Troubles Cinema

Nordirland i krig og fred 1968-2018

6. nov - 22. dec

Cinemateket inviterer fra den 6. november til en foredrags- og filmrække om konflikten i Nordirland og dens nutidige spor. Serien ’Troubles Cinema’ ser på konflikten i dens mange dimensioner.

I år er det 20 år siden, at en fredsaftale formelt set satte punktum for konflikten i Nordirland. Center for Irske Studier og Den Irske Ambassade inviterer fra den 6. november til en foredrags- og filmrække om tiden før, under og efter fredsaftalen.

Det er samtidig 50 år siden, at konflikten for alvor brød ud – den rasede fra 1968 til 1998. Den blev aldrig erklæret som en rigtig krig, og i folkemunde kaldes den konsekvent ’The Troubles’ – urolighederne.

Konflikten har lange spor med udspring i det historiske forhold mellem Storbritannien og Irland: Fra reformationen i 1500-tallet til den kontroversielle deling af øen i 1921, hvor Nordirland forblev en del af Storbritannien, mens resten af øen fik uafhængighed. Trods den formelle fred mellem katolikker og protestanter siden 1998 ulmer uroen stadig stedvist, den har fået fornyet luft af usikkerheden forbundet med Brexit, den britiske udtræden af EU.

Serien ’Troubles Cinema’ rummer både kunstneriske og kommercielle forsøg på at portrættere konflikten i dens mange dimensioner: Som storpolitik, som menneskeligt drama, som uforståelig voldsspiral, og som et eksempel for eftertiden.

KONFLIKT VS. PRIVATLIV
Vi kan ikke have alt med, for der er et stort katalog af film at vælge fra – fra Neil Jordans kritikerroste ’The Crying Game’ (1992) til typiske Hollywood-produktioner som ’The Devil’s Own’ (1997) med Brad Pitt som IRA-mand. Men vi har også prøvet at vælge film, der fanger nuancerne i konflikten.

Film om ’The Troubles’ er ofte blevet anklaget for at afpolitisere problemerne og i stedet fokusere på individuelle skæbner fanget i volden. I sådanne film forsøger man ikke at forklare strukturelle forskelle eller staters roller, men bruger simpelthen konflikten som kaotisk bagtæppe eller stumpt spændingselement.

En beslægtet kritik lyder, at filmene opstiller alt for skarpe skel mellem det offentlige (konflikten) og det private (familielivet), hvor det moralsk rigtige valg bliver at vende sig bort fra politik og aktivisme. ’Some Mother’s Son’ (1996) er et godt eksempel: Én mor lader sin søn gå den politiske line helt ud og dø under sultestrejke, mens en anden tager sin bevidstløse søn ud af strejken og forlader den offentlige scene, alt imens en præst og en politiker demonstrativt fortsætter skænderiet.

IRA-FOLK MED NUANCER
I 1990’erne begyndte den britiske og den irske regering at tale med de grupper, de ellers havde stemplet som terrorister. Det kunne aflæses i film om konflikten.

Førhen blev paramilitære kræfter oftest portrætteret som voldspsykopater, og det var meget kontroversielt, hvis manuskriptforfatterne forsøgte at tillægge dem politiske motiver. I 1990’erne fik medlemmer af den Irske Republikanske Hær (IRA) mere komplekse og vekslende forhold til ideologi og politisk vold, som for eksempel i ’Love Lies Bleeding’ (Michael Winterbottom, 1993) og ’The Boxer’ (Jim Sheridan, 1997).

Det katolsk orienterede IRA var ikke den eneste væbnede gruppering, der kæmpede i Nordirland, selv om de er den klart mest kendte. En af grundene er, at det filmiske indblik i de protestantiske paramilitære fortsat er pauvert – og det afspejler deres mere mangelfulde inddragelse i fredsprocessen.

KLOG AF SKADE?
I de seneste 20 år – siden fredsaftalen – har filmskabere haft fordel af at kunne forstå The Troubles baglæns i stedet for at fortælle fra orkanens øje. Det har resulteret i mere reflekterede og mere stramme film om de voldsomste år i konflikten, bl.a. ’Bloody Sunday’ (Paul Greengrass, 2002) og ’71’ (Yann Demange, 2014).

Men der er også eksempler på, at historien om konflikten og dens afslutning nu kan skrives radikalt om. I det britisk-irske historiske drama ’The Journey’ (Nick Hamm, 2016) nævnes fredsaftalen fra 1998 dårligt nok (den udløste ellers Nobels Fredspris til lederne af de dengang to største partier). I stedet starter historien i 2006 da magten i Nordirland har skiftet hænder fra den mere moderate midte til yderfløjene på begge sider og i hovedrollerne finder vi de politiske ledere Ian Paisley og Martin McGuiness der var længst om at finde frem til en fredelig løsning, men endte på toppen.

Historien om Nordirland skrives fortsat. Vi håber med serien at kunne åbne for en debat om både kunst og ideologier, myter og fakta – og om den mulige Brexit-krises betydning for stabiliteten i Nordirland.

FESTER OG GÆSTER
Hele tre gange – den 6., 9. og 14. november, byder Den Irske Ambassade på nogle af landets berømte forfriskninger i Asta Bar. Den 14. november kommer instruktør Maurice Fitzpatrick for selv at introducere og diskutere sin dokumentarfilm om fredsaftalen. Derudover vil en række forskere og journalister give filmene dybde og kritisk perspektiv gennem introduktioner.

To af filmene kan også opleves i Aarhus med introduktion. Det sker som del af Cinemateket i Paradis – læs mere på www.paradisbio.dk.

Serien er støttet af Den Irske Ambassade i København (tak til David Healy).

Sara Dybris McQuaid, leder / Center for Irske Studier ved Aarhus Universitet
Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
25 26 27 28 29 30 31
april
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9