Dansk film 2018

De syv bedste valgt af Katrine Sommer Boysen - med engelske undertekster

3. jan - 27. feb

Se eller gense en række danske film film fra 2018, udvalgt af Jyllands-Postens Katrine Sommer Boysen som årets bedste.

Oplev syv af de bedste danske film fra 2018 - ifølge filmanmelder Katrine Sommer Boysen DE syv bedste. Filmene vises alle med engelske undertekster, så endnu flere kan fo glæde af dem.

Katrine Sommer Boysen skriver om udvælgelsen:

'Der er noget særligt ved at gøre status over året, der er gået. Mellem hedebølge, klimakrise, skattekup og kongelige dødsfald kiler filmene sig ned som kulturelle mindesmærker og tegner også et billede af året, der gik. I dansk film plejer man at kunne operere med to typer filmår: År, hvor Lars von Trier er premiereaktuel, og år, hvor han ikke er. I Trier-år plejer den excentriske auteur at løbe med det meste af opmærksomheden, men sådan forholder det sig ikke med 2018.

Der er nemlig et broget felt af nye ansigter og gamle kendinge, der dominerer billedet, når årets bedste film skal høstes. Stærke dokumentarer, overordentligt vellykkede eksperimenter og det solide drama står i centrum. Svenske Gustav Möller debuterede på dansk med det nervepirrende kammerspil ‘Den skyldige’, der er lige så kompromisløs i sin æstetik og fortælling, som den er dramatisk overbevisende. Ditte Hansen og Louise Mieritz tog kvinderøvshumor til helt nye højder med filmversionen af deres vidunderlige, nu hedengangne, tv-univers.

Bille August viste nok en gang, hvordan en solid filmatisering skal skæres og kunne med ‘Lykke-Per’ cementere Esben Smeds status som en af de absolut mest interessante skuespillere i sin generation. Christoffer Boe trådte mainstream-stier med sin filmatisering af Jussi Adler Olsens ‘Journal 64’ og slog fast, at det så afgjort er muligt at have stilistisk overskud i konventionelle genrelandskaber.

Dansk dokumentar har endnu en gang haft et stærkt år, og Sine Plambech og Janus Metz’ smukke ‘Hjertelandet’ og Emil Næsby Hansens dokumentariske coming of age-antiromance ‘Skjold & Isabel’ er blot to eksempler på virkelighedsbilleder, man skal unde sig selv at opleve på det store lærred.

Rosinen i filmårets pølseende er den forbilledligt enkle filmudgave af historierne om ballademageren ‘Vitello’, der fra sit ly i rækkehuset ved ringvejen kan minde os om, at dansk børnefilm skam ingen nød lider.'

Katrine Sommer Boysen, filmanmelder, Jyllands-Posten

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30