Studie 1

FILM-X
STUDIE 1 er en blanding af green screen og kulisser. Kulissen er to huse i hver side af studiet, som forbindes med en bro. På det ene hus er der en balkon, som skuespillerne kan stå på. Resten af studiet er grønt. Alt hvad der foregår på den grønne baggrund er usynligt for skuespillerne under optagelserne.

Der er to kameraer i studie 1. Kamera 1 sidder i loftet og filmer hele scenen i totalbillede. Kamera 2 filmer ind på balkonen, og her kan man lave et halv-nærbillede af skuespillerne. Der er ingen mikrofoner i studiet, så til alle film optages dialog i lydstudiet.

Studie 1 passer til et filmhold på 4-7 personer. Der skal altid være en instruktør og helst en kameramand. Resten af holdet er skuespillere. 

Baggrundsfilm og klip

Inden optagelsen går i gang, vælger I en af studiets baggrundsfilm. På den måde vælger I, hvor jeres handling skal foregå. Baggrundsfilmene ses på den grønne baggrund, men kun instruktøren og kameramanden kan se det på computerskærmen, når optagelsen er i gang.

STUDIE 1 har fem baggrundsfilm, som I kan se via linkene herunder. Til flere af filmene findes der indklipsbilleder - det vil sige, at der i klippeprogrammet er mulighed for at lægge f.eks. nærbilleder og totalbilleder ind over sine egne optagelser, så jeres færdige film får en mere varieret og dramatisk billedside. Bemærk: Man kan ikke selv være med i indklipsbillederne. Det er kun baggrundfilmen, I selv kan spille med i.

I kan med fordel forberede jer ved at læse om baggrundsfilm og indklipsbilleder på forhånd:

'Det øde hus'. Realfilm, gys. Læs mere om 'Det øde hus' og se indklipsbilleder.

'Dinosaurerne'. Animation, action. Læs mere om 'Dinosaurerne' og se indklipsbilleder.

'Slottet'. Animation, eventyr. Læs mere om 'Slottet'.

'Den standhaftige tinsoldat'. Animation, action. Læs mere om 'Den standhaftige tinsoldat' og se indklipsbilleder.

'Gyden'. Drama, krimi. Læs mere om 'Gyden' og se indklipsbilleder.

Kontakt

FILM-X
Louise Fischer
Cinemateket
Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. 5096 7477 (mandag 10:00-11:30)
film-x@dfi.dk