Når voldelige konflikter slutter, står mennesker og samfund tilbage i forskellige grader af opløsning. Hvis sårene skal heles, og skårene klinkes, er man nødt til at tage stilling til, hvad det var der skete. I Nordirland er man på 20. år i en såkaldt ’post-konflikt-fase’, men stadig i dyb splittelse om, hvordan man skal håndtere fortiden. Kan man skelne mellem usle gerningsmænd og værdige ofre? Skal man retsforfølge pensionister? Er der en rigtigt balanceret måde at huske på? Bør historien skrives om?

Inden visningen af denne sidste film i rækken af ’Troubles Cinema’ vil Sara Dybris McQuaid, der forsker i fredsprocesser og erindringskonflikter, fortælle om den konkrete forsoningsproces og mere generelt om, hvordan kollektiver husker, glemmer – og nogle gange gemmer til en anden gang. Introduktionen er på dansk og varer ca. 25 minutter.

Five Minutes of Heaven

Instruktør: Oliver Hirschbiegel

I 1975 ser en purung katolik sin storebror blive dræbt af en paramilitær protestant. Morderen, Alastair Little, er 17 år, da han planter tre kugler i hovedet på den jævnaldrende dreng; den efterladte lillebror, Joe Griffin, er blot 11.

Drabet har logisk nok afgørende indflydelse på begges de overlevendes liv. Først 30 år senere krydses deres veje for anden gang. I et tv-show om forsoning er det hensigten, at ofre og gerningsmænd i den nordirske konflikt kan mødes for måske at lægge fortiden bag sig. ’Five Minutes of Heaven’ tilbyder ingen lette svar, i forhold til hvordan tilgivelse og genoprejsning kan fungere, når liv og land er lagt i ruiner.

De voksne hovedroller spilles intenst af Liam Neeson og James Nesbitt, og bag instruktionen står Oliver Hirschspiegel, især kendt for ’Der Untergang’.


Medvirkende: Mark Ryder, Diarmuid Noyes, Niamh Cusack, Mathew McElhinney

Storbritannien, Irland, 2009
Blu-Ray, 89 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Troubles Cinema

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle