Filmforløb for børnehaver

Børn indspiller film.
Det er både sjovt og lærerigt at lave sine egne film. Når børnene samarbejder om at lave film, oplever de filmens magi på egen krop, styrker de deres sociale kompetencer, sprog og forståelse af filmen som udtryksform.

Tag børnehaven med på optagelse i en ægte bilkulisse, hvor baggrundsfilm i bilens bagruden forvandler scenen til en strandvejstur, en biljagt eller en flyvende bil. Børnene leger en historie frem, og de vælger selv kostumer og rekvisitter, så de kan leve sig ind i fortællingen.

Vores guide hjælper børnene gennem processen, hvor de også kommer til at vælge lyd og musik til filmen. Hvert barn får efter forløbet filmen med hjem på DVD, så den kan vises til kammerater og familie. Forløbet varer ca. 45 minutter, og er velegnet til 3-6 børn med en voksen.

 

Pædagogiske læreplaner og læringsmål

 

Filmforløb for børnehaver har særligt fokus på følgende læreplanstemaer:

  • Sociale kompetencer – film er holdarbejde og børnene oplever styrken ved at samarbejde med andre børn og de voksne om at nå frem til et færdigt produkt.
  • Sprog – barnet arbejder med fortælling i et dialogbaseret forløb.
  • Kulturelle udtryksformer og værdier – forløbets formål er at bevidstgøre børnene om filmens æstetiske formsprog.
Børnehavebørn spiser frokost i Asta Bar

Kontakt

FILM-X / Cinemateket
Louise Fischer
Gothersgade 55
1123 København K
Tlf. 5096 7477 (Mandag kl. 10:00-11:30)
film-x@dfi.dk

Praktisk information

Booking

Alle forløb for dagtilbud bookes via mail sendt til film-x@dfi.dk. Oplys venligst ønsket forløb, kontaktoplysninger samt foretrukne tidspunkter og datoer (besøg kan afholdes tirsdag-fredag kl. 9-13). Vi vender herefter tilbage for at lave en endelig aftale om jeres besøg.

Pris

Prisen for forløbene er 300 kr. for op til 6 børn. Gratis for dagtilbud i Københavns Kommune via Åben Dagtilbud.

Mad

I kan spise medbragt mad i Asta Bar, som findes ved siden af filmstudiet.

Afbud eller forsinkelser

Hvis I bliver forhindrede, bedes I afbestille besøget pr via mail film-x@dfi.dk. Ved afbud senere end 14 dage før, faktureres der fuld pris for besøget. 
Ved væsentlig forsinkelse, bedes I give underviseren besked ved at kontakte receptionen på 3374 3400.

Pædagogisk rådgivning

Hvis du har spørgsmål til dit besøg eller brug for vejledning i forbindelse med forberedelsen, er du velkommen til at kontakte Skoletjenesten på telefon 3374 3669 eller film-x@dfi.dk