Stefan Drössler fra München Filmmuseum vil inden ’Robinson Crusoe’ tale om, hvordan 3D-teknologien er blevet brugt i Sovjetunionen. Introduktionen varer 30 minutter og foregår på engelsk. Bemærk, at Drössler også diskuterer Hollywoods brug af 3D den 10. juni inden visningen af Hitchcocks klassiker ’Telefonen ringer kl. 23’.
Instruktør: Aleksandr Andriyevsky
Kapløbet mellem Sovjetunionen og USA under den kolde krig fandt ikke kun sted i rummet, men også i 3D-biografen – og Sovjetunionen nåede først til målstregen med Aleksandr Andriyevskys filmatisering af Daniel Defoes klassiske roman, som foregreb Hollywoods 3D-interesse med et par år. Filmen skildrer historien om Crusoe med visuelt flair, så 3D-teknikkens evne til at skabe dybdeperspektiv står frem. Filmen blev en enorm succes i Sovjetunionen og fik også nikkende anerkendelse af Sergei Eisenstein.
Medvirkende: Pavel Kadochnikov, Yuriy Lyubimov, Anatoliy Smiranin, E. Sanikidze
Original titel: Robinzon Kruzo
Sovjetunionen, 1947
DCP Real 3D, 92 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år