Se eller gense den semibiografiske og Oscar-vindende ’8 Mile’ om rapperen Eminems liv og løbebane i Detroit. Filmen præsenteres i samarbejde med Gaffa, og som optakt fortæller musikkritiker Klaus Lynggaard om fænomenet Eminem.
Instruktør: Curtis Hanson
"Eminem vinder på knock-out," skrev Peter Travers i Rolling Stone Magazine og sammenlignede den omstridte rappers filmdebut med 'Rocky'. I hænderne på den erfarne Curtis Hanson er '8 Mile' et fortættet drama, der som 'Rocky' beskæftiger sig med den eviggyldige amerikanske drøm om at klatre op ad den sociale rangstige, men aldrig mister det realistiske fodfæste. Eminems indædt intense præstation giver indtryk af selvoplevet stof.
Medvirkende: Eminem, Mekhi Phifer, Brittany Murphy, Kim Basinger
USA, 2002
35mm, 110 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 11 år