Lov, ret og film: Manden der skød Liberty Valance

Demokrati i det Vilde Vesten? Oplev John Fords klassiske western ’Manden der skød Liberty Valance’ med introduktion og efterfølgende debat om retsstatsprincippet og demokratiske værdier.

Film kan give os indsigt i nogle af de store temaer, som advokater og dommere dagligt tumler med, såsom konflikten mellem lov og moral, de tvetydige roller advokater spiller i forhold til retsplejen og vanskeligheden ved blot at bestemme, hvad retfærdighed er. I samarbejde med Center for Retskulturelle Studier, Det Juridiske Fakultet, lægger vi op til diskussion af problemstillinger omkring ret, moral, retfærdighed.

Den 23. maj præsenterer vi John Fords mesterværk ’Manden der skød Liberty Valance’ – en underholdende meditation over amerikanske helteidealer og tæmningen af Det Vilde Vesten. Filmen fortæller i flashbacks historien om, hvordan James Stewarts milde og idealistiske advokat med hjælp fra John Waynes klassiske westernhelt tager kampen op mod den psykopatiske forbryder Liberty Valance (Lee Marvin).

Filmen beskæftiger sig med det klassiske paradoks omkring erobringen af Vesten: Hvordan kan retsstatsprincippet og demokratiske værdier pålægges de, der ikke vil have dem. Filmen introduceres af lektor Russell Dees.

Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket

Køb billetter

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
25 26 27 28 29 30 31
april
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9