
Cinemateket er et levende hus, der - udover biografen - rummer masser af aktiviteter, der kan gøre jeres polterabend til noget helt særligt. Vi tilbyder et to-timers polterabend-forløb i FILM-X Studie 5+7 med plads til 3-10 personer eller et 2,5-timers polterabend-forløb i FILM-X Studie 1-4 for op til 28 personer. Polterabend-forløbet indeholder:
- Produktion af en kortfilm
- En guide, der hjælper jer igennem det hele
- 'Premiere' på jeres kortfilm inkl. et glas champagne
- Filmen med hjem på et link
Herunder kan du læse mere om aktiviteterne:
Lav en kortfilm med bruden/gommen
I vores studier kan I prøve kræfter som både manuskriptforfatter, instruktør, skuespiller, fotograf, klipper og lyddesigner. Vores guider hjælper jer igennem forløbet. Når I er færdige, afholder vi 'premiere' på jeres film, og ser den på stort lærred. Efterfølgende får I et link med jeres film med hjem til minde om dagen.

Stumfilm-stemmer og bluescreen
Før, under og efter filmproduktionen, kan I udforske nogle af de andre aktiviteter i FILM-X Studie 5-7:
Stemmer på stumfilm
I vores nye stumfilm-studie kan I lægge sjove stemmer på et væld af stumfilm-klip. Lav komiske dialoger og giv de gamle klip nye, overraskende lydsider! Glæd jer til gode grin
Bluescreen
Bliv en del af et filmisk univers. Vælg mellem fire scener I vil se jer selv i. Optag eventuelt billedet på skærmen med din telefon.

Spis i Restaurant SULT
Hvis det passer ind i dagens program, anbefaler vi, at I starter dagen med Restaurant SULTs lækre og meget populære brunch, som serveres alle lørdage, søndage og helligdage, samt i udvalgte ferier. I kan også runde af med en frokost - og tage kaffen med i Kgs. Have. Mulighederne er mange, og I behøver ikke at gå hverken sultne eller tørstige herfra.
Bemærk: Mad og drikke er ikke inkluderet i prisen, og evt. bordreservation foretages ved direkte henvendelse til Restaurant SULT.