Tro ifølge Scorsese

Filmskaberen, Sønnen & Den hellige ånd

3. feb - 31. mar

I påsken viser Cinemateket et triptykon af Martin Scorseses spirituelle film, herunder den dybt kontroversielle Jesus-film ’Den sidste fristelse’ og hans nyeste storværk ’Silence’.

Vi mistede næsten en af de største instruktører til gejstligheden, men heldigvis for filmmediet blev det ikke til lang tid på seminariet, før den tidligere alterdreng Martin Scorsese hængte præstekåben endegyldigt på krogen og valgte filmkarrieren. Men det betød ikke, at hverken troen eller spiritualiteten forlod cineasten fra New York. Især har katolicismen haft stor indflydelse på hans film, hvor skyld og frelse spiller essentielle roller i filmkarakterernes ensomme storbylede.

Der findes tre film i Scorseses værk, hvor han for en stund forlader asfaltjunglens hårdkogte krimi-eposser og i stedet behandler det religiøse og spirituelle direkte – uden at miste noget af sin filmiske kant.

I påsken viser Cinemateket dette triptykon af Scorseses spirituelt engagerede værker, hvor kampen mellem krop og sjæl, det profane og det sakrale, kommer i forgrunden. Det er historiske værker, der udspiller sig i romersk-besatte Judæa, Edo-Japan og det 20. århundredes Tibet.

’Den sidste fristelse’ kan i år fejre 30-års jubilæum. Filmen om Jesus er en af historiens mest kontroversielle. Dens fremstilling af Guds søn som både tvivlende, angst og fuld af kærlighed vækkede harme verden over. Med et manuskript af ’Taxi Driver’-forfatteren Paul Schrader placeres Jesus helt naturligt blandt Scorsese-protagonister som Travis Bickle og Ray LaMotta.

Jesus kæmper med tvivlen og troen, og det samme gør de to jesuiterpræster, Rodriguez og Garupe i Scorseses seneste film ’Silence’ (2016). Filmen brydes med den larmende stilhed, der kan møde den troende og er blevet beskrevet af instruktøren selv som en del af hans egen pilgrimsrejse – en rejse, der har ført Scorsese rundt i verden og i kontakt med andre verdensreligioner, inden han fandt sig til rette i katolicismen – herunder buddhismen.

Hvilket leder os til kuriosummet ’Kundun’, den biografiske film om den 14. Dalai Lama fra 1997. På papiret peger intet ved filmen mod Scorseses typiske tematikker, men ved nærmere eftersyn åbenbarer ’Kundun’ sig som et passioneret argument for spiritualiteten over for den materialisme, som Scorseses antihelte har for vane at dyrke.

Så komplimentér påskefrokosten med spirituelle vitaminer, når vi inviterer til refleksion, meditation og ikke mindst guddommelig filmkunst. Aftenen starter i Restaurant SULT kl. 18.00, hvorefter filmen vises i biografsalen med en kort introduktion kl. 19.00.

Niels Harpøth, programmedarbejder / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
24 25 26 27 28 29 30
oktober
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4
november
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 1 2
december
26 27 28 29 30 1 2
3 4 5 6 7 8 9