
Producent: Floppy Club ApS 
Støttebeløb: DKK 389.868 (udvikling)

I RYTMOS laver du musik ved at løse puzzles. Gennem spillet bliver man introduceret til instrumenter og stilarter fra rundt om i verden og deres tilhørende klangunivers. Spillet opbygning er som en serie ’planeter’ eller fritsvævende terninger, som hver især rummer seks puzzles. Et løst puzzle vil begynde at spille små rytmiske og melodiske lyde, alt efter hvordan spilleren vælger at løse det. I takt med at flere puzzles løses, smelter lydene sammen, og til sidst vil der være opstået en hel musikalsk og unik komposition. 

The Forest Quartet

Genre: Musikalsk puzzle adventure
Platform: PC og konsoller
Producent: Mads & Friends
Støttebeløb: DKK 920.400 (produktion)

THE FOREST QUARTET er et stemningsmættet historiedrevet musikalsk gådespil. Spillet handler om en dynamisk jazzkvartet af tætte venner, der har valgt at leve langt ude i skoven, da de inspireres af naturen. Men spillet starter i perioden efter, at sangerinden er omkommet i en ulykke, og de tre efterladte musikere står over for at gennemføre en mindekoncert. Men savnet har fået de tre musikere til at isolere sig i deres skovhuse, og sorgen har fået dem til at tabe lysten til musik. Spilleren har nu rollen som sangerindens tilbagevendte ånd, der skal hjælpe musikerne med at finde den vej, der hver især kan give dem livsgnisten tilbage og lysten til at spille.

Snowfall


Genre: Rollespil med historisk indhold
Platform: PC/Mac, konsoller, tablets
Producent: PortaPlay ApS
Støttebeløb: DKK 780.000 (udvikling)

SNOWFALL er et spil om at være i midten af en voldelig konflikt, og om de valg som ekstreme situationer sætter et menneske i. Spillet foregår i februar 1945 i Sønderjylland, og er inspireret af virkelige hændelser. Spilleren har rollen som kvinden Gerda, som er sygeplejerske, og som hvirvles ind i et udfordrende forløb. Hendes mand er aktiv i modstandskampen, men han bliver taget til fange, og nu skal spilleren forsøge at redde ham. Spillet blander elementer af interaktiv historiefortælling og strategisk rollespil med dialog baserede valg, der kan have både kortsigtede og langsigtede konsekvenser. 

Universe


Genre: Puzzle adventure
Platform: PC og konsol
Producent: Geometric Revolution IVS
Støttebeløb: DKK 1.000.000 (produktion)

UNIVERSE udfordrer spillerens forestillingsevne, og frister med gåder, der ofte vandrer tæt på et logisk paradoks, men som alligevel lader sig løse, når man for alvor forstår spillets usædvanlige lovmæssigheder. Spillets visuelle univers præsenterer sig som et åbent mysterium, der på den ene side tydeligt er sci-fi på fremmede planeter over store afstande, men som samtidig giver mindelser om insekternes miniatureverden. 

Vokabulantis


Genre: Narrativt platformspil
Platform: PC/Mac og konsoller
Producent: Kong Orange v/ Esben Kjær Ravn
Støttebeløb: DKK 950.000 (udvikling)

VOKABULANTIS er et dukkeanimeret historiedrevet puzzle-platform spil. Spillet følger de to tweens Kurt og Karla, der er blevet forelskede – men som det nu engang kan gå, er de ude af stand til at kommunikere deres svære følelser overfor hinanden. I spillet har de bogstaveligt talt tabt mælet, og animeret helt uden mund må parret ordløse drage ind i sprogets verden ”Vokabulantis”, for der at genvinde evnen til at udtrykke sig. 

Mindre udviklingsstøtter

 
 

Dead Pets
Genre: Musikalsk adventure spil
Platform: PC/MAC og konsoller
Producent: Triple Topping Games IVS
Støttebeløb: DKK 100.000 (udvikling)  

 
  Funsters!
Genre: AR puzzle spil
Platform: Mobile enheder
Producent: ARBlox IVS
Støttebeløb: DKK 99.900 (udvikling)
 
  Glacier
Genre: Narrativ puzzle platformer
Platform: PC/Mac, konsoller, mobil og spil-streaming platforme
Producent: Fabula Studios IVS
Støttebeløb: DKK 99.400 (udvikling)
     

Goddesses
Genre: Lokationsbaseret simulatorspil
Platform: Mobil
Producent: Institute of Wonder IVS
Støttebeløb: DKK 97.800 (udvikling)

 

 
 

Hermit Road 
Genre: Udforskende musikspil 
Platform: PC og konsoller
Producent: Other Tales Interactive ApS
Støttebeløb: DKK 99.000 (udvikling)

 
 

Katt Build
Genre: Kreativt børnespil
Platform: PC, konsoller og mobile platforme
Producent: NVRMIND IVS
Støttebeløb: DKK 100.000 (udvikling)

 
  Neon Knights: Humanity Erased 
Genre: Narrativt action adventure
Platform: PC
Producent: Eddaheim ApS 
Støttebeløb: DKK 99.960 (udvikling) 
 
 
  Oswald the Monkey
Genre: Narrativt børnespil 
Platform: Mobile enheder
Producent: Savannah Entertainment ApS
Støttebeløb: DKK 99.500 (udvikling)
 
  Singing with Medusa
Genre: Udforskende VR musikspil
Platform: VR
Producent: Bureau G
Støttebeløb: DKK 100.000 (udvikling)
 
  The Tideshell Keeper 
Genre: Adventure spil
Platform: PC
Producent: Tideshell Studio IVS 
Støttebeløb: DKK 100.000 (udvikling)
 
 
  Towards the Sea
Genre: Co-operativt puzzle spil
Platform: PC og Nintendo Switch
Producent: Bastian Leonhardt Strube
Støttebeløb: DKK 90.000 (udvikling)