Viborg Animation Festival inviterer den danske animations- og spilbranche til VAF Industry Days d. 10. og 11. september.
Hvis du arbejder med film eller andre visuelle medier, kan du få adgang til et væld af faglige talks, filmvisninger i biografen, netværksarrangementer, pitchkonkurrencen Pitchin’, XR-udstillinger og meget andet ved at købe en akkreditering.
Indtil 30. juni er der early bird-rabat; fuld adgang til alle festivalens aktiviteter for 395 kr.
Du kan blandt andet komme tæt på dem her:
- Flóra Anna Buda: Guldpalme- og Cristal-vindende animationsinstruktør bag kortfilmen 27
- Antonio Canobbio: Chief Creative Officer hos det amerikanske studie Titmouse – hør, hvordan man skaber et unikt visuelt DNA
- Jess Nicholls: art director, blandt andet på den Oscar-nominerede animationsfilm Flee
- Keld Reinicke: strategisk rådgiver, tager pulsen på et medielandskab i forandring – hvad venter den visuelle branche de næste fem år?
- Kurzgesagt, Cas van de Pol og Ketnipz sætter fokus på creator-økonomi
- Chris Solarski: transmedia instruktør viser, hvordan man skaber verdener, der vækker de rette følelser hos publikum
- Anders Tankred: Head of Product, Creator Tools & Ecosystem hos LEGO, fortæller om at oversætte et fysisk produkt til en digital oplevelse – fra klods til pixel
… Og meget mere!
En akkreditering giver fri adgang til alle festivalens aktiviteter i uge 37.
Programmet opdateres løbende og kan ses her: https://viborganimationfestival.dk/events
Filmprogrammet offentliggøres til sommer.
Læs mere om VAF Industry Days og køb din akkreditering her: https://viborganimationfestival.dk/branche/