Animationsperler

Et tilbageblik på 2010’ernes animationsfilm

13. jun - 30. aug

2010’erne var åbenbaringernes årti for animationsfilmen. Overraskelser og små mirakler piblede frem fra alle verdenshjørner, og bød på gode historier, stilistiske nybrud og klassiske dyder. Se filmene, der tegnede et årti.

2010’erne var intet mindre end et drømme-årti for animationsfilmen. Overraskelser og små mirakler piblede frem fra alle verdenshjørner, og bød på gode historier, stilistiske nybrud og klassiske dyder.

Animationsfilm fra lande som Spanien (julefilmen ’Klaus’), Italien (den civilisationskritiske ’Bjørnene fra Sicilien’) og Schweiz (det rørende børnehjems-drama ’Mit liv som squash’) begyndte at finde vej til de danske biografer, og udfordrede Pixars og Disneys dominans, ikke mindst ved at vise nye veje i streg og temaer. Suveræne Pixar overgik sig selv igen-igen med eks. ’Inderst inde’. Amerikanske auteurs som Wes Anderson og Charlie Kaufmann debuterede med bravour i animationsgenren med ’Fantastic Mr. Fox’ og ’Anomalisa’.

Den japanske mester Hayao Miyazaki gik på pension efter ’Når vinden rejser sig’, men vendte alligevel tilbage til tegnebordet med et nyt filmprojekt et par år efter. Andre japanske instruktør dukkede op i danske biografer – Mamoru Hosoda (’Udyret og hans lærling’) og Makoto Shinkai (’Your Name’). Stopmotion-teknikken fik et mainstream-comeback med ’Kubo – den modige samurai’, Aardmans ’Hulemanden Sten’ og førnævnte ’Mit liv som squash’.

I Norden blev arvesølvet gentagne gange hevet frem i løbet af 10’erne, og opdateret på smukkeste vis med eks. ’Dyrene i Hakkebakkeskoven’ og Bjergkøbing/Bakkekøbing-filmene fra Norge, ’Hokus Pokus Alfons Åberg’ fra Sverige og op til flere Mummi-film fra Finland. I Danmark brillerede animationsbranchen med så forskellige film som ’Den kæmpestore bjørn’, ’Otto er et næsehorn’, ’Den utrolige historie om den kæmpestore pære’, ’Vitello’, ’Ternet Ninja’ og senest ’Drømmebyggerne’. De mange fantastiske danske animationsfilm fra 10’erne hylder vi i en separat filmserie på et senere tidspunkt.

Vi har forsøgt at koge årtiet ned til 7 udenlandske film. Det er ikke en Top 7, men et tilbageblik på et spraglet og fantasifuldt årti, med vægt på kunstnerisk mangfoldighed og geografisk nysgerrighed i udvalget. Film-turen går således både til Sudan, Canada, Japan, Italien og USA. Rigtig god fornøjelse! Billetpris: 50 kr.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30