Tyvstart weekenden med koncertfilm, kvalitetsøl og fyraftenshygge. Cinematekets biograf-bar åbner fredag den 14. september Musikfilm Festivalen 2018 med et brag og præsenterer 'Distant Sky - Nick Cave & The Bad Seeds Live in Copenhagen' på fire lærreder på én gang – helt gratis!
I oktober 2017 gav Nick Cave en af sine mest uforglemmelige koncerter på dansk grund, da han fremførte hele sit seneste album 'Skeleton Tree' suppleret med klassikere fra bagkataloget foran 16.000 fans i Royal Arena. Showet blev optaget af koncertfilmvirtuosen David Barnard (Gorillaz, Björk, New Order) og fanger den australske sangskriver og performer i hans vanligt kraftfulde lune, men også i en sjældent skrøbelig fremtoning. Sveden løber ned ad ansigtet på Cave, når han og backingbandet The Bad Seeds pløjer sig gennem 'Tupelo', 'From Her to Eternity' og 'Red Right Hand', men der er også tårer i øjenkrogen at spore i flere numre undervejs – og at han som ingen anden har publikum i sin hule hånd, vidner hans spontant iscenesatte gimmicks under ekstranumrene i særklasse om!
Se filmen på to lærreder i Asta Bar og skål med dine venner – eller nyd den i stort format for fuld udblæsning i biograferne ved siden af baren. Der er fri entré – og fri bevægelighed.
16.00: Baren åbner med DJ og god øl m.m. til venlige priser
16.45: 'Distant Sky - Nick Cave & The Bad Seeds Live in Copenhagen'
19.00: Tak og god aften (eller fortsæt med Cave-portrætfilmen 'One More Time with Feeling' kl. 19.30)
Instruktør: David Barnard
I oktober 2017 gav Nick Cave en af sine mest uforglemmelige koncerter på dansk grund, da han fremførte hele sit seneste album ’Skeleton Tree’ suppleret med klassikere fra bagkataloget foran 16.000 fans i Royal Arena. Showet blev optaget af koncertfilmvirtuosen David Barnard (Gorillaz, Björk, New Order) og fanger den australske sangskriver og performer i hans vanligt kraftfulde lune, men også i en sjældent skrøbelig fremtoning. Sveden løber ned af ansigtet på Cave, når han og backingbandet The Bad Seeds pløjer sig gennem ’Tupelo’, ’ From Her to Eternity’ og ’Red Right Hand’, men der er også tårer i øjenkrogen at spore i flere numre undervejs – og at han som ingen anden har publikum i sin hule hånd, vidner hans spontant iscenesatte gimmicks under ekstranumrene i særklasse om! Bar fra kl. 16.00.
Medvirkende: Nick Cave & The Bad Seeds
Storbritannien, 2018
DCP, 135 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle